Prøv avisen

Storbritannien vil kastesystemet til livs

Kasteløse demonstrerede i den britiske hovedstad, London, til fordel for den lov, der vil gøre det ulovligt at diskriminere mod kasteløse. – Foto: Peter MarshallDemotix.

Storbritannien lovgiver mod kastesystemet, der har sin oprindelse på det indiske subkontinent

Gamle fordomme, traditioner og klasseskel strækker deres lange arme fra Indien og dybt ind i det moderne britiske velfærdssamfund. En ældre indisk kvinde oplevede således, at en indisk hjemmehjælper ikke ville vaske hende. Årsag: Set ud fra det indiske kastesystem var den ældre kvinde dalit (kasteløs) og derfor uren og urørlig.

Nu er der dog håb om forandring. Efter en sej lovgivningsproces, hvor den britiske regering i første omgang var imod forslaget, bliver det nu ulovligt at diskriminere mod kasteløse. Dermed bliver Storbritannien det første land uden for Indien og omliggende lande, hvor diskrimination på grund af kaste bliver forbudt. Det anslås, at der alene i Storbritannien bor omkring 480.000 indbyggere af indisk oprindelse, som ud fra kastesystemets præmisser betragtes som dalitter.

Jeg er glad og overrasket. Jeg var sikker på, at regeringen ville gøre alt for at ændre forslaget, siger Meena Varma, direktør for Dalit Solidarity Network UK (Netværket for dalit-solidaritet), en organisation, der kæmper mod kastediskrimination.

Det britiske overhus stemte ved førstebehandlingen for, at kaste skal være en del af diskriminationslovgivningen. Regeringen afviste dog forslaget i Underhuset og stillede et ændringsforslag. Men i tredjebehandlingen afviste Overhuset ændringen, og regeringen kapitulerede.

Regeringen anerkender, at der finder diskrimination sted på grund af kaste i Storbritannien, og at det er uacceptabelt. Der er udtrykt meget stærke holdninger i Overhuset i dette spørgsmål, og i lyset af disse holdninger har vi genovervejet vores indstilling og sagt ja til at indføre en kasterelateret lovgivning, sagde ligestillingsminister Jo Swinson i Underhuset.

I debatten forud for loven har sikher og hinduer argumenteret for, at der ikke er et problem.

Vi føler, at Storbritannien har skabt et kastefrit miljø, der har gjort det muligt for folk fra det indiske subkontinent at flygte fra kastebaserede fordomme og begrænsninger, siger Navtaij Sangha, parlamentarisk sekretær i det nationale råd for sikher, The Sikh Council UK.

Forskeren Corinne Lennox fra Institute of Common-wealth Studies ved University of London vurderer, at meget af modstanden mod loven handler om image.

Modstanden skyldes blandt andet frygt for, at debatten vil give et negativt billede af alle med en asiatisk baggrund i Storbritannien, så hele deres samfund vil få skylden og ikke kun de individer, der diskriminerer, forklarer Corinne Lennox.

Hun peger på, at især hinduer har ført en kampagne for, at kaste ikke skal være omfattet af ligestillingslovgivningen.

Ifølge det netbaserede leksikon Wikipedia er der 166 millioner kasteløse i Indien alene. Dalit-organisationer taler om over 200 millioner. Hertil kommer store grupper i nabolandene Nepal, Pakistan og Bangladesh.

LÆS OGSÅ:250 britiske unge reddet fra tvangsægteskab

Den indiske forfatning var den første, der gjorde det ulovligt at diskriminere mod kasteløse. Men selvom lovgivningen er på plads, mener Corinne Lennox at der stadig er problemer.

Problemet med den lovgivningsmæssige og politiske ramme i Indien og det sydlige Asien er, at den ikke bliver håndhævet effektivt. De, som tyer til domstolene for at få oprejsning for diskrimination, møder ofte et juridisk system, der trækker sagerne i langdrag; et politi, der ikke støtter dem og i mange tilfælde voldelig gengældelse for at sagsøge personer fra en højere kaste, siger Corinne Lennox.

En anden Indien-ekspert, Meena Dhanda fra Institut for Filosofi og Kulturstudier ved Wolverhampton Universitet, fremhæver, at der er store regionale forskelle, men også en stor social mobilitet blandt kasteløse. Særligt de større byer har en stor andel af kasteløse, der bliver doktorer, lærere, forretningsfolk og bankfolk. I andre byer er der en lille andel af kastløse, og de er typisk analfabeter uden uddannelse og med en høj grad af ledighed.

For Meena Varma fra dalit-solidaritetsnetværket har det været en lang kamp. Hun har siden 2007 været engageret i kampen for en lovgivning mod diskrimination.

I Storbritannien er det resultatet af strukturelle og sociale problemer, som føder den tankegang, at nogle er urørlige. Der er visse lommer i det asiatiske samfund, hvor nogle bliver anset for lavere end lav, uanset hvor veluddannede og velstående de er, påpeger hun.

Eksempelvis kender hun til sager, hvor ansatte ikke ville adlyde en leder, fordi det for dem var mere afgørende, at han kom fra en lavere kaste, end at han var chef. Og når det gælder religion, er der eksempler på udelukkelse fra templer, selvom folk deler den samme religion.

Men det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om en bestemt trosretning, men at diskriminationen går på tværs af alle, uanset om du er hindu, sikh eller ikke har en tro, siger hun.

Debatten i Storbritannien har handlet om, hvorvidt det var nødvendigt at lade kaste indgå i lovgivningen på lige fod med religion, race, køn og seksualitet, eller om det, som regeringen oprindelig argumenterede, var et spørgsmål om uddannelse.

Du kan ikke bare ændre et 3000 år gammelt tankesæt i løbet af en nat. Men når du har en lov, vil folk tænke sig om en ekstra gang, fordi de kan blive retsforfulgt, siger Meena Varma.

Meena Dhanda fra Wolwerhampton Universitet fremhæver, at den diskrimination, der finder sted i det britiske samfund i dag, ofte er meget udspekuleret og normalt holder sig under overfladen.

På det private arbejdsmarked har nogle mennesker talt om, at kontrakter bliver ophævet, efter at kastetilhørsforholdet er afsløret. Jeg har også hørt om pludselige ændringer i personlige relationer mellem personer, efter at det er blevet kendt, at en person er kasteløs, siger Meena Dhanda.