Mange indbyggere i ørken-staten Oman havde indtil sidste uge aldrig kendt en anden leder end sultan Qaboos bin Said al Said, der stod i spidsen for det olierige sultanat på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø i næsten 50 år. I fredags døde han som 79-årig af kræft.
Qaboos bin Said døde barnløs, hvilket ifølge landets lov gav den udvidede kongefamilie ret til at vælge en efterfølger. De valgte at følge Qaboos’ egen opfordring, der lå i en forseglet kuvert, som kun måtte åbnes efter hans død. Han pegede på sin fætter Haitham bin Tariq Al Said som Omans nye leder. Han er allerede indsat.
Sultan Qaboos kom til magten i 1970 ved et ublodigt kup mod sin far, sultan Said bin Taimur. Faderen havde holdt Oman og dets indbyggere i et jerngreb og tillod ikke nogen form for modernitet at nå over landets grænser. Sønnen Qaboos var blevet sendt til Storbritannien på det kongelige militærakademi Sandhurst, men blev omgående sat i husarrest, da han kom tilbage til Oman i 1966. Kuppet havde Qaboos planlagt med hjælp fra britiske militærrådgivere.
I 1970 havde Oman kun ganske få kilometer asfalteret vej, dårlig nok elektricitet og enkelte koranskoler, hvor kun drenge fik basal undervisning. Over de næste årtier åbnede sultan Qaboos Oman for verden og gjorde landet til et af de bedst fungerende arabiske lande. Langt hen ad vejen ved hjælp af oliepenge, selvom Oman i sammenligning med naboer som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har langt mindre olie. Qaboos udviklede landets infrastruktur, uddannede befolkningen og ved at åbne landet for turisme, der i dag også er en stor indtægtskilde i Oman.
Sultan Qaboos var ved sin død ikke kun den længst regerende leder i den arabiske verden, han var også en atypisk arabisk leder, der valgte at gå fredens vej og være neutral i samtlige de mellemøstlige konflikter.
Qaboos støttede Egyptens daværende præsident, Anwar Sadat, da han i 1979 trådte ud af de arabiske lederes rækker og underskrev en fredsaftale med Israel. Og Qaboos tog initiativ til en lang række hemmelige møder mellem amerikanere og iranere forud for atomaftalen, der blev underskrevet mellem Iran og FN, EU, USA og Rusland i 2015. De første direkte møder mellem USA og Iran siden 1979.
Sultan Qaboos har også modtaget israelske premierministre. Den senere dræbte Yitzhak Rabin, som blev hyldet som fredsmager efter at have underskrevet Osloaftalen i 1993, og senest efterfølgeren Benjamin Netanyahu. De to lande er tæt på diplomatisk forbindelse, med et mangeårigt israelsk interessekontor i hovedstaden, Muscat – uden flag.
Baggrunden for sultan Qaboos’ stærke ønske om at udglatte regionens mange uoverensstemmelser kan findes i religionen. Sultanfamilien og størstedelen af Omans befolkning tilhører ibadi-islam, der er en meget tidlig islam, der af sine tilhængere opfattes som en mere original udgave af islam end både sunni- og shiaislam. Ibadi-islam fastholder, at konflikter bør løses med respekt og ære ved forhandling uden konfrontation. Dog er ibadi-muslimer gennem århundreder blevet forfulgt både af shia- og af sunnimuslimer og er endt forholdsvis isoleret i Oman.
I Oman er der religionsfrihed, og der findes praktiserende kristne, jøder, hinduer, sikher, der har kirker, synagoger og templer. Men tolerancen i et absolut monarki strækker sig ikke til at tåle kritik eller krav om moderne demokrati og menneskerettigheder. Sultan Qaboos skærpede i 2018 loven imod cyberkriminalitet, som blandt andet ifølge menneskerettighedsorganisationer bliver brugt til at fængsle reformaktivister, bloggere, journalister og andre, der vover sig til at ”sprede rygter om” og ”kritisere” sultanen og styreformen.