Prøv avisen

Spanien vil betale historisk gæld tilbage ved at tilbyde jøder statsborgerskab

Op mod 700.000 jøder blev fordrevet fra Spanien af det katolske kongepar Isabella og Ferdinand under den spanske inkvisition for over 500 år siden. I 2014 betaler Spanien gælden tilbage. På billedet tortureres jødiske "kættere". Foto: Lebrecht

Op imod 3,5 millioner efterkommere af de sefardiske jøder, der blev landsforvist fra Spanien for et halvt årtusind siden, kan fremover søge om spansk pas

Mere end 500 år efter, at det katolske kongepar Isabella og Ferdinand udviste omkring 700.000 jøder fra Spanien, har landets borgerlige regering besluttet at betale den historiske gæld tilbage ved at give deres efterkommere mulighed for at søge om spansk pas.

Endnu er der kun tale om et lovforslag, men da regeringspartiet Partido Popular har absolut flertal i begge parlamentets kamre, er der ingen tvivl om, at loven bliver vedtaget.

Hidtil har sefardiske jøder kunnet søge om spansk statsborgerskab, men kun hvis de gav afkald på deres eksisterende pas. Nu laver regeringen loven om, så de kan bevare begge nationaliteter, og det ventes et stort antal at benytte sig af.

Alene i Israel taler vi om en halv million med sefardibaggrund, og i hele verden kan antallet løbe op i 3,5 millioner, siger León Amirás, der er formand for foreningen af latinamerikanere, spaniere og portugisere i Israel til det spanske nyhedsbureau EFE.

Udvisningen af de spanske jøder, en befolkningsgruppe der på det tidspunkt var næsten ligeså talrig som i resten af verden, var både en menneskelig og økonomisk katastrofe for Spanien i slutningen af det 15. århundrede og begyndelsen af det 16. århundrede.

LÆS OGSÅ: Et flertal af spaniere mener, at kong Juan Carlos bør abdicere

Jøderne var meget stærkt repræsenteret i byer som Toledo, Sevilla, Córdoba og Málaga, hvor de stod for blandt andet handel og privat långivning. Ikke kun jøder, men også hundredtusinder af muslimer blev landsforvist, med mindre de ville konvertere til kristendommen. Det tilbud tog kun få imod, mens de fleste valgte at efterlade deres faste ejendom og flytte ud af Spanien og blev spredt ud over Europa og Nordafrika.

Udvisningen af jøderne i 1492 var uden tvivl en af de største fejltagelser i historien, siger justitsminister Alberto Ruíz-Gallardón.

Sefardijøderne bevarede ikke kun deres sprog men også overbevisningen om, at de havde et tilhørsforhold til det Spanien, som havde udvist dem. Og de bar ikke nag og gemte mindet om Spanien for evigt, som ministeren udtrykte det ved fremlæggelsen af lovforslaget.

I dag har omkring 10 procent af den spanske befolkning jødiske gener.

En liste med hundredvis af efternavne som Calderón, Zoarez, Toledano og Medina eller Schlessinger, Bloch eller Sneor eller de nordafrikanske Buhadana, Abulafia og Amsalem er allerede i omløb i Israel, og disse sefardijøder får næppe problemer med at bevise deres spanske tilhørsforhold. Men for andre kan det blive svært, især hvis de har mistet deres oprindelige dokumenter.

Derfor er det også umuligt at anslå, hvor mange der vil benytte sig af den spanske regerings tilbud. Mange unge vil nok søge et spansk pas, som kan give adgang til Europa, mens de fleste ældre næppe vil ulejlige sig med det.