Prøv avisen

Store forskelle i måden at håndtere halal på

Mens debatten om halalkød altså kører intenst i Danmark – og til dels også i Frankrig – så er det ikke længere en stor debat i det britiske. Her fodrer muslimske børn i London fugle i Regents Park ved afslutningen af ramadanen. – Foto: Lee ThomasDemotix.

Det er meget forskelligt, hvordan man andre steder i Europa og i USA betragter halalslagtet kød og retten til at få det tilbudt

I Danmark, hvor vi i øjeblikket debatterer halalkød versus svinekød i eksempelvis institutioner, har vi vores leverpostej, og på samme måde har italienere deres prosciutto. Den tørrede eller kogte skinke, som langt de fleste indbyggere i støvlelandet spiser tit og ofte, con amore. Men tanken om at skulle fjerne den fra menuen af hensyn til for eksempel muslimer er ikke eksisterende. Det er utænkeligt.

I Italien drejer den beskedne debat, der er, om mad og etniske minoriteter, sig om, hvorvidt muslimer, jøder og andre religiøse grupper kan forlange, at der også i det offentlige rum er tilbud til dem på spisebordet.

For nylig vakte et muslimsk medlem af det italienske parlament Khalid Chaouki opsigt, da han i forbindelse med afslutningen på ramadanen erklærede, at han burde være i stand til at fejre festen med halalslagtet kød i parlamentets restaurant.

LÆS OGSÅ: Halal er ren kulturkamp

Det er vigtigt at tale om, hvordan det offentlige kan og bør garantere, at alle kan spise mad, som deres religion foreskriver det, sagde han.

Det er i høj grad lokale forhold, der afgør, i hvilket omfang der tages hensyn til muslimske, jødiske og andre religiøse spisevaner og -regler i offentlige institutioner som børnehaver, skoler, fængsler og hospitaler. Det er normalt, at man kan vælge mellem flere retter, og der er næsten altid mindst én ret uden kød på menuen. I nogle skoler kan man vælge en fast menu uden svinekød, helt uden kød eller med fisk. Forsvaret begyndte at tilbyde halal-rationer for over 20 år siden, men på andre offentlige institutioner som hospitaler og fængsler er det op til den lokale administration.

Der er i løbet af de seneste år dukket mange mindre halalslagterier op i Italien, og man kan købe kødet i større byer, hos halalslagtere og på markeder, men de italienske medier har mest skrevet om den kendsgerning, at halal er blevet en god forretning, som det italienske erhvervsliv har overset og overladt til små indvandrervirksomheder.

Samme tendens ses i Spanien, hvor det efterhånden er mere end en tredjedel af alle lam og kalve, der bliver solgt på Barcelonas største marked, Mercabarna, som bliver slagtet efter halal-metoden. Og stadig flere butikker, supermarkeder og varehuse får halal-slagtede produkter på deres hylder.

De halal-slagtede produkter når ud til mellem 1,5 og 2 millioner spanske forbrugere. Heraf er de 80 procent muslimer, men der er stadig flere ikke-muslimske forbrugere, der køber produkterne, fordi de har større tillid til produktionen og kvaliteten, sagde Muhammed Escobedo, talsmand for Instituto Halal (Halal-instituttet) i Spanien, i foråret til dagbladet El Mundo.

Halal-slagtningerne har været tilladt i Spanien siden 1992, da en lov om religiøse mindretal fastsatte såvel deres pligter som deres rettigheder, også på fødevareområdet. Muslimer har således ret til at få serveret halal-slagtet kød på alle offentlige institutioner, skoler, hospitaler, i fængsler og på militærkaserner.

Men kun i princippet, fordi det afhænger af hvor mange, der beder om det. For eksempel vil der ikke blive serveret halal-kød på en skole, hvis kun én elev beder om det. Og her er det det spanske Halal-instituts opgave at sørge for, at alle har adgang til halal-kødet, hvis de ønsker det. Men det er en uoverkommelig opgave i praksis. Og det er ikke et emne, der optræder meget i debatten.

LÆS OGSÅ: Halal mig her og der og alle vegne

En kunde hos både det spanske togselskab Renfe og flyselskab Iberia og på færgerne mellem Spanien og Nordafrika kan også bede om at få serveret halal-kød ombord, men det skal gøres mindst 24 timer i forvejen.

Der er store regionale forskelle på udbredelsen af halal-kød. Mens det er helt normalt at servere det på offentlige institutioner i Andalusien, der var under arabisk herredømme i næsten otte århundreder, og som stadig har mange efterkommere med arabisk blod i årerne, hører det til sjældenhederne i det nordlige Spanien.

I Barcelona, hvor der bor mange muslimske indvandrere, er halal-kødet meget mere udbredt end i Madrid, omend flere og flere supermarkeder er begyndt at sælge kød eller kyllinger. Mange af de halal-slagtede dyr i Barcelona og Catalonien eksporteres især til Frankrig og Italien, men også til lande som Libanon, Egypten og Tyrkiet.

I Frankrig, hvor skoleeleverne som oftest får serveret middagsmad i skolernes kantiner, tages der som hovedregel ikke hensyn til elevernes religiøse tilhørsforhold, når menuen sammensættes. En undtagelse er Alsace, der ikke er underlagt de samme regler om verdslighed i den offentlige sektor som resten af landet. I Strasbourg kan eleverne for eksempel vælge mellem menuer uden svinekød, halalmenuer eller vegetarmåltider, og 20 procent af eleverne vælger en halalmenu mod en lidt højere forældrebetaling.

En vegetarmenu uden kød eller med fisk er det alternativ, som en del skoler i resten af landet tilbyder for at imødekomme muslimske forældre, uden at servere rituelt slagtet kød. Det er kommunerne og amterne, der administrerer skolekantinerne, og selvom det ikke er forbudt at tage hensyn til religiøse særkrav, afviser de fleste halalkød med henvisning til det franske verdslighedsprincip, der adskiller religion og politik.

