Søndagens valg i Hongkong tegner til at blive en farce. Kun tre pro-demokrater er stillet op

Valgloven er blevet ændret efter dekret fra Beijing. Derfor er der næsten ingen demokratiforkæmpere blandt de opstillede kandidater

Studerende går forbi valgplakater af kandidat Stanley Ng Chau-pei fra partiet Hong Kong Federation of Trade Unions (HKFTU). Han er blot en af de mange pro-Beijing politikere, der stiller op til valget.
Studerende går forbi valgplakater af kandidat Stanley Ng Chau-pei fra partiet Hong Kong Federation of Trade Unions (HKFTU). Han er blot en af de mange pro-Beijing politikere, der stiller op til valget. . Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Stem for Hongkong – vores hjem” står der i helsidesannoncer i de lokale medier. Regeringen har brugt enorme ressourcer på en kampagne, der skal få Hongkongs borgere til stemmeurnerne på søndag. Mange har nemlig på forhånd tilkendegivet, at de ikke har tænkt sig at stemme denne gang. Da dagbladet South China Morning Post op til weekenden lavede rundspørge på gaden, nævnte flere, at valget var en farce, når der stort set udelukkende var kandidater fra de etablerede pro-Beijing-partier og dermed ingen fra oppositionen at stemme på.

”Regeringen vil jo kun have kandidater, der kan sikre, at deres parti vinder valget. Så hvorfor udpeger de ikke bare de personer direkte? Når jeg undlader at stemme denne gang, er det en slags stille protest,” siger den 65-årige Joa Jie til avisen.

Et tidligere højtstående medlem af det nu opløste demokratiske parti Demosisto, som kun tør at udtale sig under dæknavn, påpeger over for Kristeligt Dagblad, at man næppe kan tale om et demokratisk valg, når så mange kandidater på forhånd er udelukket som følge af en ny, kontroversiel valglov.

”De kommunistiske ledere i Kina har bestemt, at det kun må være patrioter, der skal have lov til at styre Hongkong. Det betyder, at kandidater skal igennem en længere udvælgelsesproces, hvor det for eksempel er politiet, der er med til at vurdere, om de må have lov til at stille op. I forvejen sidder de ledende kræfter fra demokratibevægelsen i fængsel, andre har en retssag hængende over hovedet, eller også er de blevet diskvalificeret. Derfor er der kun 3 ud af 153 kandidater, der erklærer sig som pro-demokrater,” siger Owan, der desuden betegner de tre som pseudo-demokrater, da de ikke var en del af demokratibevægelsen under de massive protestdemonstrationer i 2019.

Udover screeningen af kandidater indebærer den nye valglov også, at de pladser i parlamentet, der afgøres ved direkte valg, er skåret ned fra 35 til 20, samtidig med at Hongkongs lovgivende forsamling er udvidet fra 70 til 90. Det betyder, at uanset hvor mange demokratiske kandidater, der var opstillet, og hvor mange stemmer de havde fået, ville de aldrig kunne få reel indflydelse i parlamentet. Det er også baggrunden for, at kun omkring 44 procent af vælgerne ifølge en meningsmåling foretaget af Chinese University of Hong Kong har tænkt sig at stemme.

”Det vil selvfølgelig være skidt for både Beijing og marionetregeringen her i byen, hvis stemmeprocenten bliver så lav. For kommunistpartiet i Kina drejer det sig om at få så stor opbakning til valget som muligt, så styret kan retfærdiggøre sin jernhårde kontrol med Hongkong,” siger Owan.

”Det er også derfor, at regeringen har ofret store summer på at få folk til at stemme – blandt andet har de for første gang arrangeret gratis transport til stemmestederne,” tilføjer han.

Men der er faktisk også borgere i Hongkong, der har været trætte af alt det kaos, der har præget den tidligere britiske kronkoloni de senere år, efter at fredelige massedemonstrationer vendt mod styret begyndte at udvikle sig voldeligt. Derfor har pensionisten Wong bestemt, at han for første gang vil stemme til parlamentsvalget.

”I 2019 begyndte unge mennesker at bruge vold for at få deres krav igennem. Det, syntes jeg, var forfærdeligt, så derfor håber jeg med min stemme at være med til at bringe Hongkong tilbage på rette spor,” siger Wong til South China Morning Post.

Uanset hvad resultatet af søndagens valg måtte blive, er det en splittet befolkning, der står tilbage. Mange er desillusionerede, fordi Hongkong bliver mere og mere kinesisk og ikke længere kan beholde de særlige rettigheder, det ellers var blevet lovet ved overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997.

Foreløbig har den unge demokrat Owan valgt at blive og kæmpe videre, men han fortæller, at der i slutningen af september var 88.000 Hongkong-borgere, der havde ansøgt om at komme til Storbritannien, sådan som den britiske regering har tilbudt.

”Jeg mener, at et så stort antal, der bare vil væk herfra, mere end alt andet viser, hvor vi står. De mennesker har stemt med deres fødder fremfor at udfylde en stemmeseddel.”