Prøv avisen

Strid om terrorbekæmpelse dominerer britisk valgkamp

Politifolk tilså i går de betonklodser, der er blevet sat op på Westminister Bridge i London i et forsøg på at nedsætte risikoen for terrorangreb, efter at både denne bro og London Bridge er blevet angrebet. Foto: Tim Ireland/AP/ritzau

Professor kalder politiseringen af terrorangrebet lørdag aften for uheldig. Mindst en af gerningsmændene var kendt af politiet, hvilket sætter fornyet fokus på antiterrorbekæmpelsen

Terrorangrebet ved London Bridge lørdag aften har udløst en voldsom politisk diskussion om, hvilket parti – Labour eller De Konservative – der vil være bedst til at bekæmpe terror.

Dermed kommer terrorangrebet, som kostede syv uskyldige mennesker livet, efter alt at dømme til at fylde meget i slutspurten op til parlamentsvalget på torsdag.

Ifølge Tim Bale, professor i statskundskab ved Queen Mary University of London, er det en markant ændring i forhold til de politiske reaktioner efter terrorangrebet i Manchester for to uger siden, hvor en selvmordsbomber tog 22 ofre med sig i døden.

”Vi har nu en politisk diskussion, som vi ikke havde efter Manchester. Det er sundt for demokratiet. Men det er uheldigt, at det på den måde polariserer holdningerne,” siger Tim Bale.

Labours leder, Jeremy Corbyn, har således brugt terrorangrebet til at kritisere De Konservative og ikke mindst Theresa May for at have skåret hele 19.000 betjente væk i løbet af de seneste syv år.

Theresa May kritiserer omvendt Jeremy Corbyn for at have været imod stort set alle lovforslag, som skulle give mere magt og kontrol til terrorbekæmpelse og ikke mindst for at være modstander af, at politiet har retten til at skyde for at dræbe, som det skete lørdag aften, hvor de tre knivbevæbnede terrorister blev dræbt af politiets skarpskytter.

I Storbritannien er almindelige betjente ikke udstyret med skydevåben. Det er kun særlige enheder, som konstant kører rundt i biler og ikke sidder og venter på en station. Derfor gik der kun otte minutter fra alarmen gik i lørdags, til de tre gerningsmænd var dræbt.

Ifølge Tim Bale er det ikke usædvanligt, at politiets særlige enheder skyder for at dræbe. Det skete også under urolighederne i Nordirland. En medvirkende faktor lørdag aften var sikkert også, at terroristerne var iklædt, hvad der siden viste sig at være falske bombeveste.

Når Tim Bale beklager, at debatten er blevet for polariseret, hænger det sammen med, at de to partiers holdninger ikke nødvendigvis er modsætninger.

”Man kan både have mere politi og give dem mere magt. De to løsninger udelukker ikke hinanden,” siger han om det politiske slagsmål.

Angrebet sætter også igen fokus på efterretningstjenestens evne til at forebygge og forhindre terror.

Gerningsmanden Salman Ramadan Abedi i Manchester var kendt af sikkerhedsmyndighederne. Den konservative minister for sikkerhed, Ben Wallace, fortalte, at han var på listen over 20.000 personer, som efterretningstjenesten holder øje med. Men han var ikke blandt de 3000, som bliver betegnet som værende i højrisikogruppen.

Tilsvarende var mindst en af de tre gerningsmænd fra i lørdags kendt af politiet. En anonym mand har fortalt til nyhedsstationen BBC Asia Network, at han ringende til en anti-terror hotline for at advare om, at den pågældende spredte radikal propaganda blandt børn. Terroristen havde også været filmet af nyhedsstationen Channel 4 i forbindelse med programmer om hadprædikanter og tilhængere af Islamisk Stat.

Ifølge Rafaello Pantucci, direktør for internationale sikkerhedsstudier ved den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi, er terrorbekæmpelse en konstant afvejning af ressourcer og risiko.

”At have mange sikkerhedsfolk, som jagter disse individer, vil ikke kun kræve flere ressourcer, end der er til rådighed i dag. Det vil også skabe en risiko for at forværre det problem, som de forsøger at løse,” skriver han i en analyse af udfordringerne i terrorbekæmpelsen.

En af udfordringerne fremgik af dokumentarprogrammet ”What Muslim Thinks” (Hvad muslimer tænker) i 2016. I forbindelse med programmet blev der gennemført en omfattende undersøgelse af holdningerne blandt britiske muslimer. Heraf fremgik det blandt andet, at 34 procent ikke ville anmelde det, hvis de havde mistanke om, at en person var involveret i jihadisme.

Premierminister Theresa May holdt i går en tale til nationen, hvor hun kritiserede den ondsindede ideologi, som ligger bag islamisk ekstremisme.

”Det er en ideologi, der påstår, at vore vestlige værdier som frihed, demokrati og menneskerettigheder er uforenelig med religionen islam Men det er en perversion af islam og en perversion af sandheden,” sagde Theresa May.

Ifølge direktør Haras Rafiq fra tænketanken Quilliam Foundation, der bekæmper ekstremisme, har der alt for længe været en berøringsangst over for det religiøse element.

”Den eneste måde at bekæmpe denne type ekstremisme og terrorisme er at sætte navn på og udfordre truslen. Ideologien har sin rødder i den islamistisk inspirerede Salafi Jihadisme, og vi må indrømme, at det er et problem, før vi kan forsøge at udfordre det,” siger Haras Rafiq i en pressemeddelelse.

Ærkebiskop Justin Welby fra den anglikanske Church of England mener, at det må være op til de enkelte religioner at tage ansvar for de forbrydelser, som begås i deres navn.

”At sige, at det ikke har noget med islam at gøre, vil ikke føre os nogen steder hen. På samme vis, som hvis vi sagde, at Srebrenica ikke havde noget med kristendommen at gøre,” sagde han i går til BBC med henvisning til massakren på over 8000 muslimske drenge og mænd i 1995 i Bosnien-Hercegovina af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladić.

Ærkebiskoppen fremhæver, at alle muslimske ledere og organisationer har fordømt angrebet lørdag, men at islam mangler en samlende leder som en pave eller en ærkebiskop.

Ifølge Tim Bale vil terroren og det forhøjede beredskab være en vigtig ingrediens i valgkampens sidste dage.

”Men det er meget svært at vide, om det vil være til gavn for nogle af parterne. Det er så usædvanligt med et terrorangreb så tæt på et valg og med to angreb så tæt på hinanden,” forklarer Tim Bale om de mulige politiske implikationer af terroren.