Hospitalskøkkenerne imødekommer heller ikke krav om særlige måltider. Derimod har dyrebeskyttelsesorganisationer og partiet Front National peget på, at meget af det kød, franskmændene spiser, reelt er halalslagtet. Det franske marked for halalslagtet kød er i stærk vækst, og for at slippe for at have to forskellige slagtemetoder er mange slagterier ganske enkelt gået over til ren halalslagtning, mener organisationerne.

LÆS OGSÅ: Halalslagtere: De fleste kunder er ikke muslimer

På baggrund af en rundspørge til slagterierne i Ile de France-regionen omkring Paris sidste år hævder seks dyreskyttelsesorganisationer, deriblandt Brigitte-Bardot Fondet, at 60 procent af lammekødet, 28 procent af oksekødet og 43 procent af kalvekødet er halalslagtet. Og lederen af Front National, Marine le Pen, har erklæret, at alle fem slagterier i området er gået over til ren halalslagtning. Det afviser slagterierne, og daværende indenrigsminister Claude Guéant har svaret at halalslagtning forudsætter en særlig tilladelse, som kun gives til de mængder kød, der er direkte købt som halalkød.

Franrkig er Europas største marked for halalkød. Der omsættes halalprodukter for 40 milliarder kroner, og markedet vokset med 10 procent om året.

Mens debatten om halalkød altså kører intenst i Danmark og til dels også i Frankrig så er det ikke længere en stor debat i det britiske.

Det er blevet ganske almindeligt at servere halalkød til alle på skoler og hospitaler her i landet. De gør det af ren bekvemmelighed. Det er lettere at servere det samme til alle, fortæller Stephen Evans til Kristeligt Dagblad.

Han er kampagnechef i National Secular Society det nationale sekulære samfund. Organisationen er en af de kritiske stemmer mod udbredelsen af halalkød, og den ønsker en mærkning af kødet, så folk ved, hvad de får.

Regeringen har sagt nej til forsøg på at forbyde rituel slagtning med henvisning til, at det er et religiøst krav. Men alligevel bliver det påduttet alle, uden at det fremgår nogen steder, lyder kritikken fra Stephen Evans.

Han medgiver samtidig, at det er længe siden, at der har været en national debat om udbredelsen af halalkød.

Det er typisk noget, der dukker op lokalt, når det kommer frem, at en institution udelukkende serverer halalkød, siger han.

I avisdebatten det seneste år er halalkød stort set kun omtalt i forbindelse med skandaler, hvor muslimer har fået kød, som har vist sig at indeholde rester af svine- og hestekød. Hvor skoler serverer forskelligt slags mad giver det også problemer. En kantinedame i Cambridge blev før sommerferien fyret, fordi hun ved en fejl serverede skinke for en muslimsk elev.

Praksis med at servere halalkød er mest udbredt i storbyområder med store muslimske befolkningsgrupper. Selv trosbaserede skoler under den anglikanske Church of England serverer nogle steder udelukkende halalkød.

Skoleinspektør Paul McAteer fra en af kirkens skoler med 75 procent muslimske elever har i et interview med avisen The Times fortalt, at skolen i byen Slough udelukkende serverer halalkød uden det affødte en debat. I England og Wales bor der 2,7 millioner muslimer, hvilket er fem procent af befolkningen. Til sammenligning er der 264.000 jøder, hvorfor den rituelle jødiske slagtning ikke bliver debatteret på samme måde.

På den anden side af Atlanten finder man mere eller mindre den omvendte situation af den i Storbritannien. I USA tilbyder kun få offentlige institutioner halalmåltider, så muslimske skoleelever på en striks halaldiæt må enten tage madpakker med i skoletasken eller købe vegetarmad i kantinen i spisefrikvarteret. Det samme gælder de fleste muslimer på amerikanske sygehuse og i fængslerne, hvor valget typisk står mellem en bakke med vegetarmad eller svinekødsfri, men ikke halalgodkendt, kosherkost.

Modsat i Danmark er debatten om halalslagtet kød i USA lokal og uden national gennemslagskraft. Muslimer udgør blot cirka 0,8 procent af USAs befolkning, og de fleste offentlige institutioner serverer som udgangspunkt ikke halalmåltider.

Der er dog enkelte undtagelser. I Dearborn i delstaten Michigan, der på grund af sin høje andel af muslimske borgere er kendt som USAs muslimske hovedstad, tilbyder cirka halvdelen af folkeskolekantinerne eleverne en halalgodkendt menu. Politiafdelingen i byens mest muslimskdominerede bydel har desuden netop bekendtgjort, at den fremover vil servere halalmåltider for varetægtsfængslede muslimer.

I New York, hvor en borgmestervalgkamp er undervejs, lover flere af kandidaterne at arbejde for at gøre halal til et tilbud i skolernes kantiner. Embedsmænd advarer dog, at New Yorks skoler er forpligtet til at følge fødevaremyndighedernes og ikke religiøse gruppers standarder for skolemad og ikke er rustede til at opfylde særlige krav til kød.

Halalkød har også været til debat i andre delstater såsom Ohio i midtvesten, hvor muslimske indsatte lagde sag an mod myndighederne over manglen på halalslagtet kød i fængslerne. De indsatte fremførte, at delstaten indskrænker deres religionsfrihed ved at undlade at servere halalmåltider, mens jødiske fanger tilbydes kosherkost. Sagen fik Ohio til at fjerne alle svinekødsprodukter fra fængslernes spisekort, omend det lille mindretal af muslimske fanger stadig må undvære halalslagtet kød.