Prøv avisen

Statens fjender skal nu betale for gratis information

Lovforslaget er en tilføjelse til den ngo-lov, justitsminister Ayelet Shaked, ligeledes fra Jødisk Hjem, stod bag, og som blev vedtaget i sommeren 2016. Ifølge den skal alle organisationer, der modtager mere end 50 procent af deres budget fra udenlandske regeringer, gøre opmærksom på det i deres publikationer, på brevpapir og hver gang, de mødes med politikere. Foto: Tamas Kovacs/AP

Lovforslag fra bosætterpartiet Jødisk Hjem vil tvinge venstreorienterede israelske ngo’er til at betale for oplysninger, der er gratis for alle andre

”Der er organisationer, der bruger den information, de får, til at skade staten Israel.”

Det fastslog Shuli Moalem-Refaeli for nylig i det israelske parlament, Knesset. Den israelske parlamentariker er valgt for bosætterpartiet Jødisk Hjem. Og hendes meget værdiladede udsagn var den centrale del af forklaringen på, hvorfor hun fremlagde et lovforslag, der synes utvetydigt at skulle ramme den israelske venstrefløj.

Lovforslaget er en tilføjelse til den ngo-lov, justitsminister Ayelet Shaked, ligeledes fra Jødisk Hjem, stod bag, og som blev vedtaget i sommeren 2016. Ifølge den skal alle organisationer, der modtager mere end 50 procent af deres budget fra udenlandske regeringer, gøre opmærksom på det i deres publikationer, på brevpapir og hver gang, de mødes med politikere.

I den offentlige debat om loven viste det sig, at 25 af de i alt 27 organisationer, der ville blive ramt af den, er menneskerettighedsorganisationer, som regeringen identificerer med venstrefløjen. Det gælder blandt andre menneskeretsorganisationen B’Tselem, der overvåger Israels menneskeretsovertrædelser i de besatte palæstinensiske områder, og organisationen Breaking the Silence, der offentliggør officerers og soldaters vidnesbyrd om militære overgreb på den palæstinensiske civilbefolkning.

Shuli Moalem-Refaelis seneste tilføjelse til loven kræver, at ngo’er, der får over halvdelen af deres budget fra udlandet, ikke længere skal have lov til at få gratis aktindsigt, jævnfør den israelske udgave af loven om offentlighed i forvaltningen. Denne type ngo vil skulle betale dobbelt så meget for en aktindsigt som almindelige israelske borgere, der betaler i retning af 40 kroner pr. dokument. Organisationer, der ikke falder under lovens kriterier, kan få aktindsigt frit og kvit.

”Under den gældende lov kan organisationerne få information gratis, men den israelske skatteborger skal ikke betale for, at Israel giver gratis information til EU eller andre lande, der ønsker at skade Israel,” argumenterede politikeren videre.

For to uger siden fremlagde Oded Forer fra forsvarsminister Avigdor Liebermans parti, Israel Vort Hjem, et andet forslag til stramning af ngo-loven. Forslaget krævede, at de 25 menneskeretsorganisationer, der rammes af loven, også anfører, at de får penge fra udenlandske regeringer, når de rejser sager ved domstolene, og at det israelske udenrigsministerium derefter kan gøre indsigelse, hvis man vurderer, at en retssag vil skade Israels omdømme.

Imens er Shuli Moalem-Refaelis lovforslag blevet mødt af rasende kommentarer fra den israelske venstrefløj og forskermiljøet. I den israelske militærradio erklærede professor i israelsk historie Aviad Klingenberg fra Tel Aviv Universitet lovforslaget for overdrevent. I en debat i radionen kaldte han hendes forslag for ”regeringens kyniske forsøg på at true og blokere for sociale- og menneskeretsorganisationer, som regeringen og Moalem-Refaeli har besluttet er ekstremister.”

”Vi blokerer ikke nogens adgang til information,” svarede Shuli Moalem-Refaeli ham i radioen, ”men organisationer, som får millioner fra fremmede regeringer, der delegitimerer Israel, kan selv betale for det.”