Europa må gøre op med sig selv, hvilken plads islam skal have i Europa. Det er forudsætningen for at bekæmpe radikalisering og terror, mener den prisbelønnede algeriske forfatter Boualem Sansal.
Den arabiske verdens George Orwell, som sidste år udgav den prisbelønnede fremtidsroman ”2084”, har brugt meget af sit forfatterskab på at analysere islam og islamisme, ikke mindst i Algeriet, hvor han selv oplevede islamisterne kaste landet ud i en blodig borgerkrig med militærstyret mellem 1991 og 2002.
Og nu ser han Islamisk Stat og terrorbølgen presse Europa ud på en lignende kurs, hvor endestationen måske er Abistan, det post-islamiske diktatur, han forestiller sig i ”2084”.
”Islams tilstedeværelse i Europa er massiv og repræsenterer en udfordring i forhold til traditionelle strukturer og værdier i de nye værtslande. Islam radikaliseres og lukker sig i stigende grad om sig selv i parallelsamfund, der skaber grobund for terror. Muslimerne forventer, at Europa imødekommer krav om flere moskéer, muslimske skoler, halalkød og så videre. Europas svaghed er, at I er splittede og ikke kan finde en klar linje i forhold til islam,” siger Boualem Sansal.
”I virkeligheden er der kun to valgmuligheder. Enten har Europa objektivt set både viljen og midlerne til at påtvinge muslimerne sin egen vision af, hvordan religionernes og islams plads i samfundet skal se ud. Eller også har man ikke vilje og midler, og i så fald skal man forhandle med muslimerne om at etablere det mindst skadelige kompromis. Enten et forbud mod islam eller også et konkordat, der tillader islam at organisere sig selv inden for visse rammer.”
”Men i dag siger den ene fløj, at islam har ret til at være i Europa, og at det er Europa, der skal tilpasse sig. De, der er knyttet til Europas historiske identitet, ønsker omvendt at begrænse islams synlighed mest muligt og tvinge islam til at acceptere den europæiske verdslighedstradion, og de mest yderligtgående vil helt forbyde. Det er denne interne strid, der underminerer Europa,” siger Boualem Sansal.
I romanen ”2084” beskriver han Abistan, et post-islamisk helvede, hvor radikale islamister har indført en ny kult af Abi, profeten for en ny, almægtig og nådesløs gud, Yölah. Dette Abistan eksisterer allerede, mener den algeriske forfatter.
”Abistan er allerede ved at forme sig for øjnene af os med udgangspunkt i de zoner, hvor islamismen allerede er ved magten, som for eksempel Islamisk Stats kalifat, Saudi-Arabien og Iran. Der findes små Abistan’er i Europa som Molenbeek i Belgien, hvor attentaterne mod Bataclan og Bruxelles blev organiseret. Og der findes lignende områder i Frankrig. Og jo mere disse små Abistan’er vokser, jo større bliver den tiltrækningskraft, de udøver på andre islamiske knudepunkter,” siger han.
”Det er det, vi ser i Afrika for eksempel, men også i Asien og Europa. Abistan er en slags planetær Islamisk Stat. Islamisk Stats terror er ikke et spørgsmål om ideologi, men et spørgsmål om krigskunst. Europa og i særdeleshed Frankrig opfattes af de islamistiske strateger som Vestens svage led. Europa er splittet og kan ikke organisere en samlet modstand mod islamisternes angreb, og Europa har desuden en betydelig muslimsk befolkning, som er dårligt integreret, forhadt og marginaliseret, og som det er muligt at mobilisere og vende mod ’de hvide’, som europæerne kaldes.”
”2084” udspiller sig derfor i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Læseren genkender adskillige af islams træk i Boualem Sansals ætsende skarpe, men også fordrejede træk. Men den post-islamiske fabel lader også antyde, at vi kan nå at ændre historiens gang inden 2084.
”Romanen fortæller ikke, hvornår eller hvordan Abistan er opstået, eller hvilken sammenhæng der er med islam. Romanen lader forstå, at der har været flere verdenskrige, heraf mindst én atomkrig udløst af en religiøs organisation, og at denne organisation har vundet et enevældigt herredømme over hele jorden. Men det står læseren frit for drage sine egne konklusioner om, hvilken religion det er. Det kunne være en slags blanding af Islamisk Stat og den saudiarabiske wahabisme-afart af islam. Saudi-Arabien benytter sin økonomiske magt til at udbrede wahabismen, som har affødt salafismen og andre former for radikalisering og åbnet vejen for jihadismen.”
Hvis vi skal bekæmpe terrorismen, siger Boualem Sansal, må vi etablere et andet forhold til de lande, der promoverer en radikal islam og finansierer terrorismen.
”En bedre integration er ligeledes vigtig, for flere og flere unge marginaliseres økonomisk, uden udsigt til en plads i de europæiske samfund. Men det store, afgørende spørgsmål er: Hvad er Europas forhold til islam?”.