Prøv avisen

Sverige forandret: Får EU's strammeste politik for familie-sammenføring

Sveriges flygtningepolitik har på få måneder vendt på en tallerken. Arkivfoto.

Med lukkede grænser og EU’s strammeste politik for familiesammenføring vil et forandret Sverige tvinge EU til en fælles aftale om flygtninge

Sveriges flygtningepolitik har på få måneder vendt på en tallerken. Tidligere brystede ledende politikere sig af at ville være en humanistisk stormagt, men i dag sætter landet kursen mod Europas strammeste politik for at holde asylansøgere væk.

Linjen har bred politisk opbakning og skal ikke blot beskytte det svenske samfund mod overbelastning, men også forsøge at påvirke EU til at finde en fælles fordelingsnøgle for asylmodtagelsen, når stats- og regeringscheferne mødes til nok et topmøde om flygtningekrisen i Bruxelles på torsdag.

Det vurderer Göran Eriksson, der er politisk analytiker for Svenska Dagbladet.

”Statsminister Stefan Löfven vil sende et kraftigt signal til de andre lande om, at Sverige mener det alvorligt. Han anvender de lukkede grænser som pressionsmiddel mod EU, og det vil han højst sandsynligt fortsætte med, uanset om flygtningestrømmen forbliver på et lavt niveau,” siger han.

I går kom det i Sveriges Radio frem, at svenskerne med en række ændringer i maj får EU’s strammeste regler for familiesammenføring – i en periode på tre år vil man kun give godkendte asylansøgere ret til at blive genforenet med familien gennem FN’s kvotesystem.

Dén politiske linje ville for blot et år siden være utænkelig, men ligger i tråd med regeringens ønske om at stoppe flygtningestrømmen, efter at Sverige sidste år modtog 162.877 ansøgninger om asyl.

I sidste uge sagde Stefan Löfven til EU-Parlamentet, at han vil have, at lande, der ikke vil modtage asylansøgere, bliver smidt ud af Schengen-samarbejdet.

Göran Eriksson peger på, at den svenske linje kun har svag støtte i EU, men at det ikke betyder, at Sverige vil vende tilbage til den tidligere ultra-åbne politik.

”Man vil holde fast for ikke at ende i samme situation som i efteråret, og derfor fortsætter Löfven med at forsøge at påvirke resten af EU til at åbne diskussionen om en solidarisk flygtningefordeling. Selvom det ikke går godt nu og her, håber man, at situationen i Tyrkiet og ved de ydre grænser kan sætte det afgørende tryk,” vurderer Göran Eriksson.

Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs Universitet, er enig i Erikssons udlægning.

”Man bruger den tidligere generøse politik til at udstille, at Sverige har gjort det, man kunne, og at pilen altså peger på de andre europæiske lande for at få dem til gå med til en aftale. Den forklaring er meget svær at tale imod, fordi hele asylsystemet var ved at bryde sammen i efteråret, og derfor er det meget svært at se for sig, at Sverige skulle vende om endnu en gang,” siger han.

Og det til trods for, at kritikken mod regeringens linje på det seneste er vokset i den offentlige debat. For eksempel mener ærkebiskop Antje Jackelén, at de nye tiltag strider mod FN’s Børnekonvention, fordi også børn til maj vil miste retten til familiesammenføring. Men kritikken får næppe hverken højre- eller venstrefløjen til at rulle stramningerne tilbage, vurderer Kokkonen, der peger på, at de enorme økonomiske udfordringer med integration af de mange asylansøgere, der allerede er kommet til landet, vejer tungere.

Stefan Löfven udtalte i weekenden til tv-stationen SVT, at man for at beskytte samfundet ikke kan vende tilbage til sidste års flygtningeniveau.

”Jeg står vagt om den svenske velfærd. Både for dem, der kommer hertil, og dem, der allerede bor her,” sagde han til SVT.