Prøv avisen

Amerikanske læger: Vaccineskeptiske forældre spiller hasard med deres børns helbred

I flere delstater skal der nu en medicinsk begrundelse til for at blive undtaget fra vacciner. Det er tilfældet i Washington på den amerikanske vestkyst, hvor Jessica Castro i februar gik på gaden med sin baby Zoe i en såkaldt march for medicinsk frihed i delstatens hovedby, Olympia. – Foto: Lindsey Wasson/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2000 erklærede USA at have udryddet mæslinger. Nu har en ny epidemi smittet over 900 amerikanere og fået læger til at kaste sig ind i kampen imod fordomme, som de siger kan koste liv. Men mange forældre afviser vaccine. Hvor går den moralske grænse i dette opgør, der især udkæmpes på internettet?

Mæslingeudbruddet i USA fortsætter for fuld styrke. I sidste uge blev yderligere 60 amerikanere ramt af den stærkt smitsomme sygdom, som har spredt sig til i alt 940 amerikanere siden den 1. januar i år. Halvdelen af de smittede er børn under 5 år.

”Det er netop småbørn, der har størst risiko for at få følgesygdomme som lungebetændelse eller varige mén som døvhed eller hjernebetændelse,” siger professor i bioetik Arthur Caplan fra New York University School of Medicine.

”Og så er der kræftsyge, hiv-smittede og folk med transplantationer, som risikerer at dø, hvis de bliver smittet.”

Han er dybt frustreret over, at det, han kalder ”hårdnakkede fordomme og rygter”, har ført til, at en voksende andel af amerikanske forældre enten helt undlader at vaccinere deres børn eller ikke vaccinerer dem tilstrækkeligt.

”For mig er det her en kamp om at beskytte vores børns sundhed, som lægestanden skal vinde.”

Kampen står ifølge Arthur Caplan imod en amerikansk antivaccine-lobby, som ikke alene har vokset sig stærk på internettet, men også har fået stor synlighed i medierne ved at få opbakning fra flere kendisser og politikere. For eksempel påstod den nuværende præsident, Donald Trump, under valgkampen i 2016, at vacciner kan skade babyer.

”Så nu er det vores pligt som eksperter, læger, sundhedspersonale og vaccine-forskere at råbe befolkningen op ved at lade vores stemmer høre på internettet, i kirker, i klubber, på skoler og i medierne,” siger Arthur Caplan.

En af de forældre, Arthur Caplan gerne vil have i tale, er Sheryl fra delstaten Virginia, der er mor til femårige tvillinger, som hun ikke vil lade vaccinere med mæslingevaccinen. At det amerikanske mæslingeudbrud nu har spredt sig fra brændpunkter som New York på østkysten og Washington og Oregon på vestkysten til 21 andre delstater, bekymrer ikke Sheryl.

”Jeg synes, der bliver givet alt for mange vacciner på en gang, og jeg er bange for, at det kan overvælde mine børns immunforsvar. Jeg har hørt, at mæslingeudbruddet også er nået til min delstat, men helt ærligt så tror jeg ikke, at mæslinger er så slem en sygdom,” siger Sheryl, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier fra forældre og venner i hendes omgangskreds.

Ifølge Arthur Caplan er vaccine-skeptiske forældre ikke noget nyt fænomen i USA. Problemet er, at antivaccine-grupper bliver ved med at finde på nye begrundelser, hver gang forskerne tilbageviser deres hypoteser.

”Vi har været igennem en opvisning af påstande. Fra at vacciner kan give autisme over, at de indeholder giftstoffer, til idéen om, at børns immunsystem ikke kan klare flere vacciner på en gang. Alle de her hypoteser er tilbagevist i utallige studier verden over,” siger bioetik-professoren.

Men tørre tal og fakta virker ikke altid lige så overbevisende som personlige beretninger og sund fornuft, mener han. Derfor spørger Arthur Caplan ofte forældre, der er skeptiske over for vacciner, om de også undgår at lade hunde komme i kontakt med deres barn.

