Snæver afstemning: Britiske læger opgiver modstand mod dødshjælp

Flertal blandt briterne er for at lovliggøre dødshjælp. Både læger og kirken er splittede

Den seneste måling fra meningsmålingsinstituttet YouGov viser, at et stort flertal på 73 procent af briterne ønsker, at den nuværende lov bliver ændret. Foto: Gary Waters/Ikon Images/Ritzau Scanpix

I oktober gøres der et nyt forsøg i det britiske parlament på at vedtage en lov, som lovliggør hjælp til selvmord. Og forslaget, det har fået et rygstød fra den britiske lægeforening, The British Medical Association. Foreningen har hidtil haft som erklæret politik, at læger ikke skal hjælpe folk med at tage deres eget liv – heller ikke selvom de er uhelbredeligt syge og lider.