Prøv avisen

Snart kan vi sætte et hoved på en ny krop

"Jeg kan slå fast, at om et par år er vi i stand til at udføre en hovedtransplantation på et menneske," siger den italienske neurokirurg, Sergio Canavero (Modelfoto) Foto: Henrik Sørensen Denmark

En italiensk neurokirurg siger, at det snart er muligt at transplantere et menneskehoved

En italiensk kirurg har vakt voldsom debat efter at have erklæret, at han snart vil vil være i stand til at transplantere et menneskes hoved over på en andens krop.

Sergio Canavero, der er neurokirurg ved Molinette-hospitalet i Torino, hævder, at han i løbet af de næste par år vil være i stand til at gennemføre sådan en transplantation. Canavero er en anerkendt kirurg, der i Italien blandt andet er kendt for at have vækket en kvinde, som havde ligget i en vegetativt tilstand i to år, med elektrostimulation. Det er det italienske magasin Oggi, der har interviewet kirurgen og bringer nyheden i det seneste nummer.

Han har eksperimenteret på makak-aber, fortæller han:

LÆS OGSÅ: Trods krisen er Spanien stadig bedst til organdonation

Jeg kan slå fast, at om et par år er vi i stand til at udføre en hovedtransplantation på et menneske, siger han.

Det store lægefaglige spørgsmål ved sådan en form for transplantation er det samme problem, som lægerne står med, når de forsøger at hjælpe mennesker, der har brækket ryggen og er lammede fra halsen og ned. Det er ikke muligt i dag at forbinde nervetrådene igen. Men Canavero påstår, at han kan genskabe en fungerende rygrad ved hjælp af nogle ikke-organiske kemiske stoffer. Og samtidig skal operationen foregå under afkøling for at beskytte hjernen, og det snit, der skal laves, skal være meget tyndt og fint.

Ifølge italieneren vil en mulig donor for eksempel være en person, der er hjernedød efter en dødelig apopleksi, og modtageren kan være en person med en livstruende sygdom, for eksempel dissemeneret sklerose eller en tetraplegiker, der er lammet fra halsen og ned.

Sergio Canavero har netop fået offentliggjort en artikel om sin teori i det videnskabelige nettidsskrift Surgical Neurology International, som skriver i en kommentar, at det åbner for helt nye muligheder for lægevidenskaben. Men ellers har han kun fået kritik fra sine kolleger.

Lad os blive i virkelighedens verden. Det er en transplantation af meget kompleks karakter, som vi ikke ved så meget om, siger Alessandro Nanni Costa, der leder det nationale italienske transplantationsråd, til avisen Corriere della Sera.

Han siger også, at det er ulovligt, fordi det ifølge loven er forbudt at transplantere menneskelige hjerner og kønsorganer.

Vi er langt fra, mener Giulio Maira fra det neurologiske institut på Università Cattolica.

Vi mangler både erfaring og viden. Man har forsøgt på så mange måder at genskabe en beskadiget rygmarv ved at lade nervebanerne gro, og med stamceller, men indtil nu er der ikke opnået betydelige resultater, siger Maira, der kalder meldingen fra Torino for fantasividenskab.

Canavero har straks taget til genmæle og erklæret, at de kritikere, der har været hurtige til at tale om både fantasi og Frankenstein-metoder er inkompetente, fordi de udtaler sig om noget, de ikke kender til i praksis.

Og det er ganske rigtigt ulovligt at transplantere en hjerne, men det her er en transplantation af en krop. En slags multiorgan-donation, siger han.

Det giver mere mening eventuelt at tale om en krops-transplantation, fordi personen er i hjernen. Men det er en ret usandsynlig idé rent teknisk, mener Gilberto Corbellini fra La Sapienza-universitetet.

Det mener Sergio Canavero altså ikke, og han beder sine kolleger og alle andre tænke på Piergiorgio Welby, som var en italiensk digter, der led af en muskelsygdom, så han ikke kunne trække vejret selv. Efter næsten 10 år på den måde besluttede han at dø, men måtte kæmpe i tre måneder, før han fik lov til at få slukket maskinen, og han blev nægtet en kirkelig begravelse.

Jeg mener, at de mange patienter som Welby skal have en anden mulighed end eutanasi, siger Canavero.

Jeg er kun et instrument, og det er op til samfundet at beslutte at bruge det eller ej. Perspektiverne er fascinerende og farlige, siger den italienske kirurg, der mener, at myndighederne allerede nu bør begynde at tænke på, hvordan man skal regulere den procedure inden et så revolutionerende indgreb, som kan hjælpe så mange alvorligt syge, bliver udnyttet af skruppelløse kirurger i en umoralsk handlemåde.