Trompeter, der gjalder. Taktfaste soldater i strækmarch. Og fremvisning af den indiske hærs nye avancerede våben. Det er scenariet den 26. januar, hvor Republikkens Dag som vanligt bliver fejret med en gigantisk militærparade langs New Delhis berømte boulevard, Rajpath. Til stede er naturligvis Indiens premierminister, Narendra Modi, der indimellem løfter sin hånd for at gøre honnør. Her kører tusindvis af vrede landmænd på deres traktorer igennem politiets afspærringer og tvinger sig adgang til Det Røde Fort, en af de mest ikoniske bygninger i New Delhi. Man kan også se, hvordan demonstranterne kravler op til fortets flagstang og skifter nationalflaget ud med et fagforeningsflag.
Det leder unægtelig tankerne hen på, at Indien nu har fået sit eget ”stormløb på Capitol Hill” – altså en pendant til de scener, der udspillede sig i den amerikanske forbundshovedstad i begyndelsen af januar. Siden protesterne mod de nye indiske landbrugslove blev indledt i november sidste år, var det hele ellers forløbet fredeligt.
Men denne januardag udviklede det sig til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, en person mistede livet, og flere hundrede blev såret. En udvikling, som landmændenes fagforeninger skyndte sig at tage afstand fra. I et lokalt radiointerview et par dage efter sagde premierminister Narendra Modi, at det var bedrøvende for nationen at se den indiske trikolore blive skændet den 26. januar:
”Men regeringen er fast besluttet på at modernisere landbruget og tager mange skridt i den retning.”
Men hvorfor har så mange landmænd reageret så vredt på reformer, der har til formål at effektivisere landbruget? Over halvdelen af landets næsten 1,4 milliarder indbyggere er beskæftiget inden for landbrug, men langt de fleste af dem har så små jordlodder, at de knap nok kan brødføde sig selv. Det bliver kun værre og værre, hver gang der er generationsskifte, fordi jordlodderne så bliver endnu mindre. Det har udviklet sig i en ond cirkel, som nærmest er umulig at få brudt med den nuværende struktur i erhvervet.
Millioner af fattige bønder kæmper med at få det til at løbe rundt, og hvis de skal købe kunstgødning eller andre materialer, er de nødt til at låne penge i bankerne. Mange af dem ender i en gældsspiral, og det er også forklaringen på, at selvmordsraten hos indiske landmænd er blandt de højeste i verden.
Så reformer er nødvendige, hvis Indien skal kunne udnytte det fulde potentiale af landbruget og sikre landmændene bedre levevilkår, lyder regeringens argument.
”Indiens landbrug har brug for nye investeringer for at kunne modernisere hele sektoren og forbedre infrastrukturen, begge dele en forudsætning for at kunne hæve landmændenes indkomst,” sagde premierminister Modi ifølge nyhedsbureauet Reuters i sidste uge.
I månederne efter at de omstridte landbrugslove var blevet lagt frem i parlamentet i september sidste år, voksede utilfredsheden. Først var der sporadiske protester blandt landmændene i de nordlige delstater Haryana og Punjab, der fra gammel tid har fungeret som Indiens kornkammer. Sidst i november blev der trommet sammen til ”Dilli Chalo”, march mod Delhi. Nu skulle alle slippe, hvad de havde i hænderne, marchere til New Delhi og råbe regeringen op med krav om at trække de omstridte love tilbage. Opfordringen blev fulgt af titusindvis af landmænd, hvoraf mange besluttede sig for at blive i Delhi.
Her opslog de lejre i udkanten af byen og blokerede tre af de vigtigste indfaldsveje til hovedstaden, hvilket de har gjort lige siden. Den 8. december blev igen en markant dag, da 450 forskellige fagforeninger og organisationer sluttede op omkring en landsdækkende strejke.
En af deltagerne var Kuldip Malana fra Bant-distriktet Haryana.
