Få dage før valget af Donald Trump som USA’s næste præsident stod Andrea Lismore i et supermarked i byen Brunswick i delstaten Georgia. En hvid kvinde bankede hårdt ind i hendes skulder i den brede butiksgang.
“Undskyld mig?”, lød den overraskede reaktion fra den 42-årige receptionist Andrea Lismore. som hører til byens flertal af af afro-amerikanere.
Men kvinden gik videre. Da de to mødtes ved kassen senere, nægtede kvinden stadig at reagere.
Jeronica Byrd havde en lignende oplevelse i sin hjemby Tampa i Florida tre måneder tidligere. Den 37-årige afro-amerikanske kvinde sad i en kø i entréen til en fyldt restaurant, da et ældre ægtepar kom ind. To hvide amerikanere.
“Jeg ville have rejst mig op for at give pladsen til hende, fordi hun var en ældre kvinde, men inden jeg nåede det, kom manden over til mig og sagde: Din nigger, skrid hjem til Afrika,” fortæller Jeronica Byrd.
Andrea Lismore og Jeronica Byrd bor i Sydens USA, hvor racisme – særligt den underliggende racisme – ifølge dem begge fortsat er en del af hverdagen. Men ingen af dem har oplevet den form for direkte chikane i mange år.
Jeronica Byrd er ikke bange for Donald Trump som person. Men hun er bange for, hvad hans tilhængere kan finde på, fordi hun føler, at han har opildnet til hadet mod minoriteter i valgkampen. Andrea Lismore er først og fremmest bekymret for sin 20-årige søn, fordi han kører alene på arbejde om natten, og hun aldrig ved, om han bliver stoppet af politiet.
I oktober blev to politibetjente nord for Brunswick fyret, fordi de havde skrevet e-mails til hinanden om deres fangst af “niggers”, og de senere år har USA fået øjnene op for politiets grove behandling af sorte unge mænd i nogle dele af landet. Protestbevægelsen Black Lives Matter (Sorte liv har betydning) voksede frem efter flere sager om politidrab på ubevæbnede sorte mænd. En bevægelse, Donald Trump har kaldt aggressiv, og han har bebudet, at han vil lade sin kommende justitsminister undersøge, om den opfordrer til drab på politibetjente.
“Jeg ved, at det lyder helt skørt at sige det her som mor, men jeg vil hellere have, at min søn kommer ud for et biluheld, end at han oplever noget af det, som vores unge, sorte mænd går igennem med politiet,” siger Andrea Lismore.
Andrea Lismore og Jeronica Byrd tilhører Hillary Clintons mest loyale vælgerskare: 93 procent af de afro-amerikanske kvinder stemte ifølge foreløbige tal på hende til præsidentvalget 2016. Demokraten, som kunne være blevet den første kvindelige præsident, formåde dog ikke på samme måde at lokke de afro-amerikanske mænd til stemmeurner, da kun 80 procent stemte for hende. I 2012 blev USA’s første sorte præsident, Barack Obama, blandt andet genvalgt takket være 96 procent af de sorte kvinders stemmer og 87 procent af de mandlige sorte stemmer.
Det fortæller politolog Andra Gillespie fra Emroy Universitet i Georgia. I nogle områder formåede Hillary Clinton at få flere afro-amerikanske stemmer end ventet, men samlet gik færre fra netop den minoritet til stemmeboksen end i 2012. Det er en del af årsagen til, at hun tabte delstater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, som Obama vandt for fire år siden, og som samlet kunne have gjort hende til præsident.
”Det er ikke nok at sige, at det er vanvittigt at stemme på ham den anden. Du er nødt til at være andet end negativ. Og hun var aldrig klar i mælet i forhold til, hvad hun vil gøre for de sortes rettigheder,” siger Andra Gillespie, som er i gang med at undersøge, hvorfor så mange minoritetsvælgere lod være med at møde op i stemmeboksen.
24-årige Rodney Phillips er en af USA’s unge afro-amerikanske mænd, der ikke stemte i år. Han ville nok have stemt på Hillary Clinton, men gjorde det ikke, fordi han finder sin stemme ligegyldig i en sikker republikansk delstat som Georgia.
Donald Trumps harske retorik mod minoriteter rører ham ikke, for uanset hvem der ender i Det Hvide Hus, ser han ingen ændringer af politiets behandling af sorte.
”Jeg er fra Georgia, så jeg har allerede set det hele. Det hele. Det her kommer ikke til at ændre noget af det,” siger Rodney Phillips.
Dagen efter valget af Donald Trump begyndte amerikanere på de sociale medier at dele deres oplevelser med racisme. Billeder viser grafitti med “Sorte liv betyder ikke noget” eller “Smut hjem til Afrika”, mens muslimer beskriver, hvordan de bliver chikaneret og truet.