Prøv avisen

Sorg afløses af bebrejdelser efter Barcelona-angreb

”Vi er ikke bange,” lyder oversættelsen af den spanske tekst på et stykke pap, der er placeret mellem tøjbamser og lys på det sted, hvor den bil, der blev brugt i torsdagens terrorattentat, stoppede. Foto: Emilio Morenatti/AP/ritzau

Spanske medier kritiserer manglen på koordination og efterforskning, og en avis antyder, at angrebene, der kostede 14 menneskeliv, kunne være undgået

Næppe er Spaniens officielle landesorg forbi efter terror-attentaterne i Barcelona og strandbyen Cambrils i torsdags, før kritikken og bebrejdelserne er begyndt at dukke op. Sammenholdet mellem tavse og triste politikere og øvrighedspersoner fra Catalonien og resten af Spanien ser ud til at vare nogle dage endnu. I hvert fald på overfladen og sikkert indtil den planlagte store masseprotest mod terrorisme i Barcelona på lørdag, hvor tusinder vil manifestere deres afsky for terror og ære de omkomne og de sårede.

Men ellers er pingpong- kritikken og spydighederne mellem Madrid og Barcelona igen ved at vende tilbage. Både mellem politikere og medier. Flere spanske medier har gjort et stort nummer ud af, at den catalonske indenrigsminister, Joaquim Forn, har skelnet mellem catalonske og spanske ofre blandt de 13, der omkom i torsdags, da én af terroristerne kørte dem ned med en varevogn på hovedstrøget, Ramblaen, i Barcelona. Og to af de største dagblade, El País og El Mundo, har fokuseret på, at den regionale regeringschef Carles Puigdemont få timer efter angrebene skulle have sagt, at ”attentaterne ikke ændrer køreplanen henimod skilsmisse fra Spanien”, som skal kulminere med en folkeafstemning den 1. oktober.

Puigdemonts udtalelser kan være blevet overfortolket eller ligefrem manipuleret af de to aviser og senere af andre medier. Ifølge netavisen Publico sagde Puigdemont i et interview med radiostationen Onda Cero, at ”det ikke er tidspunktet at tale om separations-processen”, og faktisk ikke andet.

Men angrebene fra den spanske presse rettes også mod det catalonske politi-korps Mossos. Dagbladet El Mundo antyder ligefrem, at attentaterne kunne være undgået, hvis ”koordinationen og efterforskningen havde været bedre”.

Få dage før attentaterne røg et hus i Alcanar i den sydlige del af Catalonien i luften. Angiveligt brugte de 12 terrorister, som gruppen bestod af, huset til at fremstille bomber med gasflasker og sprængstof. Bomber, der formentlig skulle have været brugt til endnu værre rædsler med endnu større international opmærksomhed. Der har været gættet på, at terroristerne ville sprænge Sagrada Familia-kirken i luften. Men et par af dem omkom selv i den eksplosion, der skete i huset i Alcanar. Og derfor opgav de andre omkring 10 terrorister deres planlagte bombeattentat og lejede i stedet to varevogne, der blev brugt til at køre uskyldige ned med.

El Mundo skrev i går i en ledende artikel, at ”det er alarmerende, at der ikke blev indledt en undersøgelse af huset efter eksplosionen”. Og at Mossos ikke samarbejdede med det spanske politi og Guardia Civil.

”Man kan mistænke Mossos’ ledelse for at forsømme sine forpligtelser,” lød det i El Mundo.

Andre medier kritiserer, at politiet og myndighederne ikke opdagede, at en imam med sympati for radikal og voldelig salafisme var i færd med at indoktrinere unge til at begå attentaterne. Imamen, der tidligere har været fængslet i Spanien for narkoforbrydelser, menes at have været den spirituelle leder af gruppen.

I nogle catalonieres øjne ser virkeligheden dog anderledes ud. I det separatistiske netmedie Ara.com skriver forfatteren Suso de Toro, at ”medierne og de politiske partier i Madrid har skylden for, at fremmedhadet mod Catalonien er meget udbredt i den spanske befolkning”.

Men nogle medlemmer af det lille venstreradikale parti CUP går endnu videre og beskylder ligefrem den spanske konge for at være ansvarlig for attentaterne. I en meddelelse til pressen skriver medlemmerne af gruppen Poble Lliure (Frit Folk), at kongen ”med sine forbindelser – både på det økonomiske, militære og geopolitiske område – med regimerne i Saudi-Arabien og Qatar, der er kendt for at finansiere IS, er ansvarlig”, og derfor vil de boykotte demonstrationen på lørdag, hvis Felipe VI går i spidsen.

Efter nogle dages landesorg, hvor ”skyttegravskrigen” mellem Madrid og Barcelona har stået på pause, trækkes fronterne op igen i de kommende uger. De catalonske separatister og deres medier vil genoptage kampen for at blive skilt fra Spanien. Og centralregeringen og medierne i Madrid vil gøre alt for at forpurre deres ønske.