”Fakta er, at der er mange flere farlige mikrober og fremmede stoffer i hundespyt end i en vaccine. Ligesom at der er meget mere aluminium i brystmælk end i vacciner. Det er den slags nede på jorden-oplysninger, som vi skal være bedre til at sprede for at imødegå alt det vrøvl, folk læser på internettet.”

Selv har professoren de sidste måneder været at finde på amerikansk tv, i avisartikler og i videoer på internettet for at gå i rette med den misinformation, han mener har fået alt får meget spillerum i den offentlige debat i USA. Og han er ikke den eneste. Rundtom i landet har amerikanske læger og sygeplejersker oprettet netværk, der forsøger at aflive de mange myter, som florerer på de sociale medier, mens grupper af børnelæger har startet kampagner på de sociale medier, hvor de fortæller, hvorfor de vaccinerer deres egne børn.

”Vi inden for lægevidenskaben blev for dovne, fordi det ved årtusindskiftet gik så godt med at få antallet af sygdomme reduceret. Imens fandt vaccineskeptikerne et magtfuldt redskab i internettet, hvor deres falske påstande alt for let står uimodsagt,” erkender Arthur Caplan.

Han peger på, at unge generationer af forældre er mere modtagelige for fordomme over for vacciner, fordi de ikke selv har oplevet, hvordan en sygdom som mæslinger inficerede millioner af amerikanere og kostede flere hundrede livet hvert år, inden mæslingevaccinen blev tilgængelig i 1963.

Det var netop internettet, Sheryl begyndte at gennemtrevle, da hun blev gravid og var nysgerrig efter at lære alt, hvad hun kunne om sine børns sundhed.

”Jeg så interviews med rigtige familier, som fortalte, at deres raske børn, dagen efter at de havde fået mæslingevaccinen, blev ramt af udviklingsproblemer. Den slags personlige beretninger kunne jeg ikke se bort fra, og de skræmte mig. Samtidig fik jeg at vide af venner og sundhedspersonale, at jeg var skør, hvis jeg ikke lod mine børn vaccinere. Så jeg kæmpede meget med, hvem jeg skulle stole på, og det gør jeg stadig,” siger hun.

Peter Hotez er en af de fremtrædende vaccineforskere, der ligesom Arthur Caplan opfordrer sine kolleger til ikke alene at levere videnskabelige resultater, men at gå ud i den offentlige debat og forklare og forsvare vacciner over for amerikanske forældre som Sheryl.

”Når vi videnskabsfolk siger, at størstedelen af forskningen ikke viser en sammenhæng mellem vacciner og autisme, så spørger befolkningen: ’Hvad forsøger de at skjule? Hvad mener de egentlig?’. Vi bliver nødt til at bruge klare budskaber. Så nu siger jeg direkte: ’Vacciner fører ikke til autisme, og jeg ved det, fordi jeg er vaccineforsker og selv har en autistisk datter,’” fortæller Peter Hotez, der er dekan for tropemedicininstituttet National School of Tropical Medicine i Houston, til magasinet Global Health Now.

I bogen ”Vaccines Did Not Cause Rachel’s Autism” (Vacciner var ikke skyld i Rachels autisme) bruger han sin personlige historie om sin autistiske datter Rachel til at gøre op med påstanden om, at mæslingevaccinen kan føre til autisme. Det er ikke en strategi, som virker overbevisende på Caroline, der er fra delstaten Maryland, mor til tre børn på 14, 6 og 4 år, og som har valgt at udskyde flere af sine børns vacciner. Hun kalder sig selv vægelsindet, når det gælder vacciner, og siger, at hun var svært ved at stole på eksperter, som udtaler sig bombastisk.

”Vi bliver nødt til at høre fra alle sider i den her sag. Jeg føler, at mæslingeudbruddet bliver brugt som påskud for at køre en skræmme- kampagne over for forældre, der ikke vaccinerer. Jeg er bange for, at vi som forældre vil miste rettigheden til at undtage vores børn fra vacciner, når de skal starte i børneinstitutioner eller skoler,” siger Caroline, der ligesom Sheryl ikke ønsker at stå åbent frem.

