Konflikten om Nagorno-Kharabakh har rødder tilbage til opløsningen af Sovjetunionen i 1991 og betragtes som en territorial-etnisk konflikt. Området er rent geografisk en enklave midt i Aserbajdsjan, der er muslimsk, men befolkningen i området er kristne armeniere, der i sin tid blev flyttet dertil.
Området har erklæret sig uafhængigt under navnet Artsakh, men Aserbajdsjan gør stadig krav på suverænitet over området.
Den sidste alvorlige væbnede konflikt førte i 1994 til en våbenhvile. Siden har Minsk-gruppen under OSCE, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, forgæves forsøgt at forhandle en varig løsning. Minsk-gruppen ledes af Frankrig, Rusland og USA.
Hvorfor er konflikten blusset op igen?
I juli beskyldte parterne gensidigt hinanden for at have indledt sammenstød i grænseområderne mellem Aserbajsdjan og Armenien. Den aserbajdsjanske regering i Baku truede med at angribe mål nær den armenske hovedstad, Jerevan, som gengældelse. Armenien påstår, at Aserbajdsjan faktisk gennemførte et angreb i slutningen af juli. Baku nægter at have angrebet. I weekenden førte spændingerne til åben kamp imellem parterne, som blev optrappet mandag aften. 84 soldater og mindst 11 civile er foreløbig meldt dræbt i og omkring enklaven.
Hvilke regionale stormagter har interesser i Kaukasus?
Moskva har traditionelt støttet Armenien med våben og øver stor indflydelse på landets politik. Aserbajdsjan har under sloganet ”to nationer, et folk” udviklet nære politiske og militære bånd til Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, støtter Bakus krav på Nagorno-Kharabakh over for ”den ondsindede armenske invasion”. Siden Sovjetunionens opløsning i har Aserbajdsjan følt sig truet af nabolandet Iran og udviklede i 1990’ene et nært venskab med Israel, som ydede militærtræning og solgte landet våben.
Vil Tyrkiet sende tropper til Aserbajdsjan, hvis situationen spidser til?
Tyrkiet, der er medlem af Nato, vil undgå at blive direkte involveret i en krig, der ville kunne føre til, at tyrkiske soldater står over for russiske. I går blev situationen dramatisk optrappet, da Armeniens forsvarsministerium hævdede, at et tyrkisk kampfly havde skudt et armensk fly ned, og at piloten var dræbt. Samtidig er syrere, der har kæmpet for Ankara i det tyrkiskkontrollerede nordlige Syrien, ifølge flere medierapporter blevet tilbudt skyhøj løn for at melde sig til unavngivne sikkerhedstjenester i Aserbajdsjan. Hundreder anslås at være rejst. Det tyrkiske forsvarsministerium afviser at have noget med rekrutteringen at gøre, mens russiske og armenske medier ifølge avisen The Guardian fastholder, at der allerede befinder sig 4000 syriske væbnede styrker i Nagorno-Karabakh. Regeringen i Baku afviser påstanden som ”det rene vrøvl”.
Hvilken interesse har Tyrkiet i at sende syrere til Kaukasus?
Tyrkiet markerer sig som en stormagt i Mellemøsten, og Erdogan har på samme måde rekrutteret syrere som lejesoldater i Libyen. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har Tyrkiet siden december sidste år sendt mindst 17.000 syrere til Libyen som bolværk for den FN-støttede regering i kampen mod den russiskstøttede oprørsleder Khalifa Haftar.
Hvordan reagerer verden på konfliktens opblussen?
Europæiske ledere, USA og Rusland har opfordret Armenien og Aserbajdsjan til at samarbejde med Minsk-gruppen om en omgående våbenhvile. Rusland har desuden direkte opfordret Tyrkiet til at arbejde for at standse kampene.