Grækenlands behandling af asylsøgere er så dårlig, at landet overtræder Den Europæiske Menneskeretskonventions paragraf 3 om umenneskelig og fornedrende behandling og desuden konventionens paragraf 13 om ret til effektiv appel af retslige afgørelser.
Det fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i går i en principiel afgørelse, som vil få betydning for hele grundlaget for EU's asylpolitik.
For samtidig blev Belgien dømt for overtrædelse af de samme paragraffer, fordi landet sendte klageren i sagen, en afghansk asylsøger, tilbage til Grækenland i henhold til den såkaldte Dublin-konvention, der siger, at asylansøgninger skal behandles i det land, hvor asylsøgeren første gang kom ind i EU. Også selvom asylsøgeren ønsker at tage ophold i et andet EU-land og måske allerede opholder sig der.
"Det er et afgørende slag mod EU?s asylpolitik, som ganske enkelt ikke fungerer," siger Ana Fontal, talsmand for Det europæiske Råd for Flygtninge og Eksilerede, ECRE.
I første omgang betyder dommen, at de europæiske lande skal holde op med at sende asylsøgere tilbage til Grækenland. Det gælder blandt andet omkring 350 mennesker i Danmark, som nu skal have deres sag behandlet af de danske myndigheder.
"Jeg kan ikke forestille mig, at de øvrige EU-lande vil nægte at behandle disse asylansøgninger, selvom de egentlig ikke skulle ifølge Dublin-reglerne," siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.
"Dommen fastslår, at Grækenland ikke lever op til de standarder for behandling af asylsøgere, som kræves i forhold til menneskeretskonventionen. Man kan ikke placere asylsøgerne i et limbo, hvor de hverken kan sendes til Grækenland eller få afgjort, om de er flygtninge eller ej," understreger han.
Flere lande – Sverige og Norge og senest også Tyskland – har mere eller mindre stillet returneringerne af asylsøgere til Grækenland i bero i erkendelse af, at det græske asylsystem er brudt sammen.
Asylcentrene er overbefolkede og ligner i nogle tilfælde slumbyer, og størstedelen af flygtningene er henvist til at leve på gaden uden noget eksistensgrundlag.
Men samtidig er det hele grundlaget for EU's asylpolitik, som nu er åbenlyst i krise.
Grækenland har længe klaget over Dublin-reglerne, som lader den største flygtningebyrde hvile på EU's grænselande, der modtager langt flere flygtninge end andre.
Fire femtedele af al illegal indvandring til EU sker via Grækenland ifølge det europæiske grænseagentur Frontex. Grækenland peger selv på, at grænsen til Tyrkiet, især omkring Evros-floden, er blevet en hullet si og ønsker at bygge et hegn.
"I de første 11 måneder af 2010 krydsede 50.000 mennesker grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Vi kan ikke bære denne byrde alene. Derfor ønsker vi en revision af Dublinreglerne, som i dag anbringer et uholdbart ansvar på Grækenland," har den græske minister for borgerrettigheder, Christos Papoutsis, udtalt.
EU er selv klar over, at situationen er uholdbar, og EU-Kommissionen har udarbejdet de første forslag til en revision af Dublinreglerne.