Prøv avisen

Støtte til fri abort falder i europæiske lande

På billedet er det en anti-abort demonstration i 2019 i Slovakiets hovedstad, Bratislava. Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix.

Folkelig opbakning til abort er de senere år faldet i en række lande i Europa, viser undersøgelse, der dog viser overvejende stor opbakning til abort

Selvom langt størstedelen af europæerne støtter retten til fri abort, er der også tendenser, der peger i den modsatte retning. I en række europæiske lande er den folkelige opbakning til abort de seneste år faldet, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos baseret på knap 18.000 interviews i 25 lande. I Tyskland er støtten faldet fra 85 procent i 2014 til 76 procent i 2020, og støtten er ligeledes gået tilbage i Frankrig, Sverige, Storbritannien, Spanien, Ungarn, Italien og Polen.

Den faldende støtte til abort i nogle lande kan hænge sammen med, at antallet af fødsler og aborter er faldet kraftigt i europæiske lande gennem en række år, vurderer Darrell Bricker, ph.d. i statskundskab og Ipsos’ chef for offentlige anliggender.

”Adgang til abort er stadig et politisk ophedet emne. Men det er en kendsgerning, at fertilitetsgraden nærmest er kollapset i mange europæiske lande, og antallet af mennesker, der får abort, er faldende, især i Tyskland og Frankrig. Det kan betyde, at folk, der tidligere var mere tilbøjelige til at støtte abort, nu er lidt mindre tilbøjelige, da behovet for at støtte abort ikke længere er helt så presserende, som det har været,” siger han.

En anden årsag kan være en såkaldt amerikanisering i dele af europæisk politik, hvor højrepopulistiske politikere og religiøse aktivister indgår stærke alliancer. I USA er det ofte politikere med rødder i evangelikale kirker, mens det i Syd- og Østeuropa er politikere med rødder i den katolske kirke.

”Dette har bragt den amerikanske kulturkamp ind i europæisk politik, ikke kun i forhold til abort, men også i forhold til andre traditionelle familieværdier,” vurderer Siri Gloppen, professor og direktør ved center for lovgivning og social forandring ved Bergen Universitet i Norge.

Hun peger på det højrenationale parti Vox i Spanien, som har vundet stor fremgang ved at gå til valg på modstand mod abort og feministbevægelser. I Norge tæller Kristeligt Folkeparti i dag politikere, der er aktive i karismatiske menigheder, og partiet er i højere grad begyndt at fremme kerneværdier såsom abortmodstand. En modstand, som også vinder frem i regeringspartiet Højre.

”Det har gjort abortspørgsmål til en markant del af den politiske debat,” siger Siri Gloppen og tilføjer, at abortholdninger i Europa også er præget af, at amerikanske antiabortorganisationer er blevet mere aktive i Europa og engagerer sig i retssager om retten til at nægte at udføre abort.

Globalt set bakker et flertal stadig op om, at kvinder kan få en legal og sikker abort, påpeger Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex og Samfund, som arbejder for retten til selvbestemmelse over egen krop og seksualitet. Men modstanden mod abort bliver stadig mere velorganiseret, siger han. I Polen forsøger konservative bevægelser at stramme landets i forvejen restriktive abortlov. I USA har præsident Donald Trump gjort abortmodstand til en mærkesag. I Tyskland, hvor abortdebatten er særligt følsom som følge af nazisternes systematiske udryddelse af menneskeliv, falder antallet af læger og hospitaler, som tilbyder abort, skriver rådgivningsorganisationen pro familia.

”Abort er et værdipolitisk spørgsmål, som har fået fornyet kraft i takt med nye højreorienterede bevægelsers fremgang, og den velorganiserede modstand kan påvirke den offentlige holdning. Det er en rettighed, som er hårdt tilkæmpet, og som på ingen måde kan tages for givet,” siger Bjarne B. Christensen.