Den 4. juni er en helt særlig dag for mange hongkongere. Det er den dag, man i tre årtier har kunnet samles i Victoria Park i hjertet af storbyen og med tændte stearinlys i hænderne kunnet mindes ofrene for massakren i Beijing i 1989. Dengang havde tusindvis af studenter og arbejdere samlet sig på Den Himmelske Freds Plads i hovedstaden for at protestere mod styret, som svarede igen ved at sætte militæret ind mod demonstranterne. Hvor mange, der mistede livet eller blev lemlæstet, er der aldrig kommet officielle tal på.
Men den brutale fremfærd mod fredelige demonstranter har lige siden været en sort plet på Kinas historie – en plet, som det kommunistiske styre har gjort alt for at udradere. I Hongkong var det anderledes, fordi den tidligere britiske kronkoloni efter at være blevet en del af Kina i 1997 blev sikret særlige rettigheder – herunder friheden til at samles og til at ytre sig.
Men det er slut nu. Mindehøjtideligheden har været forbudt siden 2020 – officielt på grund af corona. Men da de fleste restriktioner nu er lempet, blev Hongkongs afgående, øverste leder, Carrie Lam, på regeringens ugentlige pressemøde tirsdag spurgt om folk i år igen kunne samles til ceremonien i Victoria Park uden at blive straffet for det.
”Med hensyn til at forsamles er der en del lovmæssige krav, herunder den nationale sikkerhedslov. Der er også stadig begrænsninger på, hvor store forsamlinger må være, og endelig er der spørgsmålet om lokationen. Og her er det op til administratoren af Victoria Park at beslutte, om en sådan aktivitet må finde sted,” lød regeringschefens kryptiske svar.
Victoria Park er en offentlig park bestående af seks fodboldbaner, og her kan alle borgere booke sig ind – uanset om man skal dyrke sport eller ej. Parken har flere gange været brugt som udgangspunkt for de kæmpestore protestmarcher, der kulminerede i 2019. I sidste uge kunne parkadministrationen oplyse, at alle baner var optaget den 4. juni, og at man kun måtte dyrke sport på stedet den dag.
Det har udløst vrede protester på nettet – blandt andet på det forum, der hedder Guardians of Hong Kong. Her raser folk over, at det for tredje år i træk bliver umuligt at afholde mindehøjtideligheden i selve parken. Flere har opfordret til, at folk ligesom sidste år iklæder sig det sorte tøj, som var de unge demonstranters signatur under protesterne, og samles i mindre grupper med tændte rundt omkring parken. Men politiet har i skarpe vendinger advaret mod den slags ”ulovlige forsamlinger”.
”Jeg er nødt til at understrege, at hvis man er en gruppe mennesker sammen på samme tid og sted med et fælles formål om at udtrykke et bestemt budskab, så er det at betragte som et offentligt møde og vil dermed overskride en vis grænse,” siger politiinspektør Liauw Ka-kei ifølge avisen South China Morning Post og lader forstå, at folk dermed risikerer at overtræde den lokale sikkerhedslov.
Edwin Chow fra sammenslutningen af katolske studenter i Hongkong synes, det er uendelig trist, at han og titusindvis af andre demokratiforkæmpere endnu en gang har fået forbud mod at samles til mindehøjtideligheden. Han har også hørt opfordringerne til at samles i grupper omkring parken, men han tror ikke på, at det kommer til at ske i større skala.
”Det ville være at løbe en alt for stor risiko for at blive arresteret og anklaget for at have overtrådt den nationale sikkerhedslov. For mit eget vedkommende vil jeg blive hjemme hos min familie og tænde lys og på den måde mindes og vise respekt for martyrerne, der kæmpede for demokrati i Kina,” fortæller Edwin Chow.
Siden 1990 har det været organisationen Hong Kong Alliance in Support of Patriotic Democratic Movements of China, der har stået for at arrangere mindehøjtideligheden. Men organisationen blev tvunget til at opløse sig selv september sidste år og formanden og tidligere parlamentsmedlem Lee Cheuk-yan sidder i fængsel. Han skal afsone mindst to år, blandt andet for i 2020 at have opfordret folk til at samles til højtideligheden på trods politiets forbud.
Dengang var Kristeligt Dagblads udsendte også til stede i Victoria Park og talte med en gruppe unge, der viste et skilt frem med teksten ”Liberate Hong Kong – Revolution of our times”. Og som de sagde:
”Vi ved godt vi løber en risiko, men nogen er nødt til at gøre noget og råbe op, så grusomhederne i Beijing i 1989 aldrig bliver slettet af folks hukommelse.”
Det var dog 26 dage, inden den omstridte sikkerhedslov blev gennemtrumfet af den kinesiske regering. I dag vil sådan et skilt være et klart brud på loven og udløse en længere fængselsstraf. Og som Edwin Chow konstaterer, har hongkongerne indenfor bare to år mistet de fleste af de særlige frihedsrettigheder, de ellers hidtil har kunnet nyde godt af.
”Med hensyn til fremtidige 4. juni-mindehøjtideligheder er jeg ret pessimistisk. Jeg tror først, det vil være muligt igen den dag, Hongkong eller Kina ikke længere er under kommunistisk styre,” mener den 24-årige hongkonger, der studerer international politik og økonomi på Hong Kong Baptist University.