Prøv avisen

Sudan lægger Muhammed-krise bag sig

ARKIVFOTO. Der er ikke givet nogen forklaring på, hvorfor Sudan nu vælger at droppe sin boykot af danske varer og personer, som var et resultat af Muhammed-krisen. (se Ritzau historie 100814) Sudan's President Omar al-Bashir attends a session during the 25th Extraordinary Summit of the Inter-Governmental Authority on Development (IGAD) on South Sudan in Ethiopia's capital Addis Ababa March 13, 2014. East African states agreed on Thursday to deploy troops into South Sudan by mid-April to help enforce a ceasefire deal between government forces and rebels, the chief mediator in peace talks between the two sides said. REUTERS/Tiksa Negeri (ETHIOPIA - Tags: POLITICS CIVIL UNREST) Foto: Reuters/.

Som det sidste land i Mellemøsten har Sudan ophævet boykot afDanmark

Det er ikke blot den tidligere islamiske imam Ahmed Akkari, der forsøger at lægge Muhammed-krisen bag sig. Som det sidste land i Mellemøsten har Sudan nu også ophævet den boykot af danske varer og personer, landet vedtog for seks år siden som straf for danske avisers offentliggørelse af Muhammedtegninger.

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA har den sudanesiske centralbank netop meddelt på sin hjemmeside, at landets banker er blevet beordret til at hæve embargoen.

Normaliseringen af forholdet til Danmark har dog været undervejs i nogle måneder, siger Troels Troelsen, Sudans konsul i Danmark siden 2004 og lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS. Allerede i november besluttede Sudans præsident Omar al-Bashir at tage skridt til at hæve boykotten, og ifølge Troels Troelsen er det danske udenrigsministerium også forlængst blevet orienteret om beslutningen.

Udenrigsministeriet har dog ikke vist den store interesse for denne her sag. Det har ikke bidraget til at få ophævet boykotten, siger Troels Troelsen, som derimod selv efter eget udsagn har haft en finger med i spillet.

LÆS OGSÅ: Verdens yngste land vakler

Jeg har forsøgt at påvirke Sudans regering, så godt jeg kunne, gennem Sudans ambassade i Norge og gennem mit personlige netværk i Sudan. Min opgave er jo at sørge for, at der er et velfungerende forhold mellem Danmark og Sudan, siger han.

I Udenrigsministeriet glæder man sig over, at forholdet til Sudan nu ser ud til at blive fuldt normaliseret.

Det er en udvikling, der har været på vej i et stykke tid, og vi finder den meget glædelig. Det vil forhåbentlig gøre det lettere for dansk erhvervsliv at agere i Sudan, siger Stephan Schønemann, ambassadør ved den danske ambassade i Etiopien, som også varetager Sudan.

Danmark har i de forløbne seks år givet humanitær bistand til Sudan og fra 2011 også til Sydsudan men dansk eksport er i sagens natur stort set tørret ud, selvom nogle varer har fundet vej gennem nabolande som Egypten, og attraktiv medicin fra Novo Nordisk har fået en undtagelsestilladelse. Det er håbet, at eksporten til Sudan nu stille og roligt kan komme op på tidligere tiders niveau på omkring 50 millioner kroner.

Givet er det, at Sudan har brug for at normalisere sit forhold til omverdenen. Siden afståelsen af Sydsudan, hvor de vigtigste oliekilder ligger, har landets økonomi været på en lang rutschetur. Selvom det direkte potentiale i et samarbejde med Danmark er en detalje i Sudans samlede økonomi, kan afblæsningen af boykotten have signalværdi, siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Sudan står i en meget vanskelig politisk og økonomisk situation. Man kan formode, at al-Bashir gerne vil have et lidt bedre image internationalt, siger han.

Det kan blive en stor udfordring. Verdensbanken vurderer Sudan til at være et af de vanskeligste steder at lave forretninger; det er verdens fjerde mest korrupte land og præsidenten selv er anklaget for krigsforbrydelser ved Den internationale Straffedomstol, primært for folkedrabet i Darfur.