I 17 delstater kan amerikanske forældre undlade at vaccinere deres børn af filosofiske grunde, mens 47 delstater tillader religiøse undtagelser. Mæslingeudbruddet har fået flere af de hårdest ramte delstater – deriblandt Washing-ton – til at indskrænke deres lovgivning, så der nu skal en medicinsk begrundelse til for at blive undtaget fra at vaccinere.

I New York City, hvor mæslingeudbruddet har ramt lokalsamfundet af ortodokse jøder allerhårdest, har borgmester Bill de Blasio erklæret en nødsituation, som betyder, at ikke-vaccinerede børn nu bortvises fra skoler, og at deres forældre kan straffes med bøder på mellem 7000 og 14.000 kroner.

Moralsk set er det helt i orden, at amerikanske myndigheder nu griber til tvang for at stoppe mæslinge-epidemien, mener Arthur Caplan. Han afviser idéen om, at det er forældres ret at bestemme over deres eget barns sundhed.

”Som forælder har du jo heller ikke ret til at slå dit barn eller lade være med at sætte det i et barnesæde, når du kører bil. Hvis du som forælder nægter at vaccinere dine børn under et udbrud med en yderst smitsom og farlig sygdom, så udsætter du dit barn for en fare. Her må myndighederne træde til og beskytte det barn, som ikke kan beskytte sig selv.”

Arthur Caplan køber heller ikke argumentet om, at religiøse forældre bør kunne fritage deres børn fra vacciner.

”USA er et meget religiøst samfund, og vi har altid gjort os umage for at respektere religiøse overbevisninger, men jeg kender ingen religioner, der er imod vacciner,” siger han og peger på, at når sygdommen har bredt sig hurtigt blandt ortodokse jøder, somaliske indvandrere og forældre, der går ind for alternative behandlingsformer, så skyldes det ikke deres trosretning, men det faktum, at det er sammentømrede og delvist isolerede lokalsamfund, som har været lette ofre for misinformation.

”Det vigtigste er, at vi genopbygger tilliden. Langt de fleste amerikanere stoler stadig på deres børns læge og deres egen læge. Så deres stemmer er afgørende, når vi skal overbevise tøvende forældre om, at vacciner er sikre og effektive,” mener professoren.

Både Sheryl og Caroline siger, at de er bange for at tale åbent om deres skepsis imod vacciner, fordi de frygter at blive mødt med fjendtlighed i deres omgangskreds.

”Mæslingeudbruddet har betydet, at fronterne er trukket endnu skarpere op imellem modstandere og tilhængere af vacciner. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan vi skaber så meget tillid, at vi tør tale sammen,” siger Caroline.

Den samme bekymring deles af mange videnskabsfolk, fortæller Arthur Caplan:

”Nogle af mine kolleger tør ikke træde frem af frygt for at blive angrebet personligt. Modstandere af vacciner føler stærkt for deres sag, og de viger ikke uden om meget aggressive metoder, som for eksempel at koordinere dårlige anmeldelser af din lægepraksis på internettet eller true dig på de sociale medier.”

Selv har Arthur Caplan prøvet at blive ringet op midt om natten og truet, og han har kolleger, hvis børn er blevet kontaktet, og som nu modtager politibeskyttelse, når de holder taler for store forsamlinger.

”Jeg har valgt at se chikanen som baggrundsstøj, jeg må leve med. Jo flere vi er, der træder frem og forsvarer videnskaben, des sværere bliver det at intimidere os alle. Ja, der er en hård tone i den virkelige verden, men der er også meget på spil, når vi taler vacciner og folkesundhed i et land med 328 millioner mennesker,” understreger han.

LYDLOGO CITATER

Det vigtigste er, at vi genopbygger tilliden. Langt de fleste amerikanere stoler stadig på deres børns læge og deres egen læge. Så deres stemmer er afgørende, når vi skal overbevise tøvende forældre om, at vacciner er sikre og effektive

Arthur Caplan, professor i bioetik fra New York University School of Medicine.
New Yorks borgmester, Bill de Blasio, udråbte i sidste måned en sundhedsmæssig nødsituation i dele af storbyens Brooklyn-kvarter, hvor der bor mange ultraortodokse jøder, som er særligt hårdt ramt af mæslingeudbruddet. – Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix