En ung palæstinensisk dreng blev stormfuldt forelsket i en israelsk pige, da han i juli deltog i en sommerlejr i Italien. Forelskelsen var gengældt. De to havde travlt med at holde i hånd og kysse den uge, sommerlejren varede. For de vidste begge, at deres kærlighed var forbudt. Og at det var tvivlsomt, om de nogensinde skulle mødes igen.
Sommerlejren, de deltog i, var arrangeret af Roms bystyre, det palæstinensiske repræsentantskab i Rom, den israelske-jødiske organisation "Raot Sadaka" samt den palæstinensiske organisation "Kufia." Ideen med sommerlejren er at skabe bånd mellem israelske og palæstinensiske unge i alderen 15-18 år og give dem en større forståelse for konfliktens baggrund. Det var ellers ikke let i starten, fortæller formanden for Kufia, Aziz Fawzi, der selv deltog i sommerlejren.
- Fordomme var der nok af. Hele projektet fik en dårlig start, fordi de unge skulle rejse på ulige vilkår. Israelerne fløj fra Tel Aviv til Rom på fire timer. Palæstinenserne, der ikke har adgang til lufthavnen i Tel Aviv af frygt for terror, måtte vente to døgn ved grænsen til Jordan, inden de fik lov til at rejse videre. Det tog dem en uge at komme frem, fortæller Aziz Fawzi.
Aziz Fawzi er i øjeblikket i København, da Danmark muligvis skal være værtsland for sommerlejren næste år.
De første dage af sommerlejren isolerede de to grupper sig fra hinanden. De talte sjældent sammen, og hver gang nogen åbnede munden, var det hadefulde ord, der strømmede ud.
- Den første dag var fuld af fornægtelse og had. Palæstinenserne kaldte Israel for jødeland, og israelerne sagde, at de snarest muligt ville melde sig til hæren, så de kunne hævne selvmordsbomberne. Men jo tættere vi kom på konfliktens kerne, jo mere begyndte de unge at erkende deres folks fejl. De undskyldte ligefrem. Vi fandt ud af, at de fleste fordomme bygger på misforståelser. En israeler fortalte for eksempel, at han i skolen havde fået at vide, at Israel var et tomt land, da jøderne overtog det i 1948, fortæller 36-årige Aziz Fawsi, der til dagligt arbejder som lærer på den besatte Vestbred.
Mangelfuld viden
De næste dage gik med at gennemgå den historiske baggrund for konflikten.
- Jeg blev virkelig chokeret over, hvor lidt de unge ved om deres lands historie. Der er ikke noget at sige til, at der opstår så stort et had, når de ikke kender baggrunden for konflikten, siger Aziz Fawzi:
- Mange af de unge er også præget hjemmefra. Det var tydeligt at se. Som dagene gik, blandede de sig mere og mere med hinanden. Her skulle de ikke høre deres forældres fordømmende ord. Det var også en af grundene til, at vi valgte at holde lejren på et neutralt sted. Desuden havde det ikke været muligt at holde sommerlejren midt i konflikten. Dels fordi det ville være fysisik umuligt. Men at sidde og løse en konflikt, mens drabene udenfor fortsætter, ville være absurd. Halvdelen af ens bevidsthed ville være hos folket udenfor, forklarer han.
Efter en grundig undervisning i konfliktens baggrund var det elevernes tur til at finde løsningsforslag.
- Der kom mange gode forslag, men eleverne opdagede også, hvor umuligt det er at løse konflikten. De fik en forståelse for, hvorfor konflikten har været så lang og sej, siger Aziz Fawzi.
De sidste dage gik med at lave fælles projekter, der ikke havde noget med konflikten at gøre.
- Vi var blandt andet i italiensk køkken, hvor de unge lærte at bage pizza. Det var her, at venskaberne virkelig blomstrede, og hvor det israelsk-palæstinensiske par fandt hinanden, fortæller han:
- Vi håber, at sommerlejren har givet de unge noget at tænke over. Måske bliver de fremtidens ledere og vil genkalde, at konflikter bedst løses med dialog.
I næste uge rejser han tilbage til Vestbredden. Han har nemlig lovet den forelskede palæstinensiske dreng at følge ham hen til kontrolposten, der adskiller Israel og den besatte Vestbred. Det er drengens eneste chance for at gense sin nye kæreste fra sommerlejren.