Strasbourg-Bruxelles tur-retur i skudlinjen

1,4 milliarder kroner spildes hvert år på, at Europa-Parlamentet har hjemsted i både Strasbourg og Bruxelles, viser rapport

EU har enorme udgifter på at flytte parlamentet mellem Strasbourg og Bruxelles.
EU har enorme udgifter på at flytte parlamentet mellem Strasbourg og Bruxelles.

Regningen er gjort op for, hvad det koster at flytte EU's 736 folkevalgte samt flere tusinde ansatte mellem Strasbourg og Bruxelles, når Europa-Parlamentet 12 gange om året pendler mellem sine to bygninger. Den lyder på 1,4 milliarder kroner årligt og koster samtidig miljøet 19.000 ton i unødvendige CO2-udledninger, lyder det i to nye rapporter.

En undersøgelse fra Zürich Universitet blandt parlamentarikere og ansatte konkluderer, at et overvældende flertal klager over de "enorme udgifter, det følelsesmæssige og fysiske stress samt talrige logistiske og tekniske problemer", der forårsages af den månedlige tur mellem de to lande. Samtidig siger 91 procent af de adspurgte, at de ville foretrække at have Bruxelles som eneste arbejdsplads. Det er dog ikke op til dem, for beslutningen om Parlamentets hovedsæde i Strasbourg er forseglet i EU-traktaterne. Hvis den skal ændres, kræver det enstemmighed blandt de 27 EU-lande, hvilket hidtil har været en politisk umulighed for Frankrig, der sætter stor pris på de arbejdspladser, hotelgæster og ekstra euro, som flyttecirkusset bringer til hovedbyen i Alsace.

"Det er tåbeligt. Og det her må være et vink med en vognstang til stats- og regeringscheferne om, at det må høre op," siger Dan Jørgensen, der er leder af de danske socialdemokrater i Parlamentet.

Hans kollega Jens Rohde (V), der sidder i Parlamentets liberale gruppe, tøver ikke med at kalde systemet "perverst".

"Dels er det os, der bliver udstillet som idioter, fordi vi ikke kan ændre på det, dels er det til enorm gene i den almindelige dagligdag," siger han.

Jens Rohde har selv foreslået, at Parlamentet bruger sin vægt som medlovgiver til at lægge pres på EU-cheferne ved at nægte at give grønt lys på de områder, hvor de har indflydelse, hvis statslederne ikke tager spørgsmålet op, når de alligevel er inde for at rette i traktaterne. Som for eksempel nu, hvor man er i gang med at tilføje et par sætninger i EU-regelbøgerne om euro-samarbejdet. Men den strategi er blevet skudt ned fra flere sider.

albrechtsen@k.dk