Stoltenberg har ikke talt med Putin siden 2021

Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, fastholder, at forsøg på dialog med Rusland har været det rigtige.

Jens Stoltenberg forlader posten som generalsekretær i Nato i oktober i år. (Arkivfoto).
Jens Stoltenberg forlader posten som generalsekretær i Nato i oktober i år. (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix.

Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ærgrer sig ikke over, at Vesten efter afslutningen på Den Kolde Krig gik i dialog med Rusland og præsident Vladimir Putin.

Det siger Stoltenberg i et interview med Politiken.

- Jeg mener den dag i dag, at det var det rigtige forsøg. Der var et historisk vindue, som var rigtigt at prøve at udnytte til at få et bedre forhold til Rusland, lyder det.

Indefra har Vesten ellers fået kritik for i løbet af årene at have øget samarbejdet og handlen med Rusland, hvis invasion af Ukraine i februar 2022 har vendt op og ned på den europæiske sikkerhedspolitik.

Stoltenberg holder fast i, at selv efter invasionen i Georgien i 2008, annekteringen af Krim samt oprøret i Donbas i 2014 var man forpligtet til at være i dialog med Putin.

Han konstaterer samtidig, at da han blev generalsekretær i 2014, var grundlaget for dialog blevet værre.

Den tidligere norske statsminister mødte for første gang Putin i 2000, men har ikke talt med den russiske præsident siden 2021, siger han til Politiken.

Stoltenberg forlader posten som generalsekretær i Nato i oktober i år. Hans erstatning er endnu ikke fundet.

Nato kunne tidligere på måneden fejre 75 års jubilæum.

Organisationen blev etableret i 1949 - få år efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Kernen i det militære samarbejde er, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært.

Et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Dette er sikret af artikel fem - den såkaldte musketered - i Washington-traktaten fra 1949.

Nato er en politisk og militær alliance. Den består af 32 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet.

Finland blev det 31. medlem i 2023. Sverige blev medlem nummer 32 i 2024. Begge lande søgte optagelse på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

/ritzau/