Dette er en historie om afmagt. Om svigt. Om frustration. Om trusler. Om corona-skepticisme. Om dårlig kommunikation. Om konspirationsteorier. Om den dybe stat og om ekstreme højrefløjsgrupperinger.
Det er også en historie, der rejser flere spørgsmål, end den giver svar, og som har bidraget til mange belgieres følelse af at leve i en på flere måder fejlslagen stat.
Først som sidst er det imidlertid den tragiske historie om en mands selvmord. Eller er det?
For da liget af Jürgen Conings den 20. juni bliver fundet i et skovområde i Belgien, er det på ingen måde afslutningen på historien. Nok fastslår myndighederne dagen efter, at den 46-årige korporal i den belgiske hær har begået selvmord, men det er der mange, som ikke tror på. Slet ikke efter det 35 dage lange hændelsesforløb, der gik forud.
Mandag 17. maj
Da Jürgen Conings tidligt om morgenen forlader hjemmet i byen Dilsen-Stokkem i det nordøstlige Belgien for at tage på arbejde ånder alt rutine og hverdag. Hans kæreste, Gwendy, begynder først at blive foruroliget, da han ikke kommer hjem til sædvanlig tid om aftenen. Efterhånden som aften bliver til nat og dernæst til morgen, bliver uro afløst af panik.
Tirsdag 18. maj
Reaktionen er ikke meget anderledes hos de belgiske myndigheder. Nu plejer sager om forsvundne personer ikke at udløse landsdækkende opstandelse og massiv pressedækning, men det gør sagen om Jürgen Conings. For ikke blot er den 46-årige mand i forvejen kendt af myndighederne for sine højreekstreme og racistiske synspunkter. Han har også taget en række tunge våben med sig fra kasernen i Leopoldsburg, hvor han arbejder. Og nu er Jürgen Conings som sunket i jorden. Tilmed viser det sig i løbet af dagen, at han har skrevet to afskedsbreve – et til kæresten og et til politiet.
”Jeg kan ikke længere leve med løgnene fra de mennesker, der beslutter, hvordan vi skal leve. Den såkaldte politiske elite og nu også virologerne beslutter, hvordan du og jeg skal leve. De sår had og frustration, i endnu værre grad end tidligere, og ingen gør oprør mod det,” står der blandt andet i det ene brev.
Heri advarer Jürgen Conings om en forestående ”voldelig aktion” og truer specifikt virologen Marc Van Ranst, der i al hast sammen med sin familie bringes til et sikkert hus.
Om aftenen finder en skovrider Jürgen Conings’ efterladte Audi A5. Bilen står parkeret i Dilserbos i udkanten af nationalparken Hoge Kempen, få kilometer fra Conings’ hjem. I bilen finder man fire raketstyr, han tog med fra kasernen. Derimod er der intet spor af den maskinpistol, den ammunition samt en mindre pistol, som også mangler fra hærens våbendepot. I bilen er der et tredje afskedsbrev, denne gang adresseret til hæren:
”I har trænet mig til at blive den, jeg er. Nu vil jeg bruge det imod jer.”
Onsdag 19. maj
Det, der udvikler sig til den største menneskejagt i Belgiens historie med et samlet prisskilt på fem millioner kroner, går for alvor i gang. I de følgende dage gennemsøger flere hundrede soldater og politibetjente, inklusive forstærkninger fra nabolandene Holland, Tyskland og Luxembourg, den 12.000 hektar store Hoge Kempen-nationalpark. Uden resultat.
I mellemtiden kommer der flere og flere oplysninger frem, der kalder på røde ører hos den belgiske hær, landets efterretningstjeneste og politiske elite. Det viser sig nemlig, at Jürgen Conings allerede sidste år på sociale medier truede Marc Van Ranst. Og at der internt i hæren var blevet klaget over mandens ”ekstreme synspunkter”. En klage, der blev afvist. Kort efter blev Conings forflyttet til kasernen i Leopoldsburg. Her fik han til opgave at stå for træningen af soldater, der skal sendes på missioner i udlandet, ligesom han blev logistik-ansvarlig. Sidstnævnte betød, at han fik en nøgle til kasernens våbendepot.
