Den 1. juni i år, da raceoptøjer ansporet af politiets drab på afroamerikaneren George Floyd i Minneapolis ugen forinden skyllede hen over USA, holdt præsident Donald Trump et pressemøde i Det Hvide Hus’ rosenhave, hvor han truede med at indsætte det amerikanske militær mod sine egne landsmænd.
Mens han talte, fjernede politiet fredelige demonstranter foran præsidentboligen ved hjælp af tåregas og gummikugler. Formålet var at rydde vejen, så Trump og hans følge for rullende kameraer kunne spadsere den korte tur over Lafayette Square, forbi graffitibefængte mure og hen til den historiske St. Johns episkopale kirke, også kendt som præsidenternes kirke.
Her – foran den lettere brandbeskadigede kirke – poserede præsidenten med en bibel, som hans datter, Ivanka Trump, hev op af sin designerhåndtaske. Han ytrede nogle få ord om USA’s storhed, inden at han igen vendte tilbage til Det Hvide Hus.
For Sean Wilentz, der er professor i politisk historie på eliteuniversitetet Princeton i New Jersey og kendt som en af sin generations mest fremtrædende historikere, står ”slaget på Lafayette Square” tilbage som et af de mest afgørende øjeblikke i Donald Trumps nu knap fire år ved magten.
”Det var et tidspunkt i vores historie, hvor nationen desperat havde brug for lederskab. Vreden og frustrationen over raceulighed kogte over, og det var en utroligt usikker og anspændt situation. En leder kan vælge at gribe dette an på flere måder, og præsident Trump valgte tåregas. I det øjeblik valgte han både personligt og over for offentligheden at give endegyldigt afkald på sin position som landets leder. Når vi en dag ser tilbage på Trump-årene, kan hans militaristiske brovten og vanhelligende selvforherligelse denne junidag vise sig at have været begyndelsen på enden af hans præsidentskab,” siger han.
Sean Wilentz, der ikke lægger skjul på sin egen politiske identitet som demokrat, rangerer Donald Trump som ”den værste præsident i USA’s historie”. Trump har kastet USA ud i ”sin mest alvorlige eksistentielle krise siden borgerkrigen” i 1860’erne, siger han.
”Vi har at gøre med en unormal og afvigende præsident. Han har undermineret fundamentet for vores demokrati og lanceret et frontalangreb på den verdensorden, der blev opbygget efter Anden Verdenskrig. Det amerikanske demokrati er en meget skrøbelig institution, som fordrer et højt niveau af tillid, pli og fælles respekt for forfatningen, og som meget hurtigt kan nedbrydes af demagogiske kræfter. Revolutioner går nogle gange baglæns, og det gælder også den amerikanske revolution,” siger Sean Wilentz.
Donald Trump har ”forsætligt forsøgt at miskreditere demokratiet”, mener den amerikanske historiker.
”Præsidenten har forgiftet de politiske brønde ved at erklære valget illegitimt og korrupt. Han har nægtet at love at sikre en fredelig magtoverdragelse, og han har sendt signaler til sine mest hårdkogte bagland om, at de skal forvolde kaos i gaderne, hvis han taber. Situationen omkring valget er så sprængfarlig, at ingen forudsigelse forekommer at være for ildevarslende,” siger han.
Sean Wilentz påpeger, at præsident Trump igennem flere måneder har udstedt mere eller mindre åbenlyse opfordringer til militante højrefløjsgrupper. Da tungt bevæbnede Trump-tilhængere i april marcherede ind i parlamentsbygningen i Michigan for at protestere imod delstatens corona-restriktioner, gav Trump som så ofte før sin mening til kende på Twitter. ”Befri Michigan”, skrev han i versaler.
”USA’s præsident opfordrede bevæbnede amerikanske borgere til at angribe deres egen regering. De to ord i hans tweet udgør muligvis bogstaveligt talt den mest undergravende ytring fra en præsident i hele USA’s historie, og de var et varsel om den endnu større samfundsundergravende virksomhed, som finder sted nu,” siger historikeren, som dog også erkender, at den politiske krise i USA begyndte længe før Trumps overraskende valgsejr i 2016.
