Sommeren har stået i frygtens og vredens tegn i USA. Bølger af gadevold og uroligheder er skyllet ind over de amerikanske byer, senest Louisville i Kentucky natten til i går, og tv-billeder af tungt bevæbnede højrefløjsmilitser og hærgende anarkister og uromagere fra den yderste venstrefløj har fyldt amerikanernes tv-skærme.
Våbensalget i USA nåede rekordhøjder i juni i år, og nu står den polariserede nation over for et kaotisk novembervalg, hvor der kan blive strid om udfaldet.
På et pressemøde i slutningen af september nægtede præsident Donald Trump at forpligte sig til at sikre en fredelig magtoverdragelse i tilfælde af, at han taber valget, og politiske kommentatorer drøfter muligheden for, at militæret kan være nødt til at eskortere ham ud af Det Hvide Hus i januar.
USA er en krudttønde, og der er blandt eksperter og historikere en voksende frygt for, at en strid om udfaldet af valget kan munde ud i væbnet opstand eller en ny form for borgerkrig.
”Vores union er meget skrøbelig lige nu. Vi er i USA i dag inddelt i mindst to inkompatible stammer, som får deres formodninger, deres information og endda deres sandheder fra meget forskellige kilder. Demokrati fungerer bedst, når modparterne i et valg kan acceptere resultatet og ikke mener, at grundlæggende værdier er på spil. Risikoen i dette valg er, at millioner af mennesker fra hver sin politiske blok potentielt vil betragte et nederlag som fuldstændigt uacceptabelt. Og det scenarium vil gøre en form for borgerkrig til en reel risiko,” siger David Blight, der er professor i amerikansk historie på Yale University i Connecticut og forfatter til flere bøger om den amerikanske borgerkrig, der fandt sted fra 1861 til 1865.
Spørgsmålet om USA’s politiske stabilitet drøftes nu åbent. Da nyhedsmediet Foreign Policy i 2017 bad en række sikkerhedspolitiske eksperter sætte procenttal på risikoen for en ny amerikansk borgerkrig inden for de næste 10-15 år, landede den gennemsnitlige vurdering på 35 procent. Blandt disse eksperter var Keith Mines, der er direktør for Latinamerika-programmet ved tænketanken United States Institute of Peace og mangeårig ekspert i globale civile konflikter. Præsident Donald Trump har nemlig vist, at vold kan bruges til politisk vinding, og venstrefløjen er ”fuldt ud med på dette”, lød analysen i Foreign Policy.
”Tænk på universitetsbegivenheder, hvor professorer eller talere overdøves med råb eller chikaneres, de fysisk aggressive anti-Israel-begivenheder og anarkisterne under globaliseringsdemonstrationer. Det er ligesom i 1859. Alle er vrede over noget, og alle har et skydevåben,” skriver Keith Mines, der i artiklen vurderer risikoen for en borgerkrig inden for den næste årrække til at ligge på 60 procent.
At der kan drages paralleller mellem situationen i dag og tiden umiddelbart inden udbruddet af den amerikanske borgerkrig i 1861, er også noget, professor David Blight kan nikke genkendende til. Han peger blandt andet på, at USA dengang som nu oplevede en svækkelse af de politiske institutioner.
”Begge de to store politiske partier brød sammen i 1850’erne. Nationen stod over for et meget stort spørgsmål – slaveriet – som det i stigende grad ikke kunne nå frem til et kompromis om. Folk mente, at de var nået til en situation, hvor fundamentalt forskellige visioner af fremtiden var på spil, og at disse visioner ikke kunne forenes,” siger han.
Men jorden begyndte at skælve under USA, allerede inden den ukonventionelle rigmand Donald Trump blev valgt til præsident, understreger David Blight.
”Vores polarisering begyndte længe før Trump, men han har udnyttet og i udpræget grad forsøgt at dele amerikanerne endnu mere. Dette er hans politiske kernemetode eller strategi. Han appellerer til sine vælgeres værste skræmmebilleder,” siger han.
Under navnet Transition Integrity Project, TIP, har en tværpolitisk gruppe bestående af flere end 100 tidligere politikere, topembedsmænd, politiske strateger og medieeksperter denne sommer gennemført en række ”war games”, krigslegsøvelser, hvis formål er at ”forhindre en november-katastrofe” ved at identificere de mest alvorlige trusler mod det amerikanske demokrati. Gruppen har gennemført et rollespil med flere teoretiske valgudfald, der inkluderer både snævre og overbevisende sejre til hver af kandidaterne, Donald Trump og demokraten Joe Biden. I alle undtagen ét af tilfældene – en jordskredssejr til Joe Biden – resulterede øvelserne i ”massive misinformationskampagner, vold i gaderne og en forfatningshårdknude”.
