Regeringen i Brasilien har fastfrosset de sociale budgetter de næste 20 år. Sådan lyder hovedindholdet i den kontroversielle sparepakke PEC 55, der omtales som klodens voldsomste af sin slags.
De næste to årtier frem til 2036 kan ingen kommende regeringer øge midlerne til hospitaler, kollektiv trafik, uddannelse og sociale ydelser til syge, ældre og arbejdsløse. Områder, som i forvejen bliver kritiseret for at være stærkt underbudgetterede i Brasilien, der ligger på en femteplads over verdens mest ulige lande ifølge en rapport fra det schweiziske finanshus Credit Suisse.
Ifølge rapporten ejer Brasiliens rigeste ene procent tæt på halvdelen eller 47,9 procent af landets rigdom.
PEC 55 er blevet mødt med demonstrationer og voldsom kritik i både ind- og udland fra statsledere og ngo’er. Helt usædvanligt er FN gået ind i sagen og har direkte advaret mod sparepakken.
”Det vil ramme de fattigste og mest sårbare brasilianere hårdt og øge niveauet af uligheden i et allerede ekstremt ulige samfund. Det er helt urimeligt kun at fastfryse sociale udgifter og binde hænderne på alle fremtidige regeringer i yderligere to årtier,” skriver Philip Alston, FN’s særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, i en erklæring.
Han kritiserer desuden præsident Michel Temer for at gennemføre PEC 55 uden at være folkevalgt, da han kom til magten ved at lede den rigsretssag, som fældede tidligere præsident Dilma Rousseff i august i år. En meningsmåling fra opinionsbureauet Datafolha viser da også, at kun 24 procent af brasilianerne bakker op om sparepakken, mens 60 procent er imod.
Men ifølge regeringen er pakken helt nødvendig, hvis Brasilien skal komme på fode igen. Brasilien er fortsat plaget af landets værste økonomiske krise nogensinde, som tog sin begyndelse i 2011. Og med PEC 55 bliver der skabt ro om og tillid til Brasiliens fremtidige økonomi, hvilket skal lokke flere udenlandske investorer til, mener Brasiliens finansminister Henrique Meirelles.
”Vi har brug for udenlandske investeringer, hvis vi igen skal have vækst, jobskabelse og udvikling i Brasilien. Men udlandet har ikke tillid til Brasiliens økonomi på grund af vores enorme, offentlige gæld, og det vil PEC 55 afhjælpe,” udtaler han til tv-stationen O Globo.
Imens frygter især Brasiliens fattigste halvdel af befolkningen for fremtiden. Blandt dem er 38-årige Roberto Leto, der arbejder som elektriker i Sao Paulo. Hans 35-årige hustru, Clara Leto, mistede sit arbejde som sygeplejerske i 2014, efter hun fik konstateret en nervesygedom i ryggen. Hun kan nu miste en række sociale ydelser samt tilskud til medicin. Uden den offentlige støtte er familien ikke i stand til at betale husleje.
”Vi risikerer at ryge på gaden med vores to små børn og må sætte vores lid til vores familier, som også står til at blive hårdt ramt af de kommende besparelser,” siger Roberto Leto.
Familien Leto er blandt 40 millioner brasilianere, som det lykkedes at slippe ud af fattigdom under Brasiliens optur fra 2003 til 2010 i kraft af generøse, sociale støtteordninger og en rekordlav arbejdsløshed. I dag står 12 millioner brasilianere uden arbejde, og med de kommende nedskæringer ventes millioner at miste store dele af deres livsgrundlag og havne i fattigdom igen.
Økonomer i Brasilien er i fuld gang med at analysere, hvad de konkrete konsekvenser af pakken bliver. Da udgifterne til Brasiliens ældrebyrde vil stige massivt de næste 20 år i form af bundne statspensioner og sundhedsudgifter, vil det betyde, at de forskellige områder i den offentlige sektor vil blive skåret med omkring en fjerdedel, vurderer Leonardo Ganta, der er professor i økonomi ved Sao Paulo Universitet.
”Det her er et socialt eksperiment helt uden fortilfælde, som vil ramme den nederste halvdel af befolkningen hårdt. Vi risikerer, at uligheden, desperationen og kriminaliteten stiger, mens folkesundheden og uddannelsesniveauet falder i løbet af de næste 20 år,” siger Leonardo Ganta.