”Vi har støt bevæget os hen imod den afgrund, som præsident Trump nu har bragt os helt til randen af. Der er mange årsager til dette, hvoraf den væsentligste er den radikalisering af Det Republikanske Parti, som begyndte med Richard Nixon i slutningen af 1960’erne, og som virkelig tog fart i 1980’erne. Republikanerne er ikke længere et normalt politisk parti. De dyrker mistillidens og bitterhedens politik. Og nu har frygten for at ophidse Trumps mest loyale bagland forvandlet det, der måtte være tilbage af det traditionelle Republikanske Parti, til en underafdeling af Trump-imperiet,” siger han.
Forandringer i medielandskabet spiller også en rolle, tilføjer Wilentz:
”Engang så amerikanerne de samme tv-aviser, hvor forskellige synspunkter stort set fik lige taletid. I dag giver underskoven af opinionsdrevne nyhedsmedier amerikanerne mulighed for kun at vælge at høre de synspunkter, som de selv er enige i. Det er ren gift for ideen om et nationalt fællesskab.”
Det Demokratiske Parti bærer også sin del af skylden for den ekstreme politiske polarisering, erkender Sean Wilentz, som i 1998 vidnede i Senatets retsudvalg til fordel for daværende præsident Bill Clinton i forbindelse med dennes rigsretssag, og som er en personlig ven af Clinton-parret.
”Kulturen i USA har ændret sig i en mere liberal og sekulær retning, og der foregår en kamp om nationens identitet. Nogle mennesker – især hvide kristne uden for storbyerne – føler sig ladt i stikken og oplever, at deres værdier bliver trampet på. De hører konstant fra venstrefløjen, at USA er systematisk racistisk, og hvad gør det så dem til? Jeg forstår godt deres frustrationer. Jeg mener, at identitetspolitik har gjort enorm skade på USA. Demokraterne har fokuseret på alle de her forskellige interessegrupper, seksuelle og etniske mindretal, og ikke på fælles amerikanske værdier. Det er en elendig politik. Demokraterne er nødt til at blive meget bedre til at mobilisere en form for fællesskabsfølelse blandt amerikanerne,” siger han.
Meningsmålingerne har igennem flere måneder givet demokraten Joe Biden en solid føring over Donald Trump i kampen om præsidentposten. Hvis Biden bliver indsat som USA’s 46. præsident i januar, vil han i givet fald stå over for en enorm opgave, betoner Sean Wilentz.
”Præsident Biden vil stå over for større udfordringer end nogen anden præsident siden Abraham Lincoln, der førte USA igennem borgerkrigen. Joe Biden vil ikke alene arve en lammende økonomisk krise. Han vil også skulle forsøge at få styr på en dødelig pandemi og at forbedre de stormfulde racerelationer. Skalaen af det, som han vil stå over for, er nærmest kosmisk i størrelse,” siger han.
Den dybe politiske polarisering vil imidlertid uanset valgets udfald fortsætte med at plage nationen, forudser Sean Wilentz.
”Vi har at gøre med en slags virus, der er en del af amerikansk politisk kultur. Vi bliver aldrig fri for den, men vi kan finde en måde at inddæmme den på,” siger han.
Alt dette forudsætter dog, at de amerikanske vælgere træffer et meget klart valg, mener den amerikanske historiker, der også påpeger, at Donald Trump som privat borger kan komme til at stå over for kriminelle sigtelser relateret til en række mulige lovovertrædelser.
”Donald Trump og hans følgesvende har gjort valget til en prøve for det amerikanske demokrati. Hvis USA skal overleve i den form, som nationen har eksisteret i siden 1787, så må Trump ikke bare besejres. Han skal håndfast forkastes af vælgerne, og han må ikke tilgives for sine synder. Hvis det amerikanske flertal sejrer, må han dømmes både af historien og af juraen. Skulle flertallet lide nederlag, vil det amerikanske demokratiske eksperiment være så stærkt beskadiget, at det vil være næsten uigenkendeligt,” advarer han.