”Det er helt og aldeles frygtindgydende. Folk, der forsker i politisk vold, har længe advaret om, at de forhold, som vi ser i USA, minder om dem, som man ser i lande, der synker hele vejen ned i civil konflikt. Vi er på vej længere ned ad den sliske,” siger en af initiativtagerne bag TIP, Rosa Brooks, der er juraprofessor på Georgetown University i forbundshovedstaden Washington, til nyhedsmediet The Atlantic.
Projektet advarer om, ”hvor ekstremt langt præsident Trump muligvis er villig til at gå for at blive i embedet”. Nogle meningsdannere på højrefløjen advarer imidlertid om, at det i virkeligheden er venstrefløjen, der er ved at sætte scenen for et ”kup” efter valgdagen.
”Det er dybt ironisk, når eliten formoder, at vold i slipstrømmen på valget vil komme fra ’højrefløjsmilitser’ eller ’selvtægtsgrupper’, når de seneste tre måneders optøjer og plyndringer af Antifa- og Black Lives Matter-aktivister på nogle måder har været en generalprøve for, hvad venstrefløjen planlægger i november,” skriver politisk redaktør John Daniel Davidson i det konservative onlinemedie The Federalist.
Det er ikke kun eksperterne, der ser med bekymring på USA’s stabilitet. Flere meningsmålinger bekræfter, at et flertal af amerikanerne er urolige for deres demokratis fremtid. En måling fra Newsweek viser, at en tredjedel af amerikanerne tror, at en borgerkrig kan bryde ud inden for de næste fem år, og i en måling fra Georgetown University siger syv ud af 10 adspurgte, at USA er nået ”to tredjedele af vejen hen imod begyndelsen på en borgerkrig”.
Samtidig bevæbner befolkningen sig i stigende grad. En opgørelse fra forbundspolitiet FBI viser, at der i de første seks måneder af 2020 blev foretaget flere end 19 millioner baggrundstjek i forbindelse med våbenkøb. Det er uhørt høje tal, som ifølge nyhedsbureauet AP kan knyttes til ”stressfaktorer” såsom coronapandemien, den civile uro udløst af politiets drab på afroamerikaneren George Floyd i maj og de efterfølgende Black Lives Matter-demonstrationer såvel som dybe politiske skel blandt amerikanerne.
Ifølge en ny rapport fra Armed Conflict Location & Event Data Project, der primært overvåger vold i krigshærgede lande, har 20 voldelige grupper fra både højre- og venstrefløjen taget del i flere end 100 demonstrationer relateret til Black Lives Matter-bevægelsen. I juni gennemførte militante grupper på højrefløjen 17 moddemonstrationer, hvoraf en af dem tog en voldelig drejning. I juli var der 160 moddemonstrationer, hvoraf de 18 var voldelige.
Væbnede militsgrupper har længe eksisteret i USA, men i en artikel i nyhedsmediet Slate påpeger den sikkerhedspolitiske kommentator Fred Kaplan, at de hidtil har opereret i et vakuum. Nu fører de en slags stedfortræderkrig for Republikanerne og Demokraterne.
”Disse tidligere hændelser stemte sjældent overens med spliden mellem nationens politiske partier. Dette er en af de måder, hvorpå de nuværende konflikter er anderledes – og potentielt mere farlige. En anden forskel og fare er udbredelsen af opinionsbåret kabel-tv og sociale medier, der forstærker og spreder chokbølgerne. Hændelser, der tidligere forblev lokale, bliver hurtigt virale og inspirerer andre til at gå samme vej,” skriver han.
USA’s to store partier, Demokraterne og Republikanerne, er lige nu den bedste indikator for ”nationens helbredstilstand”, siger historieprofessor David Blight.
”Årsagen til, at vi skal holde øje med de politiske partier, er, at de holder sammen på vores politiske system. Partier er uhåndterlige og nogle gange en byrde for nogle mennesker, men de er de institutioner, der organiserer politiske idéer, impulser og energier. Hvis de bryder sammen og deler sig, kan selve unionen være i fare,” vurderer han med henvisningen til sammenslutningen af Amerikas Forenede Stater.