Det viser sig også, at Conings som den første belgiske militærperson nogensinde er rubriceret som en ”potentiel farlig ekstremist” på en liste fra det nationale koordineringsorgan for trusselsanalyse.
”Og det er ikke en liste, man bare sådan uden videre kommer på,” understreger justitsminister Vincent Van Quickenborne.
Det er tilsyneladende heller ikke en liste, mange kender til. Derom senere.
Fredag 21. maj
”Jürgen. Hvis du stadig lever: Undgå dødsofre. Sørg for at få denne historie til at slutte, få den til at stoppe. For mig, for min familie. Beslut selv hvordan, men sørg for, at det stopper.”
Videoopråbet, hvor Gwendy, Jürgen Conings’ kæreste gennem syv år, optræder anonymiseret, bringes af flere medier i håbet om, at den forsvundne militærmand ser det og måske kommer på andre og bedre tanker. Det håb deler justitsminister Van Quickenborne ikke umiddelbart. Han kalder Conings for ” yderst farlig”, og samme dag går medierne over til at kalde ham for ”terrormistænkt”, fordi han nu er efterlyst for ”mordforsøg og ulovlig våbenbesiddelse i en terroristisk kontekst”. Mordforsøg, fordi det nu viser sig, at han om aftenen den 17. maj havde overvåget Marc Van Ransts hus i byen Willebroek og måske endda har haft virologen på sigtekornet – uden dog at skyde.
Tirsdag 25. maj
Hverken hærens topledelse, militærets efterretningstjeneste eller landets forsvarsminister var klar over, at Jürgen Conings er at finde på listen fra det nationale koordineringsorgan for trusselsanalyse som en ”potentiel farlig ekstremist”. Det fremgår af et pressemøde.
På journalisternes mange spørgsmål om, hvorfor i alverden Jürgen Conings stadig er i hæren, hvorfor han har en nøgle til våbendepotet, og hvorfor landets forskellige myndigheder tilsyneladende er ude af stand til at kommunikere med hinanden, begrænser forsvarschef Michel Hofman sig til at konstatere:
”Der er begået fejl, og de bliver nu undersøgt.”
Sandsynligvis i et forsøg på at berolige offentligheden og vise, at der generelt er styr på tingene, nævner forsvarsminister Ludivine Dedonder, at 11 andre militærpersoner, der er under opsyn på grund af højreekstremistiske sympatier, ikke længere har adgang til hærens våbendepoter. Den oplysning har lige den modsatte effekt, for hvor mange potentielle Jürgen Conings’er render der egentlig rundt i den belgiske hær? Og hvor mange sympatisører har han mon i samfundet generelt?
Et indtryk af sidstnævnte kan man få på Facebook, hvor det sociale medie samme dag lukker en støttegruppe for Jürgen Conings med næsten 50.000 medlemmer. ”Indhold, grupper og sider, der hylder eller støtter terrorister som Jürgen Conings, er ikke tilladt på Facebook eller Instagram,” siger en talsmand i den forbindelse.
Og selve eftersøgningen? Intet nyt.
Torsdag 27. maj
Militær og politi går igen massivt ind Hoge Kempen-nationalparken. Blandt andet finkæmmes store dele af det skovområde, hvor Jürgen Conings’ bil blev fundet. Uden resultat, ligesom myndighederne ikke vil afsløre grunden til den pludselige aktivitet. Mens flere og flere tror, at den forsvundne militærmand ligger død et sted, skriver myndighederne: ”Der er intet, der tyder på, at Jürgen Conings er død. Vi går derfor ud fra, at han er i live.”
Herefter bliver der forbavsende stille om sagen i lang tid.
Torsdag 10. juni
Eftersøgningen fortsætter, og nu er der pludselig gevinst i form af en rygsæk indeholdende ammunition til en maskinpistol, som ifølge militæret med ”80-90 procents sandsynlighed” er Jürgen Conings’. Det vækker almindelig undren, at rygsækken findes under en kilometer fra stedet, hvor hans forladte bil blev fundet den 18. maj i et område, der burde være gennemsøgt på kryds og tværs.
Søndag 20. juni
For en så cykelgal nation som Belgien sker det helt usædvanlige, at fjernsynets live-transmission af mændenes nationale mesterskabsløb afbrydes.