”I over 25 år har vi landmænd lidt, og regeringen har overhovedet ikke bekymret sig om os, og det på trods af, at så mange har begået selvmord. De har for eksempel ikke hjulpet os med lagerplads, så vi kunne holde vores afgrøder friske og få dem solgt. De har ikke skænket os en tanke i årevis, og nu kommer de pludselig der med reformer, der intet har at gøre med hjælp til os landmænd, men udelukkende vil gavne de store private virksomheder. Disse love vil føre til et kollektivt selvmord,” sagde den 41-årige Kuldip Malana til den britiske avis The Guardian.
Den hindunationale regering med premierminister Narendra Modi i spidsen forsvarer lovpakken og siger, at det er nødvendige reformer, der skal gøre op med et gammelt ineffektivt lokalt markedssystem kaldet ”mandi”. Her sælger landmændene deres produkter til mellemmænd, som derefter sælger dem videre til de store produktionsvirksomheder. Det er blandt andet dette mellemled, som de nye love skal afskaffe, og dermed skulle landmændene på sigt kunne øge deres indtægter.
Men det er tydeligvis ikke faldet i god jord hos landmændene, forklarer Ravinder Kaur, der oprindelig er uddannet historiker fra University of Delhi og i dag er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
”Det, der især bekymrer de indiske landmænd, er, at de med gennemførelsen af de nye love vil miste det sociale sikkerhedsnet, der ellers har været spændt ud under dem. Med det gamle statslige system var de sikret en minimumspris for deres varer, men nu da landbruget i højere grad overgår til at være styret af frie markedskræfter, vil det ikke længere være tilfældet, mener de. Og derfor kæmper de så desperat for at få lovene fejet af bordet eller lavet om,” siger hun.
Det mest problematiske er givetvis, at landmændene føler sig talt ned til, og at deres organisationer slet ikke er blevet taget med på råd. Ganske vist har Modis regering rakt hånden ud ved dels at tilbyde at udskyde de omstridte love i 18 måneder dels ved at indbyde landmændenes organisationer til forhandlinger.
Siden begyndelsen af december har der været over 10 forhandlingsrunder, uden at de er nået frem til noget som helst resultat. Til en demonstration, der samlede tusindvis af mennesker i Hayarat, talte lederen af Bharatiya Kisan Union, der er en paraplyorganisation for en lang række fagforeninger, om forhandlingsforløbet:
”Indtil nu har vi forhandlet om ’bill wapsi’ (ophævelse af landbrugslovene). Regeringen burde høre godt efter. For hvad vil I gøre, hvis de unge begynder at tale om ’gaddi wapsi’ (at fjerne jer fra magten),” lød det fra lederen Rakesh Tikait ifølge den indiske avis The Hindu.
Som Ravinder Kaur bemærker, har fagforeningslederen nok en vigtig pointe her. For nu er det ikke længere kun landmænd, der protesterer. Utilfredsheden med den hindunationale regering har også spredt sig til andre grupper i samfundet, herunder lønarbejdere og studenter.
”Regeringen har nemlig nærmest i al ubemærkethed under coronakrisen også vedtaget reformer på arbejdsmarkedet. De nye regulativer vil forringe vilkårene for både løsarbejdere og fastansatte, eftersom det fremover vil blive lettere for arbejdsgiverne både at hyre og fyre folk samtidig med, at deres strejkeret vil blive begrænset,” siger hun og fortsætter:
”Derudover har regeringen i flere tilfælde afbrudt internettet for at forhindre demonstranterne i at kommunikere, og det er jo et brud på den ytringsfrihed, der er en af demokratiets grundpiller. Så det er yderligere en grund til utilfredsheden med premierministers Modis måde at regere på.”
Ifølge nyhedsbureauet Reuters støtter henved 150 millioner indere landmændene i deres krav. Dermed er der tale om en af de hidtil største udfordringer for Narendra Modi, siden han kom til magten i 2014.
Og foreløbig er der intet, der tyder på, at landmændene har tænkt sig at give op. Deres fagforeninger har gang i et rotationssystem, så deres lejre og blokader i New Delhi kan blive opretholdt. De unge, der snart skal tilbage til deres farme for at høste, vil blive erstattet af ældre borgere, forlyder det. På næste fredag er det tre måneder siden, at traktorerne rullede ind i hovedstaden, og det vil ifølge The Hindu blive markeret med endnu en massedemonstration.