Prøv avisen

Spanien skal vælge sig ud af politisk dødvande

De mange sammenstød mellem demonstranter og politi kom bag på Spanien og har præget debatten om catalansk selvstændighed op til parlamentsvalget. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters

Politisk stabilitet er en by i Rusland for spanierne, som søndag skal til parlamentsvalg for fjerde gang på fire år. Konflikten om og i Catalonien dominerer.

Det er et valg, der gælder hele Spanien.

Men i spalterne, æteren og til valgmøderne er størstedelen af opmærksomheden rettet mod ét hjørne af landet.

Den nordøstlige region Catalonien og dens slåskamp for selvstændighed fylder nemlig næsten alt i optakten til søndagens spanske parlamentsvalg.

Landet har også andre problemer. Den økonomiske vækst er på vej ned, og arbejdsløsheden er stadig næsten dobbelt så høj som før finanskrisen.

Men i valgkampen før det fjerde spanske valg på fire år er det Cataloniens forsøg på at bryde med Spanien, der har stjålet billedet.

Den velhavende region stemte om uafhængighed i 2017. Godt ni ud af ti var for løsrivelse, men afstemningen var i forvejen erklæret ulovlig, og flere valgsteder blev lukket af politiet. Stemmeprocenten var kun 43.

Alle de store spanske partier er lodret imod selvstændighed til Catalonien, som er Spaniens næstmest folkerige region.

Og det er en af årsagerne til, at spanierne igen skal til stemmeurnerne.

Premierminister Pedro Sánchez fra det socialdemokratiske PSOE mistede nemlig i starten af 2019 sit flertal efter blot et halvt år. Han nægtede at tillade en ny, bindende folkeafstemning om catalansk selvstændighed, og så trak regionens partier deres støtte til ham.

Det udløste et valg i april, hvor PSOE gik frem, men ikke nok til at danne en ny regering. Så nu skal der stemmes igen for at komme ud af det parlamentariske dødvande.

I mellemtiden er det catalanske spørgsmål blevet endnu mere brandvarmt. De seneste uger har nemlig været præget af demonstrationer og voldelige optøjer i den catalanske hovedstad, Barcelona, og resten af regionen.

Catalonierne raser over de fængselsstraffe på i alt 100 år, Spaniens Højesteret gav til ni ledere, der stod bag den ulovlige afstemning i 2017.

De voldsomme protester har tvunget premierminister Sánchez til at tage afstand fra separatisterne. Men det gør det sværere for ham at sikre opbakning til en ny regering fra venstrefløjen, der er mere indstillet på dialog, skriver Reuters.

På den modsatte fløj er både konservative PP og nationalistiske Vox i fremgang i meningsmålingerne. Men de borgerlige er stadig meget langt fra flertal.

Den politiske hårdknude bliver sandsynligvis igen svær at løse. Endnu et valg kan derfor true i horisonten.

Splittelsen og stilstanden slider på de spanske vælgeres tålmodighed.

- Ingen af politikerne her lader til at fatte det. Vi kan ikke fortsætte sådan her. Vi kan ikke fortsætte med flere og flere problemer og mere og mere arbejdsløshed, siger en kvindelig vælger fra byen Guadalajara til avisen The Guardian.

- Skal vi holde valg igen og igen, indtil vores favorit vinder? Vi bliver nødt til at komme overens, siger Manuel López fra Barcelona til Reuters.

Ifølge politiske iagttagere kan de to store partier, PSOE og PP, være nødt til at samarbejde om en mindretalsregering for at undgå et nyvalg.

Men det vil næppe være en holdbar løsning, spår analytiker Antonio Barroso fra konsulenthuset Teneo.

- Og med den slags ustabilitet, vil der ikke blive gennemført reformer, der forbereder os på næste recession, siger han til AFP.

/ritzau/