Hvad er sagens kerne?
Det har været en usædvanlig dårlig uge for techgiganten Facebook. Natten mellem mandag og tirsdag blev det sociale medie, der også ejer fotodelingstjenesten Instagram samt beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp, ramt af et teknisk nedbrud. De tekniske problemer gik ud over milliarder af brugere verden over, men ikke desto mindre var de næsten seks timers sort skærm Facebooks mindste problem.
Forud for nedbruddet havde en tidligere medarbejder Frances Haugen nemlig lækket en række interne dokumenter til amerikanske Wall Street Journal. Dokumenterne viser blandet andet, at Facebook angiveligt har holdt information om Instagrams negative påvirkning på især unge kvinders psykiske helbred skjult for offentligheden, samt at Facebook har droppet tiltag mod spredning af misinformation.
”Når vi lever i et informationsmiljø, der er fuld af vredt, hadefuldt, polariserende indhold, så undergraver det vores tillid til staten, vores tiltro til hinanden og vores evne til at have lyst til at kere os om hinanden. Den version af Facebook, der eksisterer i dag, river vores samfund fra hinanden,” sagde Frances Haugen efterfølgende til tv-programmet 60 Minutes.
Sagen dukker op samtidig med, at kritikken af Facebook som kanal for had og splittelse i konfliktzoner er vokset, ligesom bekymringen over de sociale mediers indflydelse som primær kommunikationsredskab i flere lande er taget til. Eller som journalist Mikkel Skov Petersen på Kforum.dk formulerer det:
”Tilliden til, at Facebook har moralen til at regulere sig selv, er forsvundet.”
Hvad taler for, at Facebook og andre sociale medier skal reguleres?
”Da vi indså, at tobaksfirmaer skjulte de skader, de forvoldte, greb regeringen ind. Da det gik op for os, at biler var mere sikre med sikkerhedsseler, greb regeringen ind,” argumenterede Frances Haugen foran et underudvalg i Senatet i tirsdags.
Her opfordrede den 37-årige whistleblower desuden til øget tilsyn med techgiganten, så det, hun mener er hensyn til profit på bekostning af brugernes vel og vel, får en ende.
”Der er brug for handling fra Kongressens side. De løser ikke denne krise uden jeres hjælp,” sagde Frances Haugen og understregede, at Facebooks produkter i hendes øjne er skadelige for børn såvel som for demokratiet.
Haugen, der arbejdede for techgiganten fra 2019 og indtil maj i år, fortalte desuden, hvordan Facebook angiveligt har tilpasset sine algoritmer på en måde, så det skaber reaktioner hos brugerne – desuagtet at firmaets egen forskning viser, at had udløses lettere end andre følelser. Og så henviste whistlebloweren også til mandagens tekniske nedbrud:
”I over fem timer blev Facebook ikke brugt til at grave kløfterne dybere, destabilisere demokratierne eller få unge piger og kvinder til at føle sig dårligt tilpas over deres kroppe.”
Også blandt de amerikanske politikere er kritikken taget til.
Den demokratiske senator Ed Markey advarede i tirsdags Facebooks stifter Mark Zuckerberg om, at Kongressen vil skride ind:
”Den tid, hvor du kunne invadere vores privatliv, fremme giftigt indhold og tage vores børn og teenagere som gidsler, den er slut.”
Hvad taler imod?
Nick Clegg, der er Facebooks vicepræsident, betegnede i tirsdags de forskellige beskyldninger som misvisende, ligesom han afviste, at Facebooks egen forskning skulle advare mod, at Instagram er skadelig for unge piger. I onsdags tog Mark Zuckerberg selv til genmæle i et blogindlæg, hvori han gav udtryk for, at kritikken malede ”et falsk billede” af Facebooks motiver.
”Vi bekymrer os dybt om sikkerhed, velvære og mental sundhed (...). Mange teenagere, vi hører fra, føler, at Instagram hjælper dem, når de slås med de problemer, som teenagere altid har stået over for,” lød det fra Facebook-stifteren, der samtidig skrev, at der er en række områder, hvor man hilser øget regulering velkommen – for eksempel om aldersgrænser og privatliv.
Hvordan kunne en løsning se ud?
Frances Haugen argumenterer for, at Facebooks algoritmer skal reguleres, samt at åbenhed omkring Facebooks beslutninger og et øget hensyn til børn frem for profit skal i højsædet.
Europa-parlamentariker Christel Schaldemose (S), der deltager i forhandlingerne omkring EU’s regulering af sociale medier, mener, at der er behov for øget åbenhed, så techgiganterne bliver lettere at kontrollere.
”Ligesom vi regulerer medicinfirmaer og den slags, skal vi selvfølgelig også regulere sociale platforme, så vi er med til at sætte en demokratisk ramme op for, hvordan de må drive deres virksomhed,” siger hun til DR og understreger, at man også må se på Facebooks forretningsmodel.
Samme konklusion når både andre politikere og eksperter. Hvis det er en god forretning med algoritmer, der belønner eksempelvis polariserende indhold, bliver det svært at få virksomheder til at gå andre veje selv, lyder det.
I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.