”Liget af Jürgen Conings er fundet,” lyder overskriften – og der går nærmest et kollektivt lettelsens suk gennem landet. En af få, der i situationen faktisk husker at kondolere over for Conings’ familie og nærmeste, er virolog Marc Van Ranst, der efterfølgende sammen med sin familie kan vende tilbage til deres hjem.
Liget er fundet i samme lille skovområde som rygsækken og Jürgen Conings’ bil. Det var Johan Tollenaere, borgmester i den nærtliggende by Maaseik, der på en cykeltur gennem skoven bemærkede en kraftig liglugt. Han alarmerede politiet, der umiddelbart derefter fandt et lig, som hurtigt blev identificeret som værende de jordiske rester af Jürgen Conings. Tæt på liget fandt politiet også de manglende våben. Alt tyder ifølge myndighederne på selvmord, hvilket bekræftes dagen efter ved en obduktion.
Ligfundet og myndighedernes konklusioner sætter for alvor fart på de konspirationsteorier, der har været en fast og stor del af sagen Jürgen Conings hele vejen igennem. For hvordan kan det være, at en borgmester, ovenikøbet fra et liberalt parti, kan finde et lig, når specialtrænede hærenheder og sporhunde, der har snuset rundt i området i 35 dage, ikke kunne? Er det ikke mere sandsynligt, at liget lige er blevet anbragt i skoven? Og mon ikke borgmesteren så har fået et tip af de repræsentanter for den dybe stat, der myrdede Jürgen Conings, fordi ”han vidste for meget” – og mon ikke der også er en sammenhæng med den amerikanske præsident, Joe Bidens, besøg i Bruxelles den 14. juni, lyder nogle af spekulationerne.
Advokaten for Jürgen Conings’ kæreste afviser at kommentere konspirationsteorierne og udtaler, at ”jeg ser på dette tidspunkt ingen grund til at tvivle på efterforskningen”. Det gør derimod en tante til Jürgen Conings, der til flere medier udtaler, at hun mener, at hendes nevø ”sandsynligvis er blevet dræbt”.
Andre familiemedlemmer mener, at hæren har svigtet og gør opmærksom på et faktum, som næsten ikke er blevet nævnt i hele sagen. Nemlig at Jürgen Conings, der talrige gange var udsendt til verdens brændpunkter, tog antipsykotisk medicin. Og at rygsækken med ammunition, der blev fundet den 10. juni, også indeholdt hans piller.
”Hvis Jürgen havde fået hjælp, var dette aldrig sket,” konkluderer de.
Den 26. juni bliver Jürgen Conings begravet på et ukendt sted. Conings’ pårørende beslutter efterfølgende kollektivt ikke at gå videre med sagen, selvom de fastholder, at hæren har svigtet i sagen.
Den 27. juni samles godt 100 mennesker for at mindes Jürgen Conings tæt på sted, hvor han blev fundet død. Blandt talerne er Tomas Boutens, leder af den ekstreme højreorienterede bevægelse Blod, Jord, Ære og Troskab, der selv blev smidt ud af hæren for sine synspunkter og siden har afsonet fem års fængsel for terrorplaner. Han kritiserer kraftigt den måde, som Conings er blevet portrætteret på i medierne og høster stort bifald.
En foreløbig rapport fra den 5. juli peger på, at militærets sikkerhedstjeneste har begået ”alvorlige fejl” i sagen, samt at kommunikationen mellem de forskellige statslige overvågningstjenester i den grad trænger til et eftersyn. Desuden beskrives flere af tjenesterne som ”kraftigt underbemandede”.
Konspirationsteoretikerne har stadig kronede dage, hvilket Tim Verheyden, journalist på tv-stationen VRT og ekspert i de sociale medier, tilskriver, at ”nogle mennesker har det svært med, at der er så få svar”. Han ser de mange rygter, manipulerede informationer og konspirationsteorier i sagen om den forsvundne militærmand som forsøg på at give en mening til en sag, der måske ikke giver mening, men udelukkende er en mands tragiske selvmord.
Det er endnu uklart, hvor længe Jürgen Conings, der efterlader sig to børn fra et tidligere forhold, var død, før han blev fundet.