Strammere regler giver markant færre adoptioner

Mange lande har indført strammere regler for adoption, og det har afskaffet en del af det lyssky marked

Madonna og hendes adoptivbarn David Banda besøger drengens biologiske far, Yohane Banda i Malawi. Adoptioner har haft kraftig fremgang, men er nu for nedadgående. -
Madonna og hendes adoptivbarn David Banda besøger drengens biologiske far, Yohane Banda i Malawi. Adoptioner har haft kraftig fremgang, men er nu for nedadgående. -. Foto: Ho Denmark.

Det er kun få år siden, at adoption af børn fra fattige lande var i rampelyset sammen med berømtheder som den amerikanske sangerinde Madonna eller skuespillerinden Angelina Jolie. Antallet af internationale adoptioner steg massivt – ikke mindst i USA, hvor både kendte og ukendte amerikanske familier adopterede – men siden 2004, hvor knap 23.000 børn kom til landet, har udviklingen taget et voldsomt dyk. Sidste år blev kun knap 14.000 børn adopteret til USA.

Faldet i antallet af adopterede børn går igen verden over. Baggrunden er ikke mangel på interesse i mod-tagerlandene, men derimod at en række af de lande, der traditionelt bortadopterer børn, er begyndt at stille skrappere krav til processen. Dermed er antallet af børn, der bliver stillet til rådighed for adoption, svundet markant ind.

– Der er langt flere godkendte adoptanter, end der er børn frie til adoption – og det vil nok ikke ændre sig. Jo flere lande, der slutter sig til Haager-konventionen, jo færre børn vil der være til rådighed, siger Marianne Wung-Sung, direktør i den ene af de to store danske formidlere af adoptioner DanAdopt.

Haager-konventionen er en international konvention fra 1993, hvis officielle navn er Haag-konventionen om mellemfolkelig adoption. Den stiller en række krav til, hvordan adoption bør foregå, blandt andet for at sikre, at det kun er børn, hvis forældre frivilligt har givet afkald på dem, der bliver godkendt til adoption. Det er især inden for de seneste år, at konventionen er begyndt at slå igennem. Det er sket, efter at den voksende interesse for adoptioner viste sig ikke altid at være til børnenes fordel, men undertiden gav sig udslag i lyssky aftaler og handler, hvor adoptioner blev arrangeret på kanten af – og nogle gange helt uden for – lovens rammer. Adoptioner var i et vist omfang blevet til et "marked", hvor nogle købere var villige til at gå langt for at få et barn – og mange mellemmænd var ivrige efter at hjælpe dem mod god betaling.

Ifølge den amerikanske avis The Christian Science Monitor nåede omsætningen i "adoptionsindustrien" i Guatemala – et af de lande, der adopterede flest børn til USA – således i 2006 op på over 500 millioner kroner. Pengene gik blandt andet til et hav af advokater og adoptionskontorer, der formidlede børn videre til interesserede adoptivforældre.

Efter en række skandaler om blandt andet tyveri af babyer og pres fra FN's børneorganisation, Unicef, besluttede Guatemalas myndigheder imidlertid i 2007 at standse fuldstændigt for adoptioner, indtil man havde fået udarbejdet et nyt og mere sikkert system. Det er først sket for nylig, og landet har besluttet i første omgang at bortadoptere 60 børn i 2010 – mod tidligere 5000 børn på et år

– Regeringen havde mistet kontrollen med systemet. Den var i hænderne på advokater og agenturer. Og det hele handlede ikke om børnene, men om penge, siger Marilys Barrientos de Estrada, direktør i det statslige adoptionsnævn, som nu er etableret for at kontrollere adoptionsprocessen, til The Christian Science Monitor.

Guatemala er blot et af en række lande, der har erkendt, at landet havde brug for at skærpe kontrollen med sine adoptioner.

Marianne Wung-Sung glæder sig over, at flere lande tilslutter sig Haager-konventionen, selvom det gør det vanskeligere også for danske adoptanter at få et adoptivbarn.

– Det er rigtig godt, fordi det har betydet, at vi er kommet en hel del af det grå og sorte marked for adoptioner til livs. Det er blevet sværere bare at stifte en organisation for adoption og proppe nogle børn ind i en flyvemaskine og sende dem til adoptivforældre i udlandet, siger hun.

Senest har arrestationen af en gruppe amerikanske missionærer i Haiti, som forsøgte at bringe 33 børn med sig ud af Haiti, sat fokus på under hvilke vilkår, børn risikerer at blive bortadopteret. FN's børneorganisation, Unicef, peger på, at eksemplet fra Haiti illustrerer, hvor galt det kan gå, når embedsfolk i fattige, korrupte lande bliver fristet af bestikkelse fra gavmilde mellemmænd.

– Haiti forstørrede de problemer, vi har stået over for i 180 lande, siger Susan Bissell, leder af børnebeskyttelse for Unicef i New York til The Christian Science Monitor.

Problemet er, når systemet i stedet for at finde familier til børn i nød, appellerer til at finde børn til familier, der gerne vil have et.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs om adoption på

kristeligt-dagblad.dk/adoption