Storbritannien har længe været plaget af islamistiske netværk

IS hævder, at gerningsmanden bag London-angrebet var en af dens soldater. Britisk politi har længe holdt øje med de islamistiske miljøer i landet

Manden, der begik terrorhandlingen i Londons parlamentskvarter onsdag, var ifølge britiske myndigheder inspireret af international terrorisme. Som ved andre nylige angreb i Europa har Islamisk Stat taget skylden for angrebet, som udover gerningsmanden kostede tre mennesker livet og sårede 40 andre.
Manden, der begik terrorhandlingen i Londons parlamentskvarter onsdag, var ifølge britiske myndigheder inspireret af international terrorisme. Som ved andre nylige angreb i Europa har Islamisk Stat taget skylden for angrebet, som udover gerningsmanden kostede tre mennesker livet og sårede 40 andre. . Foto: Matt Dunham/AP.

Storbritannien har i årevis været plaget af terrorsager med udspring i et undergrundsmiljø i islamistiske kredse, hvor specielt et netværk har spillet en afgørende rolle.

Manden, der begik terrorhandlingen i Londons parlamentskvarter onsdag, var ifølge britiske myndigheder inspireret af international terrorisme. Politiet har identificeret ham som den 52-årige Khalid Masood, der var født i Kent og havde flere domme, senest i december 2003 for ulovlig knivbesiddelse.

Som ved andre nylige angreb i Europa har Islamisk Stat taget skylden for angrebet, som udover gerningsmanden kostede tre mennesker livet og sårede 40 andre.

”Han var en perifer person og ikke en del af det øjeblikkelige efterforskningsbillede,” sagde premierminister Theresa May torsdag i en tale til parlamentet.

Men hun sagde også, at manden for nogle år siden havde været efterforsket af det britiske efterretningsvæsen MI5 for forbindelser til voldelig ekstremisme. Dog var han ikke opført i top 3000 over de mest overvågede radikale personer i landet.

Det viser ret godt, hvor omfattende en opgave de britiske myndigheder står overfor. For de islamistiske netværk er store i Storbritannien. I byer som London, Birmingham og længere mod nord i Yorkshire findes tusindvis af personer, der sympatiserer med den mest radikale del af islam. Mindst 850 briter har ifølge avisen the Guardians oplysninger været i Syrien og Irak for kæmpe for ekstremistiske grupper som IS, mens PET’s Center for Terroranalyse herhjemme vurderer, at 145 danskere siden 2012 er rejst til Syrien og Irak. Af dem skal lidt under halvdelen siden være rejst hjem igen, og avisen The Independent skrev sidste år, at mindst 400 af de britiske Syrien-krigere var vendt tilbage til Storbritannien.

Medio 2016 var kun 16 af disse blevet retsforfulgt, selvom det er ulovligt at tage til Syrien og kæmpe. Resten går sandsynligvis frit rundt i Storbritannien, med mindre de er rejst ud igen. En del er også blevet dømt for at forsøge at tage af sted. I alt er 91 ifølge BBC dømt for forbrydelser, der ”relaterer sig til Syrien og Irak”. Men det står ikke klart, hvor mange af dem reelt har været af sted og er vendt hjem. Mindst 73 britiske jihadister var frem til februar i år blevet dræbt i konflikten.

Manden, der begik onsdagens angreb, kom fra Birmingham – en by, der er overrepræsenteret i terrorstatistikkerne, hvis man regner sager ud på indbyggertal. Her gennemførte politiet natten til torsdag også ransagninger, og tre af de foreløbig otte anholdte i forbindelse med angrebet blev ifølge britiske medier anholdt i Birmingham-forstaden Hagley.

Fremgangsmåden med at bruge en bil til at pløje uskyldige mennesker ned og derefter angribe med kniv er taget ud af IS-leder Abu Bakr al-Baghdadis drejebog. Han har direkte opfordret muslimer i Europa til at begå terrorangreb på netop denne måde, som det også skete i Nice og Berlin sidste år.

Indtil videre peger det ikke på, at gerningsmanden var styret fra Syrien eller Irak, selvom IS – vanen tro – via sit talerør Amaq har kaldt ham en af sine soldater. Men det er heller ikke nødvendigt, at der trækkes i trådene fra Mellemøsten. For er man – som denne mand ifølge myndighederne var – radikal islamist, så er der masser af måder at lade sig inspirere på. Man kan være det, man kalder selvradikaliseret. Det betyder oftest, at man specielt via islamistisk propaganda på internettet har set sig rasende på Vesten. Man kan også være en decideret del af et netværk, som premierministeren altså peger på, gerningsmanden kan have været i udkanten af.

Og den slags netværk har plaget Storbritannien i årevis.

En række af de terrorangreb eller forsøg herpå de senere år er blevet udråbt som udført af såkaldte ensomme ulve. Men i en stor del af sagerne har man fundet ud af, at gerningsmændene ikke var så ensomme endda, da de på et eller andet tidspunkt inden deres handling har været i kontakt med et eller flere islamistiske netværk i landet.

De mest kendte er det såkaldte Al Muhajiroon-netværk, også kaldet Islam4UK-netværket.

Det kredsede om islamisten Anjem Choudary. Skrevet i datid, fordi han i dag sidder fængslet, idømt fem og et halvt års fængsel for støtte til Islamisk Stat. I flere år undrede mange briter sig over, at han ikke blev anholdt og tiltalt. For hans holdninger var klare nok.

Lederen af Hope Not Hate, en organisation, som overvåger den yderste højrefløj og islamister, Nick Lowles har sagt, at han mente, politiet brugte en slags honningkrukketaktik, hvor man lod andre kredse om ham og så anholdt og fik dømt disse terrorister, før man altså valgte at slå til mod Choudary selv.

I så fald virkede taktikken, for mere end 100 i hans netværk er i dag dømt for terror. Og ifølge den britiske anklagemyndighed har op imod 500 jihadister, der er endt i kamp for IS, været del af Choudarys netværk.

Blandt de mest kendte i netværket er Michael Adebolajo. Han var en af de to mænd, der slog soldaten Lee Rigby ihjel med en kødøkse foran en kaserne i London-bydelen Woolwich for snart fire år siden.

Også de fire al-Qaeda-terrorister, der stod bag undergrundsbomberne og selvmordsbomben mod en bybus i London i juli 2005, som kostede 52 mennesker livet, var en del af Al-Muhajiroon-netværket. Og tre af dem havde ligesom Choudary pakistanske rødder.

Anjem Choudary nægtede i et interview med BBC at tage afstand fra mordet på Rigby. Og har overfor denne skribent tidligere givet udtryk for sin støtte til Islamisk Stat.

”Jeg fylder en stor container med alle mine ting, og så tager jeg af sted. Men jeg kommer måske tilbage en dag sammen med Islamisk Stat for at implementere sharia i dele af Danmark og England,” sagde han under et interview for to år siden.

Han fik dog aldrig lov til at rejse. Hans pas var allerede på det tidspunkt inddraget af myndighederne. Og i dag sidder han og store dele af hans netværk i fængsel.

Men selvom personen, som de britiske myndigheder anser som en af hovedmændene bag radikale islamistiske grupper i landet, sidder bag lås og slå, så findes ideologien og folk, der er villige til at følge den altså, stadig derude på de britiske gader.