Op mod en million uighurer har været interneret i lejre. Nu strides stormagter om folkedrab

Ved at kalde undertrykkelse af uighurerne for folkedrab vil USA samle en global koalition mod Kina i konfrontationen mellem de to stormagter. Menneskerettigheder bliver ideologisk kampplads mellem demokratier og autokrater

Over de seneste år har medier fremskaffet dokumenter og oplysninger om overgreb, der spænder fra internering af op imod en million uighurer i såkaldte arbejds- og uddannelsescentre til tvangsflytning af 570.000 uighurer til tvangsarbejde i bomuldsmarker og fabrikker uden for den vestkinesiske provins.
Over de seneste år har medier fremskaffet dokumenter og oplysninger om overgreb, der spænder fra internering af op imod en million uighurer i såkaldte arbejds- og uddannelsescentre til tvangsflytning af 570.000 uighurer til tvangsarbejde i bomuldsmarker og fabrikker uden for den vestkinesiske provins. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix.

Luften mellem den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og hans kinesiske modpart, Wang Li, var lige så iskold som temperaturerne i Anchorage i Alaska, hvor USA og Kina i torsdags holdt det første møde på topplan, siden Joe Biden flyttede ind i Det Hvide Hus. Bidens forgænger, Donald Trump, havde allerede udeståender med Kina omkring handel og teknologi. Men det var menneskerettigheder og ikke økonomi eller den globale pandemi, der dominerede torsdagens heftige udvekslinger.

Joe Bidens regering har bibeholdt de beskyldninger om et kinesisk folkedrab på den muslimske uighur-befolkning i Xinjiang-provinsen, som blev fremsat i Trumps embedstid. Som i den kolde krigs velmagtsdage er menneskerettighederne blevet en ideologisk kampplads mellem stormagterne. Og selvom ordet ikke blev nævnt direkte ved udenrigsministermødet, er det ikke nogen hemmelighed, at USA presser på for, at flere lande især i Europa følger efter Canada og Holland, der begge har anerkendt undertrykkelsen af uighurerne som et folkedrab.

Over de seneste år har medier fremskaffet dokumenter og oplysninger om overgreb, der spænder fra internering af op imod en million uighurer i såkaldte arbejds- og uddannelsescentre til tvangsflytning af 570.000 uighurer til tvangsarbejde i bomuldsmarker og fabrikker uden for den vestkinesiske provins. Senest har en opsigtsvækkende rapport fra det amerikanske Newlines Institute for Strategy and Policy og det svenske Raoul Wallenberg Institut for Menneskerettigheder konkluderet, at der begås folkedrab i Xinjiang.

Rapporten nævner blandt andet tusindvis af vidnesbyrd om tvangssterilisering af uighurske kvinder og fjernelse af børn, der bliver anbragt i kinesiske børnehjem.

Begge dele nævnes i FN’s Folkedrabskonvention blandt de fem overgreb, som hver for sig indebærer en overtrædelse af konventionen.

”Om det er folkedrab eller ej, må juristerne afgøre,” siger Antoine Bondaz, Kina-ekspert ved den franske fond for strategisk forskning, FRS.

”Men vi har samstemmende vidnesbyrd, der støttes af objektive oplysninger som for eksempel satellitbilleder, og der foreligger så megen dokumentation fra så mange uafhængige forskere, at der ikke hersker tvivl om, at der begås grove overtrædelser af menneskerettighederne i Xinjiang,” siger Antoine Bondaz.

Cecilie Felicia Stokholm Banke forsker i folkedrab ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Hun peger på, at der skal være tale om en klar intention om at udslette en befolkningsgruppe.

”Det er den juridiske betingelse for, at man kan tale om folkedrab. Derimod er det ikke en forudsætning, at der finder massedrab sted. Men ofte vil beskyldningen benyttes som et tidligt varsel, der skal sikre, at det internationale samfund skrider ind, inden folkedrabet er fuldbyrdet. Og man kan benytte beskyldninger om folkedrab som et signal og et politisk pressionsmiddel,” siger hun.

Når den amerikanske udenrigsminister ikke talte om folkedrab over for sin kinesiske kollega i Alaska, kan det derfor også skyldes, at ordet især henvender sig til de vestlige lande, USA håber at mobilisere til en fælles front i det ideologiske opgør med Kina, som præsident Biden har kaldt for ”det 21. århundredes vigtigste geopolitiske test”.

Allerede i 2019 sendte 22 landes FN-ambassadører et brev til FN’s Menneskerettighedsråd med kritik af Kinas fremfærd mod uighurerne. Sidste år svarede omkring 50 lande med Cuba, Saudi-Arabien, Rusland og Venezuela så igen ved at kritisere det, gruppen kalder indblanding i Kinas indre anliggender.

I næste uge forventes EU’s udenrigsministre at vedtage sanktioner mod fire højtstående kinesiske statsborgere.

”Når USA skruer op for retorikken, er det udtryk for en stigende bekymring over de krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted i Xinjiang,” siger Anders Bøje Forsby, der forsker i Kinas udenrigspolitik og forholdet mellem USA og Kina ved nordisk institut for asienstudier ved Københavns Universitet.

”Men samtidig er det udtryk for, at menneskerettighederne bruges til at kridte banen ideologisk op som en kamp mellem demokratier og autokratier. Og denne skærpelse af sprogbrugen kan have den sidegevinst, at flere lande mobiliseres til at bakke op om USA i konfrontationen med Kina,” siger Anders Bøje Forsby.