Prøv avisen
Epidemi og turbulens

Store sygdomsudbrud forandrer verden

Der er utallige eksempler på, hvordan sygdom har ændret samfund. I denne artikel beskriver vi nogle af dem. Foto: Cdc/Planet Pix via ZUMA Wire

Spredningen af coronavirussen giver anledning til mange spekulationer over, om den vil sætte varige spor på det globale samfund. I historien er der mange eksempler at hente på samfundsomvæltninger, sat i gang af sygdomsudbrud

Da pesten kom til Europa i 1347 sammen med 10 skibe, der lagde til i havnen i Messina på Sicilien, anede sicilianerne ikke, hvad der ramte dem, og smitten spredte sig hurtigt. Den sorte død hærgede, ingen anede, hvad de skulle stille op, men i Venedig i Norditalien kom de på den idé at isolere de syge. På den måde opstod karantænen, som også i dag er et middel, der bliver grebet til, mod coronavirussens fremmarch.

Selv om vi skriver år 2020, er der lighedspunkter mellem middelalderens og nutidens reaktioner på trusler, og man bruger, hvad man har lært, for lærepengene har været dyre. De store sygdomsudbrud har kostet op gennem vor tidsalder. Den spanske syge tog flere liv end Første Verdenskrig. Den sorte død dræbte formentlig omkring 100 millioner mennesker, men det kan have været endnu flere, og det ændrede historien. De store ødelæggende sygdomme forandrer verden.

Lige nu er Japan bange for at miste de olympiske lege til sommer efter voldsom international kritik af, hvordan myndighederne klarede problemet med det corona-ramte krydstogtskib Diamond Princess. Regeringen besluttede onsdag at lukke skolerne frem til foråret.

Den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung fortæller, hvordan angsten for corona påvirker den japanske hverdag og allerede har forandret arbejdsrutiner. Japanerne er i forvejen kendt for at bruge masker, men nu arbejder de mere hjemmefra, holder kun møder via computeren og aflyser rejser til Kina. Resultatet kan ses i den årlige influenzastatistik. I februar har der været 60 procent færre sygdomstilfælde end normalt.

I Italien er sportsstævner og andre offentlige arrangementer aflyst, og turismeindustrien er ramt hårdt. Den britiske avis Financial Times skrev onsdag, at virussen lige nu dominerer al snak i EU’s hovedkvarter Bruxelles, fordi den økonomiske trussel er potentielt ødelæggende.

“Vil coronavirussen blive det udefrakommende chok til eurozonens økonomi, som ingen så komme?” spørger avisen.

Den citerer Paolo Gentiloni, EUs økonomikommissær, for at sige, at corona helt sikkert vil få indflydelse, men hvor meget er endnu ikke til at forudsige. Gentiloni peger på, at det eneste, man kan sammenligne med, er udbruddet af sars for knap 20 år siden. Men dengang stod Kina for fire procent af verdens bruttonationalprodukt, BNP. I dag står Kina for 18 procent.

Det amerikanske magasin Politico skrev forleden, at den amerikanske præsident Donald Trump frygter, at corona skal give økonomiske problemer, der kan gøre det sværere for ham at blive genvalgt. Den amerikanske forfatter Matt Stoller, der har skrevet om krisen i 1930'erne, ser i en artikel i it-magasinet Wired mange lighedspunkter til dengang.

“Coronavirusen er det største i verden og vil snart buldre ind i vores valgkamp på uforudsigelig måde,” mener han.

Det amerikanske netmedie Marketwatch skrev forleden, at bliver corona ikke inddæmmet, er “en alvorlig global økonomisk krise næsten sikker.”

I historien er der mange eksempler at hente på samfundsomvæltninger, sat i gang af sygdomsudbrud og efterfølgende økonomisk turbulens. En lang række historikere har gennem årene konkluderet, at Romerrigets endeligt blev hjulpet på vej af en række sygdomsudbrud, kopper og flere alvorlige pestangreb. Det bliver dog anfægtet af andre, men der er bred enighed om, at pesten, den sorte død, som ramte flere gange i løbet af 1300-tallet, fik stor betydning for samfundsordenen.

“Det ændrede den europæiske histories retning og derefter verdenshistorien. Nogle argumenterer for, at det dannede basis for dét, vi kalder moderne kapitalisme,” har Tony Barnett, professor ved det britiske universitet London School of Economics, for eksempel sagt til den britiske avis The Guardian. Andre mener, at det banede vej for renæssancen.

