Den fire et halvt år lange borgerkrig i Syrien har længe været en gordisk knude at løse. Nu har den fået tilføjet endnu et lag af kaos, efter at Rusland, Tyrkiet, USA og en række vestlige lande, der alle er engageret i kampen mod Islamisk Stat i Syrien, er kommet i karambolage over de militære strategier i landet.
Det er baggrunden for, at Ruslands og USA's forsvarsministerier i løbet af de næste dage endnu en gang vil forsøge at få et møde i stand for at koordinere deres indsats i den syriske borgerkrig, så det ikke fører til sammenstød mellem stormagterne.
Meldingerne om de kommende forhandlinger mellem Lavrov og Kerry kommer efter nogle dage, hvor situationen er spidset alvorligt til i luftrummet over Syrien. Det skyldes især, at russiske kampfly i to tilfælde har krydset grænsen fra Syrien ind i tyrkisk luftrum. Sker det igen, vil Tyrkiet angribe flyene, lyder advarslen fra den tyrkiske regering.
Rusland har beklaget det første af tilfældene og forklaret, at det var en fejl, som skete på grund af dårligt vejr.
Den opfattelse deler man ikke i Nato, hvor generalsekretær Jens Stoltenberg understreger, at krænkelsen af det tyrkiske luftrum ligner alt andet end en fejl.
”Det er uacceptabelt, det er farligt, og det er en uansvarlig opførsel, der forøger spændingerne,” siger Jens Stoltenberg til den amerikanske nyhedsstation CNN og udtrykker bekymring for den omfattende russiske oprustning i Syrien.
Rusland gik ind i krigen i Syrien i sidste uge med den officielle begrundelse, at man ville bekæmpe den ekstreme, islamistiske bevægelse Islamisk Stat, der har oprettet et selverklæret, islamisk kalifat på tværs af Syrien og Irak. Men andre lande opfatter i lige så høj grad Ruslands engagement som et forsøg på at holde Syriens præsident, Bashar al-Assad, ved magten.
I modsætning til Rusland ser USA, Tyrkiet og andre vestlige lande Assad som et af hovedproblemerne i den syriske krig.
Det skaber afgørende modsatrettede interesser mellem de forskellige lande, og forholdet mellem blandt andet Tyrkiet og Rusland er over de seneste par år blevet stadig mere konfliktfyldt af samme grund.
Tyrkiet og flere vestlige lande beskylder Rusland for at angribe alle grupper, der kæmper imod Assad i Syrien. Det vil i så fald betyde, at Rusland sender raketter af sted mod moderate oprørsgrupper, som er støttet af USA. Rusland nægter dog, at det skulle være tilfældet.
Med den russiske indtræden i borgerkrigen er der skabt en helt ny geopolitisk situation i regionen, lyder vurderingen fra den britiske journalist og analytiker Richard Norton-Taylor.
”Vi er vidne til et stort, potentielt afgørende, vendepunkt, det mest betydningsfulde øjeblik i globale anliggender siden den kolde krig,” skriver han i en analyse i den britiske avis The Guardian.
Kompleksiteten i kampen mod Islamisk Stat er i det hele taget blevet så høj efter den russiske oprustning, at Australien siden har valgt at holde sine kampfly på jorden, oplyste de australske myndigheder i går.
Australien tilsluttede sig i september den amerikansk-ledede koalition af lande, der udfører luftangreb i Syrien. Men inden australske fly skal på vingerne igen, vil Australien have en garanti fra Rusland for, at russiske styrker ikke beskyder koalitionens fly over Syrien. Den bekræftelse har den australske regering ifølge The Guardian ikke kunnet få.