Spillet om Sverigedemokraterne har sprængt den borgerlige alliance

Spørgsmålet om de forkætrede Sverigedemokrater fik borgerlige partier til at fælde den borgerlige statsministerkandidat ved afstemning i Rigsdagen. Et nyvalg nærmer sig, og vælgernes ønske om at lukke Sverigedemokraterne ind i varmen presser de øvrige partier

Rigsdagen stemte om, hvorvidt der var opbakning til en regering bestående af Moderaterne og Kristendemokraterne, som Ulf Kristersson (billedet) skulle være statsminister i. Men det sagde de øvrige borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerne, nej til, fordi regeringsforslaget var afhængigt af, hvordan Sverigedemokraterne stemte.
Rigsdagen stemte om, hvorvidt der var opbakning til en regering bestående af Moderaterne og Kristendemokraterne, som Ulf Kristersson (billedet) skulle være statsminister i. Men det sagde de øvrige borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerne, nej til, fordi regeringsforslaget var afhængigt af, hvordan Sverigedemokraterne stemte. Foto: Janerik Hendrikson/AP/Ritzau Scanpix.

Siden 2004 har Sveriges borgerlige partier stået sammen i tykt og tyndt, men den alliance synes nu under opløsning. Centerpartiet og Liberalerne valgte ved gårsdagens afstemning i Rigsdagen at stemme imod det største borgerlige parti, Moderaternes, regeringsforslag. Og dermed faldt forslaget med 154 stemmer for og 195 stemmer imod. Det er første gang, at partier i den borgerlige alliance aktivt spænder ben for en borgerlig regering. Venstrefløjen stemte som ventet imod, mens Sverigedemokraterne (SD) stemte for.

”Jeg skammer mig ikke over, at den borgerlige alliance og SD er enige i nogle spørgsmål og uenige i andre (…) Det er parlamentarisme,” sagde Moderaternes partileder, Ulf Kristersson, ifølge Aftonbladet efter at have tabt afstemningen.

Rigsdagen stemte om, hvorvidt der var opbakning til en regering bestående af Moderaterne og Kristendemokraterne, som Ulf Kristersson skulle være statsminister i. Men det sagde de øvrige borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerne, nej til, fordi regeringsforslaget var afhængigt af, hvordan Sverigedemokraterne stemte. Dermed ser et nyvalg efterhånden ud til at være den eneste mulige udgang på spillet om magten, der har stået på siden valget den 9. september.

Forklaringen på det kaotiske forløb er, at flere af partierne for alt i verden vil undgå at give det indvandringskritiske Sverigedemokraterne indflydelse. Samtidig har Ulf Kristersson og Socialdemokraternes Stefan Löfven begge gjort krav på statsministerposten, og de to kamphaner har fungeret som en effektiv stopklods i ethvert forsøg på at finde en aftale på tværs af blokkene.

En sidste mulighed for en blokoverskridende koalition er dog, at Centerpartiet og Annie Lööf forsøger sig med at danne regering. Længe har Lööf afvist at køre sig selv i stilling som statsminister, men det er nu, hun skal slå til, hvis hun har viljen.

Siden valgkampen har flere iagttagere spået, at det socialliberale Centerpartiets leder måske kunne komme i betragtning som en spiselig statsministerkandidat for Rigsdagen. En regering skal ikke have flertal i det svenske parlament, men blot sikre sig, at et flertal ikke stemmer imod den. Og eftersom det kun er Sverigedemokraterne, der ser ud til at få gavn af udsigten til nyvalg, kan Lööf og Centerpartiet muligvis blive løsningen på den anspændte situation. Enten ved selv at gå efter statsministerposten eller ved at samarbejde med fungerende statsminister Löfvens socialdemokrater.

Sverigedemokraterne, der er årsagen til den langtrukne politiske undtagelsestilstand, får stor omtale ud af balladen, og i analyseinstituttet Ipsos’ seneste måling står SD til en fremgang fra valgets 17,5 procent til nu 19 procents vælgertilslutning.

”I har opført jer på sandkasse- niveau. Vælgernes dom bliver hård,” sagde SD’s partileder Jimmie Åkesson i går ifølge Svenska Dagbladet i en hilsen til de øvrige partiledere.

En undersøgelse foretaget af Aftonbladet viser, at et samarbejde mellem Kristendemokraterne, Moderaterne og Sverigedemokraterne er det regeringsalternativ, der har opbakning fra flest svenskere. Det udstiller, at politikernes modvilje mod at forhandle med SD er under pres. Mange mener, at man uagtet politiske forskelle bør invitere SD med til forhandlingsbordet, og presset lader ikke til at blive mindre, hvis det ender med et nyvalg.

Et nyt valg vil dog højst sandsynligt ikke rykke afgørende på mandatfordelingen, og det mindst usandsynlige scenarie er stadigvæk, at Centerpartiet bryder helt ud af den borgerlige alliance og giver Stefan Löfven fire år til som statsminister.