Hvad skete der i Natanz?
Ifølge avisen New York Times, der citerer amerikanske og israelske efterretningskilder, blev det underjordiske atomprojekt i byen Natanz i søndags ramt af en mindre eksplosion, som ødelagde den elektriske infrastruktur på stedet. Dagen forinden havde Irans præsident, Hassan Rouhani, i en officiel meddelelse sagt, at Iran har påbegyndt berigelse af uran med 150 nye centrifuger på atomanlægget i Natanz.
Hvem står bag angrebet?
Iran beskylder officielt Israel for at stå bag og hævder at have fanget en medskyldig i angrebet. Irans udenrigsminister, Javad Zarif, kalder angrebet for ”atom-terror” og siger ifølge nyhedsbureauet AP, at ”Iran vil hævne sig på zionisterne”. Som i en række andre tilfælde afholder Israel sig fra at tage ansvar for angrebet, selvom meget tyder på, at Israel står bag. I den israelske presse debatteres det, hvorvidt USA også har spillet en rolle i angrebet side om side med Israel.
Hvorfor finder angrebet sted netop nu?
Af to årsager. Den ene er, at Irans nye centrifuger i Natanz for alvor opfattes som en trussel af Israel, der gentagne gange har erklæret, at man ikke vil lade Iran udvikle atomvåben. Med berigelse af store mængder uran på over 20 procent tager Iran store skridt i retning af at blive en såkaldt atomtærskelmagt, og derfor rammer angrebet kort tid efter, at de nye centrifuger blev aktiveret.
Den anden årsag er, at USA i samarbejde med EU, Rusland og Kina i øjeblikket forhandler med Iran om igen at gøre USA til en del af atomaftalen fra 2015. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump trådte ud af atomaftalen i 2018 og påførte Iran hårde sanktioner. I de forhandlinger, der i øjeblikket finder sted i Wien, har Iran et ønske om, at aftalen fra 2015 forbliver uændret, og at USA vil droppe alle sanktioner mod ayatollahstyret i Teheran. Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, kritiserer angrebet mod atomanlægget og siger ifølge AP, at det ”ikke er noget positivt bidrag” til forhandlingerne i Wien.
Netop de omtalte centrifuger og øget berigelse af uran var Irans bedste kort på hånden under forhandlingerne over for de internationale aktører. Forstået på den måde, at Iran kunne bruge sin uranberigelse til at presse de andre parter til indrømmelser. Men det kan Iran ikke længere efter weekendens angreb.
Hvor omfattende er skaden på atomanlægget?
Det afhænger af, hvem man spørger. De israelske efterretningskilder, der udtaler sig til New York Times, anslår, at angrebet vil forsinke Irans berigelse af uran omkring ni måneder. Irans udenrigsminister, Javad Zarif udtaler til nyhedsbureauet AP, at sabotagen kun har ramt de gamle centrifuger.
Iran truer nu Israel med hævn. Hvad betyder det?
I løbet af de seneste to årtier – og især siden 2009 – har Israel og Iran ført en såkaldt skyggekrig, hvor Israel forsøger at sabotere det iranske atomprojekt, mens Iran forsøger at øge sin militære tilstedeværelse i regionen. Begge parter har afholdt sig fra angreb, der vil blive opfattet som årsag til at gå i åben krig. Eksempelvis har Iran på det seneste angrebet israelsk ejede tankskibe og udført cyber-angreb mod israelske institutioner. Israel angriber jævnligt iranske militærstillinger i Syrien og menes at have stået bag en række angreb mod det iranske atomprojekt igennem de seneste 15 år.
Er det så bare tomme trusler, når Iran lover hævn?
Nej, det er det ikke. Men angreb af den karakter, vi så i weekenden, anses som sabotage og bringer ikke parterne på randen af åben krig. Iran vil forsøge at gengælde, men det vil ske inden for særlige rammer, for styret i Teheran har ingen interesse i en åben konflikt med Israel. Det er vigtigt at bemærke, at et enkelt fejltrin fra Israels eller Irans side kan medføre en dramatisk optrapning af konflikten. Hvis Irans hævn for weekendens angreb eksempelvis resulterer i døde israelere, vil Israel være tvunget til at svare igen og dermed optrappe konflikten yderligere.
Hvis USA igen bliver en del af atomaftalen, vil det så være med til at forbedre det anspændte forhold mellem Israel og Iran?
Ikke nødvendigvis. Israel er bange for, at præsident Joe Biden vil slutte sig til den gamle aftale uden at kræve, at den bliver forbedret på en række punkter. Israel ønsker, at aftalen også skal omfatte Irans missilprogram, og at de internationale observatører skal få adgang til Irans militæranlæg. Israel stoler ikke på, at atomaftalen i sin nuværende form vil være i stand til at forhindre Iran i at blive en atommagt, og hvis USA slutter sig til den oprindelige aftale, vil Israel føle sig overladt til sig selv, hvad angår den iranske atomtrussel.