South Carolina sender sydstatsflaget på museum

Den amerikanske delstats kongres gør op med 154 års historie og skrotter omstridt flag

Her underskriver delstatens guvernør, Nikki Haley, loven om den permanente fjernelse af Konføderationsflaget. Det gør hun efter et stigende pres fra befolkningen om at fjerne flaget, som for mange repræsenterer racisme.
Her underskriver delstatens guvernør, Nikki Haley, loven om den permanente fjernelse af Konføderationsflaget. Det gør hun efter et stigende pres fra befolkningen om at fjerne flaget, som for mange repræsenterer racisme.

Det omstridte konføderationsflag, der har vajet foran sydstaten South Carolinas parlamentsbygning i over 50 år, bliver nu henvist til et museum. Efter en dramatisk maratondebat, der sluttede i går, har et flertal i begge delstatens politiske kamre nu godkendt et lovforslag om at fjerne flaget, og den republikanske guvernør Nikki Haley lover at underskrive loven hurtigst muligt.

Den fortsatte brug af kampflaget fra den amerikanske borgerkrig (1861-1865) har været genstand for en hed debat, efter at det kom frem, at den hvide gerningsmand bag nedskydningen af ni afroamerikanere i en kirke i Charleston i South Carolina for tre uger siden brugte det som et symbol på sin voldelige, racistiske ideologi. Skudmassakren udløste en tværpolitisk bølge af afstandtagen fra flaget over hele Syden, og flere guvernører lovede at fjerne flaget fra offentlig ejendom.

Det hastige opgør med konføderationsflaget er en forbløffende udvikling i den ærkekonservative og stolte delstat South Carolina. Flaget blev rejst ved parlamentsbygningen i 1961 for at markere 100-året for begyndelsen af borgerkrigen, og det blev hængende som en protest mod borgerrettighedskampen. Mens mange amerikanere i dag betragter flaget som et udtryk for racehad, intimidering og undertrykkelse af sorte, hævder andre, at det er et symbol på sydstaternes historie, kultur og folkesjæl, og den sidste gruppe har længe haft forrang i sydstater som South Carolina.

”South Carolina kan fjerne en skamplet fra vores liv. Jeg troede aldrig, at jeg i min livstid ville se dette ske,” siger demokraten Joe Neal, der er afroamerikaner og medlem af delstatens underhus, Repræsentanternes Hus.

Afstemningen i Repræsentanternes Hus i går fulgte i hælene på en lignende afgørelse i delstatens overhus, Senatet, tidligere i denne uge og fandt sted efter en mere end 13 timer lang, dramatisk og til tider stridbar debat. Flere politikere repræsenterer valgdistrikter, hvor der er stærk opbakning til flaget, og nogle forlangte spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning.

Flaget vil nu blive flyttet til et museum, the Confederate Relic Room and Military Museum (det konfødererede mindesmærkerum og militære museum), nær parlamentsbygningen i delstatshovedstaten Columbia.

Trods konføderationsflagets hastige nådefald er amerikanerne stadig splittede i deres holdning til flaget. Ifølge en helt ny gallupmåling mener 47 procent af amerikanerne, at sydstaterne har ret til at stille det til skue på offentlig ejendom, mens 46 procent mener det modsatte.