Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Demonstrationer i Hongkong

Sociale medier er en aktiv spiller i kampen om sandheden i Hongkong

De store sociale medier Twitter, Facebook og YouTube har lukket tusinder af kinesiske konti, der har spredt målrettet misinformation om Hongkong-demonstraterne. Ved at gribe ind og bortcensurere indhold bliver de sociale medier også ytringsfrihedens grænser, siger ekspert. Foto: Willy Kurniawan/Reuters/Ritzau Scanpix

Konflikten i Hongkong bliver påvirket af sociale medier, der har lukket for tusindvis af kinesiske konti. Tech-giganterne er med til at definere, hvad der er sandt og falsk, påpeger ekspert. Yderligere regulering er dog ikke en løsning, lyder det

I weekenden trak betjente i Hongkong deres våben, mens maskerede demonstranter kastede med sten og angreb betjente med kæppe. Konfrontationerne søndag aften var nogle af de mest voldelige i de seneste tre måneder, hvor borgere i Hongkong har protesteret mod en – nu skrottet – lovgivning, der ville have gjort det nemmere for den tidligere britiske kronkoloni at udlevere borgere til retsforfølgelse i Kina. Og kampen om sandheden i konflikten foregår ikke kun på gaden, men også på sociale medier.

Det blev klart, da Facebook og Twitter meddelte, at man har spærret tusindvis af kinesiske profiler. I fredags meldte Googles store videoplatform YouTube også, at man har måttet skride ind og deaktiveret 210 brugerkonti. De kinesiske konti er mistænkt for bevidst at sprede falske nyheder om Hongkong-demonstranterne ved at oprette tusinder af automatiserede konti med falske navne, som det kinesiske styre har benyttet til at gentage budskabet om, at demonstrationerne er terrorlignende hændelser.

De sociale mediers indblanding i konflikten på internettet er endnu et bevis på, at de har fået en enorm magt og indflydelse på storpolitiske spørgsmål, påpeger eksperter.

”Det minder meget om det, vi så i præsidentvalgkampen i USA, hvor russerne prøvede at påvirke valgresultatet ved at fabrikere systematisk misinformation, der skulle splitte befolkningen og radikalisere samfundsgrupperne,” siger Anne Mette Lauritzen, der er forsker på Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet, og medforfatter til bogen ”Dit opslag er blevet fjernet” sammen med filosof Frederik Stjernfelt.

Hun forklarer, at de sociale medier har udviklet et sæt spilleregler for, hvad brugere kan tillade sig, og det gør dem i stand til at vurdere, om indholdet strider imod retningslinjerne eller ej. Derefter kan de censurere eller fjerne indholdet og lukke kontoen, som er tilfældet med de mange tusinder kinesiske konti.

Den kinesiske reaktion på de sociale mediers beskyldninger kom på regeringens daglige pressemøde, hvor en talsmand for udenrigsministeriet udtalte, at kinesere havde ret til at udtrykke deres mening om situationen i Hongkong og om, ”hvad sandheden er”.

”Jeg tror, det er fornuftigt, at kinesiske medier bruger udenlandske sociale medier til at kommunikere med mennesker lokalt, til at fortælle om Kina og introducere kinesisk politik,” sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der har ikke altid været et behov for de retningslinjer, som nu bruges af Facebook, Twitter og YouTube til at fjerne indhold fra for eksempel falske brugere, der undergraver Hongkong-demonstranternes kamp for mere demokrati og mindre kinesisk indflydelse, fortæller Anne Mette Lauritzen.

”Det var slet ikke et problem for bare tre eller fire år siden. Men der er sket en bevægelse fra, at de sociale medier var neutrale platforme, hvor alle kunne komme til orde, til at være platforme, der laver en politik for, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. I dag er der meget få konkurrerende platforme, hvilket giver monopol-lignende status til særligt Facebook, Twitter og YouTube. Med monopolet bliver deres retningslinjer for brugernes kommunikation også ytringsfrihedens grænser, for nu er det pludselig de store tech-giganter, der skal definere, hvad der er sandt og falsk. Det er en farlig position,” siger hun.

Ifølge Anne Mette Lauritzen er problemet, at man går ind og fjerner ubehagelige synspunkter. Det kan misbruges, mener hun, da der findes mange legitime perspektiver, der er provokerende og udokumenterede, men som kan være en vigtig del af den offentlige samtale.

Hun mener i stedet, at man som princip bør koncentrere sig om, hvorvidt disse konti er virkelige, eller om de er automatiserede robotter. Anne Mette Lauritzen ser hellere, at de sociale medier og andre spillere i civilsamfundet oplyser om misinformationen på deres platforme i stedet for at fjerne den.

”Tech-giganterne bør åbne op for, at vi kan tage den her diskussion som en overnational samtale,” siger hun og nævner et nyt tiltag fra Facebook, hvor brugerne kan klage over fjernet indhold, hvorefter et panel af for eksempel journalister og eksperter diskuterer, om brugeren har ret.

”Det bør ikke være programmører eller topfolk i Facebook, der tror, de kan gøre det nemt og hurtigt. De har fået en enorm magt ved at have monopol på et offentligt rum. Derfor er det bedre, at vi udvikler andre metoder end at give dem mere magt til at fjerne indholdet,” siger hun.

Spørgsmålet er, om tech-giganterne skal presses yderligere for eksempel med lovgivning for at fjerne fake news eller på nettet. Det er ikke vejen frem, mener Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder og engageret i Justitsministeriets ytringsfrihedskommission.

”Risikoen for overregulering er for stor, hvilket vil ramme ytringsfriheden. Uanset hvad, vil der komme en debat om, hvorvidt der bliver gjort for lidt eller for meget. Tech-giganterne har rykket på sig og har erkendt, at de må tage opgaven på sig, selvom det er svært. Min oplevelse er, at de i stigende grad tager ansvaret på sig for at fjerne ulovligt og stærkt krænkende materiale. Så må vi leve med, at der på dette felt aldrig vil være optimale løsninger,” siger Jonas Christoffersen.