Søgelyset efter fredagens terrorangreb i Paris er i stigende grad rettet mod Belgien og ikke mindst Bruxelles-bydelen Molenbeek, som bliver kaldt en rugekasse for radikaliserede islamiske terrorister.
Den franske efterretningstjeneste har erklæret, at den marokkanskfødte, belgiske statsborger Abdelhamid Abaaoud med stor sandsynlighed er hjernen bag det koordinerede terroranslag. Han formodes at opholde sig hos Islamisk Stat, IS, i Syrien, mens det var såkaldte sovende terrorceller i Belgien, der blev brugt til de koordinerede angreb med 129 dræbte i den franske hovedstad.
Belgiens problem med radikalisering understreges af, at mellem 350 og 500 belgiere formodes at kæmpe for IS i Syrien, og netop Molenbeek er udråbt til centrum for Europas jihadister eller hellige krigere. Molenbeek har 90.000 indbyggere, hvoraf 90 procent er muslimer, og bydelen har store sociale problemer.
Manden bag sidste års angreb på Bruxelles' jødiske museum havde boet i Molenbeek. Det samme var tilfældet med den marokkanske mand, hvis planlagte terror-anslag på et højhastighedstog tidligere i år blev forpurret af årvågne passagerer. Våbnene til terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i januar kunne også spores til Belgien.
Problemerne har hobet sig op i det belgiske af flere årsager, vurderer professor i statskundskab Herman Matthijs fra Det Frie Universitet i Bruxelles.
”Både i fortiden og i dag har vi haft et tomrum i den politiske beslutningsproces,” forklarer han med henvisning til, at landet er delt i henholdsvis en fransk- og en flamsktalende befolkningsgruppe, hvor politikerne ofte har haft svært ved at blive enige om fordelingen af regeringsmagten.
Men også politiets manglende koordinering udgør et problem.
”Bruxelles er delt ind i seks politizoner, som ikke taler godt nok sammen. Det bedste ville være at have én politistyrke, som det er tilfældet i London, New York og København. Men problemet er, at de forskellige politistyrker er tæt knyttet sammen med de lokale byråd, som ikke vil afgive magt,” siger Herman Matthijs, der kalder det tankevækkende, at et så stort og koordineret terrorangreb kunne gennemføres, uden at nogen efterretningstjenester kom på sporet af det på en måde, så det kunne forhindres.
I lyset af at mange af de seneste europæiske terrorangreb og forsøg på terror har forbindelser til Belgien og bydele som Molenbeek, så er det hans vurdering, at der nu vil ske noget.
”Vi skal ikke glemme, at Bruxelles er hjemby for både EU og Nato. Og der vil være et pres fra de andre lande på den belgiske regering for at gøre noget,” vurderer Herman Matthijs.
Molenbeek har eget byråd, og borgmester Franoise Schepmans har sagt, at bydelen er blevet ”et stoppested for radikaliserede og kriminelle af alle slags”. Bydelen er primært hjemsted for de mange immigranter, der er kommet til Belgien siden 1960'erne.
”Mange er fattige og har ingen uddannelse, og de taler hverken fransk eller flamsk, hvilket gør det meget svært at skabe en sammenhæng i samfundet. Vi har et socialt program, hvor vi arbejder med både skoler og familier, men det er ikke nok,” sagde hun til BBC Radio i forbindelse med en mindehøjtidelighed for terrorofrene i går.