Studehandler giver diktaturstater adgang til menneskeretsråd

Valg til FN’s Menneskerettighedsråd er tophemmelig realpolitik, hvor autoritære regimer køber sig til stemmer med løfter om at støtte andre valg. Konservativt medlem af Udenrigspolitisk Nævn mener, det er forkert

En kvinde protesterer mod Kinas behandling af uighurer og andre mindretal. Trods rapporter om eksempelvis genopdragelseslejre er Kina nu blevet medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.
En kvinde protesterer mod Kinas behandling af uighurer og andre mindretal. Trods rapporter om eksempelvis genopdragelseslejre er Kina nu blevet medlem af FN’s Menneskerettighedsråd. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix.

Rusland og Kina har nogle af de største overtrædelser af menneskerettighederne på samvittigheden. Men hverken repressionen af demokratiet i Hongkong, opdragelseslejre for uighurer eller giftattentatet mod den russiske dissident Aleksej Navalnij var et handicap, da de nye medlemmer af FN’s Menneskerettighedsråd skulle udpeges i tirsdags.

Begge lande blev ligesom Cuba valgt ind og skal nu sammen med blandt andre Danmark sidde med ved rådsbordet i Genève, hvilket har udløst et ramaskrig i Vesten.

”Hvor mange uighurer skal Kina spærre inde, før verden drager konsekvensen?”, spørger Frankfurter Allgemeine Zeitungs udlandsredaktør Klaus-Dieter Frankenberger.

”Af økonomiske, strategiske eller opportunistiske grunde lykkedes det for forbryderstaterne at få tilstrækkeligt mange lande til at stemme på dem”, lyder det fra den franske radiostation France Inters udenrigspolitiske kommentator Pierre Haski.

For det er ikke eksemplarisk respekt for frihedsrettigheder, religionsfriheden og demokratiet, der er adgangskortet til Menneskerettighedsrådet. Men derimod de diplomatiske studehandler, der indgås i FN’s kulisser. Derfor er det en velbevaret hemmelighed, hvem de enkelte lande stemmer på.

Eva Grambye , vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, kan ikke mindes, at hverken Danmarks eller andre landes krydser er blevet afsløret.

”Der er forskellige interesser, der afvejes, når landene stemmer. Det kan være sikkerheds- eller handelspolitiske interesser, og ofte lover et land at stemme for et andet mod til gengæld at få opbakning ved et andet valg,” siger Eva Grambye.

Naser Khader er medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og mangeårig udenrigspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Som ordførere orienteres vi om regeringens stillingtagen, men medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn har tavshedspligt, og jeg kan ikke mindes, at det har været på tale at oplyse offentligheden og Folketinget om, hvad der stemmes. Det synes jeg er forkert,” siger Naser Khader.

De Konservative var blandt de få, der i 2013 stemte for et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, som skulle pålægge regeringen aldrig i FN-organer at stemme for lande, der overtræder menneskerettighederne. Det blev afvist af et flertal, der mente, at det kunne skade Danmarks interesser internationalt.

”Der kan være gode grunde til, at det holdes hemmeligt, som for eksempel aftalerne med andre lande om, at de til gengæld giver os deres stemme ved et andet valg. Men jeg har det skidt med, at de, der overtræder menneskerettighederne, er med til at kontrollere andre. Jeg synes, vi burde tage beslutningsforslaget op igen,” siger Naser Khader.

I kulisserne er der dog forsøg på at stække de store menneskeretsforbryderes adgang til FN-rådet, som blev grundlagt i 2006.

”Kun 120 lande har stillet kandidater ud af FN’s 193 medlemmer. Der er altså 73 lande, som kunne stille op, og det er typisk mindre lande med rimeligt gode menneskerettighedsstandarder. At hjælpe dem til at stille op kan skabe et mere åbent valg,” siger Eva Grambye.

Danmark deltager netop i dette arbejde i den såkaldte kontaktgruppe for valg og medlemskab af Menneskerettighedsrådet, som blev dannet af blandt andre Holland og Maldiverne i 2018.

Og det har givet resultater, mener Marc Limon, direktør i menneskeretsorganisationen Universal Rights Group i Genève.

”Inden for de seneste år er små lande som Malawi, Marshalløerne og Fiji-øerne blevet valgt ind. Og der var kampvalg med fem kandidater til de fire pladser, som tilkommer Asien-Stillehavsgruppen. Det resulterede i, at Saudi-Arabien ikke blev genvalgt, og at Kina kun fik 139 stemmer mod 180 i 2016. Det er en kæmpemæssig forandring,” siger Marc Limon.