Prøv avisen

Spanien bærer sin muslimske historie med sig

Granada og paladset Alhambra var den sidste muslimske bastion i Spanien. Med Granadas overgivelse i 1492 var den kristne generobring af Spanien en realitet. Her over 500 år senere er de muslimske aftryk dog stadig tydelige i spansk kultur. – Foto: Jens Ulrich Pedersen.

Selvom det er mere end et halvt årtusind siden, den sidste arabiske bastion faldt i Granada, er Spanien stadig tydeligt præget af den lange muslimske belejring, al-Ándalus, som de næsten 800 års arabiske herredømme kaldes

Næsten 800 års arabisk herredømme er ikke gået uberørt hen over Spanien. Nicolás Roser, professor i arabiske og islamiske studier ved Málaga Universitet, peger på, hvordan der stadig er tydelige spor af den lange muslimske belejring, al-Ándalus, i spansk sprog, kultur, arkitektur og mode, ja, selv i spaniernes gener og personlighed.

LÆS OGSÅ:
To religioner under samme tag

At være og føle sig spansk indebærer egentlig, at man har afvist islam, men paradokset er, at spanierne har overtaget en stor del af den daglige og materielle kultur fra islam. Den materielle og immaterielle arv fra al-Ándalus adskiller os fra andre euro-pæere. Sporene er ikke nær så tydelige hos portugiserne, selvom arabernes dominans i en pe-riode udstrakte sig til det meste af Den Iberiske Halvø.

Der findes en typisk spansk kunstnerisk udtryksform, der hedder mudejar, som egentlig er islamisk kunst, der er tilrettet de kristne spanieres civile og religiøse arkitektur. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede havde denne byggestil en renæssance, og i dag findes der mange eksempler på den såkaldte neo-mudejar, siger han.

Så det er rigtigt, at Afrika begynder ved Pyrenæerne?

Mere eller mindre. Bortset fra Baskerlandet og en del af den nuværende Navarra-region i det nordlige Spanien har al-Ándalus sat sit kulturelle aftryk på hele det spanske territorium. Den islamiske indflydelse på kultur og mentalitet var dominerende helt op til midten af seneste århundrede. Først i 1960erne og især i 1970erne begyndte europæiseringen og amerikaniseringen af Spanien og spanierne at vise sig.

Hvad er synet på spaniere på den anden side af Gibraltar-strædet?

Der er næsten fire millioner spansktalende i det nordlige Marokko. Her ville et flertal af befolkningen ikke have noget imod at blive indlemmet i Spanien. Tetuan var hovedstaden i det tidligere spanske protektorat, og her huskes den spanske administration som aktiv og retfærdig.

Hvordan underviser de to landes skoler i al-Ándalus?

Skolebørn i begge lande lærer, at perioden var præget af en rig kultur. I Spanien fremstilles den militære konfrontation mellem muslimer og kristne som en politisk snarere end en ideologisk og religiøs konflikt, omend religionen blev brugt som motiv for den politiske konfrontation. I Marokko betegnes konfrontationen som en mere ideologisk end politisk og religiøs konflikt mellem to samfund med forskellige niveauer af civilisation.

Hvad husker spanierne, konflikten eller den fredelige sameksistens under al-Ándalus?

Det afhænger af, hvilke epoker vi taler om. Men generelt forbinder spanierne al-Ándalus med sameksistens, hvor muslimer, kristne og jøder levede sammen uden de store stridigheder.

Under Franco-diktaturet var det mere konflikten og den kristne generobring, der blev fremhævet. Men fra 1960erne skiftede holdningen, og spanierne fik et mere positivt indtryk af al-Ándalus.

Imidlertid er der dukket en slags revisionisme op i litteratur og medier i de senere år. Og det gælder i begge lande. I Spanien forherliges den kristne generobring, mens revisionismen i Marokko ligefrem taler om kampen for at vinde al-Ándalus, det tabte muslimske territorium, tilbage.

LÆS OGSÅ:
De kristne hellige krigeres hævn

Det taler terrorgruppen al-Qaeda jo også om?

Ja, men vi ved ikke rigtigt, hvem al-Qaeda er. Det er en udefineret størrelse. Det, jeg taler om, er den historiske revisionisme på begge sider. I Spanien er revisionismen dukket op i takt med, at der er kommet et stadigt stigende antal muslimske immigranter hertil. Det har ændret folks syn på al-Ándalus.

Er spanierne blevet intolerante og måske racistiske i deres tankegang?

Nej, der er ingen eller næsten ingen racisme. Det skyldes, at de marokkanske indvandrere generelt er integrerede og ikke bor i ghettoer, som vi ser det i andre europæiske lande. Men også, at synet af muslimer og arabere ikke er fremmed for spanierne i samme grad som for danskere eller hollændere. De fleste muslimer her er marokkanere, som bor ved Middelhavet som spanierne selv. Dertil kommer, at mange spaniere har arabiske træk, og mange marokkanere har spanske efterkommere.

I 2007 lavede universitetet i Leicester sammen med Pompeu Fabra Universitetet i Barcelona et studie af spaniernes dna, der viste, at mellem 20 og 25 procent af den spanske befolkning har enten arabisk eller jødisk blod i årerne.

udland@k.dkArabiske aftryk i Spanien

Sprog: Cirka 4000 ord mange, der begynder med stavelsen al, for eksempel alcázar (borg), almohada (pude). Også nogle efternavne er fra al-Ándalus-tiden, for eksempel Abril og Maldonado.

Mode og smykker: Farver, mønstre og kantbånd præger spaniernes tøjsmag, især festtøjet, omend den er blevet mere europæisk i de senere år. Spanierne har også hang til store hængende smykker, helst af guld.

Kost: Araberne indførte mandler, dadler, en lang række kager og søde sager som turrón, en slags presset nougatplade, der især spises til jul.

Musik og dans: Oprindelsen til flamencoen er ikke helt afklaret, nogle mener, den stammer fra Indien, andre, at araberne medbragte den.

Byggestil og materialer: Mange huse, især i Andalusien, bærer i dag tydeligt præg af den arabiske indflydelse, for eksempel i buede døre og vinduespartier og farvestrålende kakler. Over hele landet kan man se tyrefægterarenaer i arabisk stil.

Bygningsværker: Vigtige monumenter som Alhambra i Granada, moské-katedralen i Córdoba og Sevillas katedrals tårn, der oprindelig var en muslimsk minaret.

Vand: Vandingssystemer og vandingskanaler i landbruget blev mange steder anlagt af araberne. Andre af romersk oprindelse blev videreudbygget. Mange af dem er stadig i brug, for eksempel i Valencia.