Den britiske historiker Philip Ziegler, der har skrevet et hovedværk på området, The Black Death (Den Sorte Død), mener, at pestudbruddene satte gang i en social udvikling og en voksende kritik af kirken, der førte til oprør og senere ledte mod reformationen.

En følge af pesten i middelalderen var fremkomsten af de såkaldte flagellanter, der drog fra by til by (og bragte smitte med sig) og piskede sig selv. Flagellanterne stod bag angreb på jøder, der blev gjort til syndebukke. Overgrebene var værst i Tyskland, hvor titusinder af jøder blev dræbt.

“Det er besynderligt og et noget ydmygende udtryk for den menneskelige natur, at Europa, overvældet af dét, der nok var den største katastrofe, som nogensinde havde ramt kontinentet, reagerede ved at forsøge at gøre denne naturens ondskab efter med menneskeskabte ugerninger,” skriver Ziegler.

Han mener, at de ellers overbeviste kristne europæere røg ud i en tillidskrise med kirken, som gav grobund for reformationen.

Også professor emeritus i historie ved det britiske universitet Winchester, Tom James, mener, at den katolske kirke aldrig blev den samme igen, men i en artikel skrevet for den britiske nyhedsstation BBC History peger han især på den store betydning, som pesten fik for bondebefolkningen og feudalsamfundet, en epoke, som pest-pandemien var med til at lægge i graven.

Der blev færre bønder og håndværkere, og de kunne derfor forlange penge for deres arbejde. Det betød også, at levestandard og levetid voksede efter pesten. Da det engelske parlament forsøgte at skrue tiden tilbage ved at tvinge lønningerne ned, endte det med bondeoprøret i 1381. Med færre folk på landet, gik godsbesidderne over til at holde får, og landbruget ændrede sig og blev mere maskinelt.

“Den gamle middelalderlige tredeling af samfundet i dé, der kæmpede (adelen og ridderne), dé, der bad (kirkens mænd) og dé, der arbejdede (bønderne) blev aldrig det samme igen,” skriver professor James.

500 år senere blev verden igen ramt af en pandemi, der kan have kostet 50 millioner mennesker livet. Det var den såkaldte spanske syge, en influenza, der rasede i slutningen af Første Verdenskrig. Dér gik det op for lægerne, at sygdommen ramte alle - oven i købet gik det værst ud over unge og normalt fungerende mennesker. Som forfatteren Laura Spinney hævder i sin bog ”Pale Rider”, har man gennem tiderne givet betegnelsen “den tabte generation” til mange, men hun mener, at den rettelig bør gives til dem, der mistede livet til den spanske syge.

Spinney peger i en artikel i det amerikanske historie-videnskabelige magasin Smithsonian Magazine også på, at sygdommen ændrede ved nogle af grundholdningerne i sundhedsystemet. Det enkelte individ blev ikke længere bebrejdet for at være smittebærer, og mange regeringer begyndte at arbejde for lægehjælp til alle, påpeger hun.

“Rusland var det første land, der fik et centraliseret offentligt sundhedssystem, som det finansierede via en statsforsikring, og andre i Vesteuropa fulgte efter. USA gik en anden vej, med arbejdsgiverbaseret forsikring, men også USA tog tiltag til at forankre lægehjælpen i årene efter influenzaen.”

Der er utallige eksempler på, hvordan sygdom har ændret samfund. I slutningen af 1800-tallet blev Tunis ramt af kolera og tyfus, der sammen med hungersnød ødelagde landets økonomi og gjorde det nemt at overtage for franskmændene. Efter at Cristopher Columbus landede på øen Hispaniola gik der ikke mere end 50 år, før den oprindelige befolkning var udryddet på grund af mæslinger, kopper og influenza. Det samme skete mange andre steder på det amerikanske kontinent.

De senere år er tusinder af mennesker døde af ebola, mens udbruddet af sars i 2003 menes at have kostet over 700 mennesker livet og skabte stor finansiel uro. Svinepest og zika har i perioder skabt panik. Coronavirus føjer sig nu til listen, og indtil forskerne kommer med en vaccine, ser også denne sygdom ud til at sætte sit tydelige mærke på det globale liv.