Prøv avisen

Sultkatastrofen bliver ved i Somalia

Antallet af krise-ramte mennesker og underernærede børn i Somalia vokser kun. På 20. år har landet ingen central regering Foto: DAI KUROKAWA Denmark

Antallet af krise-ramte mennesker og underernærede børn i Somalia vokser kun. På 20. år har landet ingen central regering

3,7 millioner somaliere var i krise i august, og den seneste rapport fra FN viser, at fire millioner mennesker i dag er i nød. Det er især den sydlige del af Somalia, der er ramt hårdt af hungersnød. Antallet af børn, som lider af underernæring, er steget, og lige nu lider 450.000 børn af underernæring, hvoraf 190.000 har akut brug for hjælp.

Sultkatastrofen hærger landet. Vi vidste, at krisen ville komme, og havde vi haft midlerne til at stoppe den, var situationen aldrig blevet så slem, som den er nu, siger Kiki Gbeho, der er leder af FNs kontor for humanitære spørgsmål i Somalia.

LÆS OGSÅ: Kampen mod fattigdom i u-lande bærer frugt

Hun deltog forleden i et møde for den internationale kontaktgruppe for Somalia (ICG) i København for at drøfte landets humanitære krise og politiske situation.

Kiki Gbeho fremhæver, at Somalias største udfordring er de manglende ressourcer, og at befolkningen skal have adgang til hjælp.

Somalia har i to årtier levet uden en effektiv centralregering, og skiftende overgangsstyrers regeringsevne har været mere formel end reel. De ustabile forhold har givet radikale islamistiske grupper som al-Shabaab mulighed for at vinde fodfæste, og de er stadig en del af årsagen til, at nødhjælpen aldrig når frem til visse områder.

Der er områder af Somalia, som vi af sikkerhedsmæssige årsager stadig ikke kan komme ud til. Det lider befolkningen under i de områder, al-Shabaab kontrollerer. Al-Shabaab tillader nogle lokale organisationer at hjælpe, fordi de er velkendte. Nytilkomne hjælpeorganisationer har svært ved at få adgang, siger Kiki Gbeho.

For nylig ville al-Shabaab ikke tillade en nødhjælpsorganisation at føre en kampagne mod mæslinger på deres territorium.

Af sikkerhedsmæssige årsager bor Kiki Gbeho heller ikke selv i Somalia, men i Nairobi. Tre til fire gange om ugen flyver hun til Somalia for at arbejde:

Når jeg og mine kolleger kører rundt i Mogadishu (Somalias hovedstad, red.), er det med vagter og skudsikre vogne. Sikkerhedssituationen er meget dårlig. I 2008 og 2009 blev 40 humanitære medarbejdere dræbt.

En anden stor bekymring er regntiden, som begynder i oktober.

Vi er bekymrede for helbredssituationen, når regn-tiden begynder. Så samles folk de få steder, der er ly. Men når de lever så tæt, har sygdomme som kolera og diarré også nemmere ved at sprede sig.

Især de underernærede børn er udsat for de sygdomme, den kommende regntid bringer med sig.

Hvis situationen skal ændre sig, er det vigtigt, at koordinationen af nødhjælpen bliver bedre, fremhæver FN-medarbejderen.

Lige nu er der mange forskellige aktører, der leverer hjælp. Vi har brug for alle aktørerne, men vi skal samarbejde. Nogle områder af Somalia får leveret nødhjælp tre-fire gange om ugen, mens andre områder intet får, siger Kiki Gbeho.

LÆS OGSÅ: Vi prøver at hjælpe millioner af mennesker

Hun understreger, hvor vigtigt det er, at det internationale samfund fortsætter med at hjælpe:

Det er ikke kun den næste måned, at Somalia har brug for hjælp, det er de næste mange måneder. Derfor er det vigtigt, at donorerne fortsætter med at sende nødhjælp.

udland@k.dk