Stress og mental sygdom øget under coronanedlukninger: Flere japanske kvinder begår selvmord

Coronakrisens uendelighed har alvorlige konsekvenser for den mentale sundhed hos mange kvinder i Japan, hvor man taler om en mørk tunnel uden ende

To yngre kvinder tager en selfie i et højhus med det olympiske stadion i Tokyo i baggrunden. OL foregår nu uden tilskuere som følge af stigende coronasmitte i den japanske hovedstad, og den langvarige pandemi har især ramt mange kvinders mentale helbred.
To yngre kvinder tager en selfie i et højhus med det olympiske stadion i Tokyo i baggrunden. OL foregår nu uden tilskuere som følge af stigende coronasmitte i den japanske hovedstad, og den langvarige pandemi har især ramt mange kvinders mentale helbred. Foto: Carl Court/Getty Images

Da coronakrisen for alvor bed sig fast i Japan i efteråret 2020, og håbet om, at det hele snart ville være overstået, begyndte at svinde, begik flere og flere yngre og midaldrende kvinder på ulykkelig vis selvmord.

Data fra det japanske rigspoliti viser en markant og pludselig stigning i oktober sidste år, hvor antallet steg med 70 procent sammenlignet med samme måned året før. I året som helhed var stigningen på 15 procent. Det bidrog til, at antallet af selvmord i Japan, der ellers i en årrække har været faldende, i 2020 steg for første gang i 12 år.

”Så længe man har en følelse af, at pandemien snart vil være slut, kan man kæmpe for at holde gang i sin aktivitet. Men omkring oktober så vi globalt en genopblussen af covid-19. Sandsynligvis ser vi en stigning i antallet af selvmord på grund af den negative stemning i den måned,” mener lektor Haruka Sakamoto fra afdelingen for sundhedspolitik og administration ved Keio-universitetet i Tokyo.

En afslutning på pandemien er stadig ikke i sigte. Japans regering har i forrige uge forlænget undtagelsestilstanden for hovedstaden, Tokyo, på baggrund af øgede smittetal med den såkaldte delta-variant af corona-virussen – med alvorlige konsekvenser for afviklingen af De Olympiske Lege i byen. Verdens ældste og største sportsbegivenhed åbnede i fredags med et års corona-forsinkelse og for første gang uden publikum.

Det får mange i Japan til at føle, at krisen er uendelig, og at man befinder sig i en ”mørk tunnel”. Sådan har Sachi Nakajima formuleret det. Hun er initiativtager til organisationen Resilience, som støtter kvinder, der er ofre for vold i hjemmet. Denne mørke tunnel er særligt hård for alle, der lider af depression eller mentale sygdomme. De har fået deres problemer alvorligt forværret af de langtrukne nedlukninger under halvandet års coronakrise.

”Den mentale helbredstilstand er tæt forbundet med antallet af corona-dødsfald og omfanget af nedluknings-restriktioner,” fortæller Shunta Takino, en japansk økonom i den økonomiske samarbejdsorganisartion OECD.

Ved tidligere økonomiske kriser i 1990’erne og 00’erne har det i Japan oftest været midaldrende mandlige virksomhedsansatte, som mistede deres arbejde og ikke følte, de kunne leve op til forventninger i familie og svigerfamilie, der begik selvmord. Der er stadig langt flere japanske mænd end kvinder, der begår selvmord. Men den pludselige stigning i efteråret 2020 handler entydigt om kvinder under 40 år.

Haruka Sakamoto og hendes kolleger har foretaget studier af de nationale sundhedsstatistikker før og under pandemien. Den voldsomme stigning i både mentale sygdomme og selvmord blandt kvinder hænger ifølge forskeren sammen med klare socio-økonomiske årsager. Der var markant flere kvinder end mænd, der mistede deres arbejde under corona-nedlukningerne. I 2020 handlede det om ikke færre end 740.000 kvinder – sammenlignet med 320.000 mænd.

”De brancher, der primært er påvirket af lukninger på grund af pandemien, er restauranter og natteliv, butikshandel samt turisme, som alle overvejende er bemandet med kvinder i løse, midlertidige job,” forklarer hun.

Det er en ny tendens i Japan, atmange enlige kvinder økonomisk er overladt til sig selv. Ifølge Haruka Sakamoto handler stigningen i selvmord blandt kvinder under 40 år netop primært om enlige og løstansatte kvinder, der bor alene, og som på grund af corona-regler og restriktioner pludselig mister arbejde, indkomst og omgangskreds. De har følt sig ensomme og uden udsigt til at kunne løse problemerne selv.

Mange i denne gruppe har på baggrund af mediedækningen været skrækslagne for selv at blive smittet eller give smitten videre til andre, og følelsen af skyld og overdrevet bekymring har spillet en rolle ved adskillige selvmord.

”Alle lider ved covid-19, men vi lider ikke lige meget,” fortsætter Haruka Sakamoto.

”Smitsomme sygdomme rammer altid de mest sårbare i samfundet, og sådan er det også i Japan. De fleste selvmord blandt kvinder har ramt løstansatte og deltidsansatte arbejdere.”

Men flere selvmord blandt kvinder ses også i andre kategorier. Kvinder, der går hjemme og passer deres familier, har fået en øget plejebyrde, når ikke alene mand, men også svækkede bedsteforældre og lektielæsende børn har måttet blive hjemme i de små boliger hele dagen.

Det har givet en social og økonomisk usikker situation i mange familier, som flere steder har resulteret i øget vold i hjemmet.

Endelig er det et ekstra pres, at Japan som samfund ikke i særlig grad accepterer psykisk sygdom, forklarer Shunta Takino fra OECD.

”Der var i befolkningen allerede før pandemien en mangel for forståelse for mentale sundhedsproblemer. Det fører til, at folk ikke er i stand til at søge hjælp i tide,” konstaterer han.

Samme tendens til at tøve med at søge hjælp, når man har det skidt psykisk, har Haruka Sakamoto undersøgt blandt universitetsstuderende.

”Generelt er studerende fra Japan og andre asiatiske lande af kulturelle årsager nølende med at opsøge rådgivning. De færreste universiteter har tilstrækkeligt med rådgivere, og de rådgivere, der er, er ikke tilstrækkeligt uddannede,” forklarer hun.

Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201.