På mandag indleder Storbritannien og EU officielt forhandlingerne om briternes afsked med Unionen. Men hvor briterne nu tager de første spæde skridt mod et exit fra EU, ser det ikke ud til, at resten af de europæiske befolkninger følger trop. Mange havde ellers spekuleret i en mulig dominoeffekt efter Brexit sidste år, men europæernes opbakning til EU er tværtimod steget kraftigt i forhold til sidste år, viser en ny omfattende undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.
I gennemsnit er opbakningen til EU blandt medlemslandene steget fra 51 til 63 procent siden sidste år, mens modstanden mod Unionen er faldet fra 47 til 34 procent. Og i gennemsnit vil kun 18 procent af de adspurgte forlade EU. Grækenland og Italien har de største grupper af modstandere af EU, men selv i de to middelhavslande ønsker flere end halvdelen at forblive i EU.
Det er i høj grad Storbritanniens udtræden af EU og valget af Donald Trump, som har været udslagsgivende, mener Morten Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i den europæiske integrations historie.
”Der er noget, der tyder på, at en del europæere har fået øjnene op for, at EU virker som en stabiliserende kraft, og at Europa på trods af systemets mangler og fejl måske er bedre stillet ved at have EU,” siger han og pointerer, at både det hollandske og det franske valg var udtryk for en politisk kursændring i Europa.
”I stedet for, at Brexit og valget af Trump gav de højrepopulistiske bevægelser vind i sejlene, så tyder meget på det modsatte,” siger han.
Isabell Hoffmann, som er projekt-leder i den anerkendte tyske forskningsinstitution Bertelsmann Stiftung, siger, at deres forskere er kommet frem til lignende resultater.
Der har i mange år hersket en fortælling blandt europæerne om, at de kunne stemme lige, som de ville, uden at det ville ændre noget, forklarer hun.
”Men den fortælling er blevet udfordret. Folk så, at det at stemme faktisk havde reelle konsekvenser,” siger hun og fortsætter:
”Og det var en brat opvågning – især for den yngre generation. Folk er blevet opmærksomme på, at politiske systemer ikke nødvendigvis er støbt i beton,” siger hun og understreger, at Brexit-valget kan karakteriseres som et protestvalg.
”Folk har høje forventninger til EU, og derfor opstår der også utilfredshed. Og hvis man har den opfattelse, at intet rigtigt ændrer sig, kan man være fristet til at skabe lidt rav i den. Og så går man til ekstremerne,” siger hun.
Undersøgelsen fra Pew viser blandt andet en opbakning til Unionen på 74 procent i Polen og 67 procent i Ungarn. Det finder Morten Rasmussen interessant, da begge lande har to meget nationalorienterede regeringer, som har udvist skepsis over for EU-projektet.
”Det viser, at befolkningerne udmærket godt ved, at de har fået ekstra meget velstand på grund af medlemskabet,” siger han.
Men selvom markant færre europæiske borgere ønsker, at deres eget land forlader EU, ønsker et gennemsnit på 53 procent af de adspurgte dog at have muligheden for en folkeafstemning om EU-medlemskab, viser undersøgelsen. Desuden er mange stadig meget frustrerede over Bruxelles, når det kommer til den økonomiske forvaltning og flygtningesituationen. Og på spørgsmålet om, hvorvidt folk gerne vil have deres respektive nationale regeringer til selv at bestemme, hvem som bevæger sig ind over deres nationale grænser, svarer 66 procent ”ja”. Og 51 procent foretrækker, at egne regeringer selv forhandler fremtidige handelsaftaler med resten af verden.