Prøv avisen

Sultplaget Afrika er ramt af fedmeproblemer

Særligt blandt kvinder i afrikanske byer er fedme et stigende problem. Foto: Scanpix/Mark Lennihan/arkiv

I tre afrikanske lande risikerer mangel på fødevarer at føre til hungersnød i år. Imens fører økonomisk bedring til flere og flere overvægtige mennesker.

I årtier har Afrika kæmpet med sultproblemer, og historien viser flere eksempler på lande i katastrofal hungersnød.

Problemerne eksisterer i den grad stadig på kontinentet, men fokus begynder langsomt også at rette sig mod det omvendte.

En lang række afrikanske lande oplever nemlig en voldsom stigning i antallet af overvægtige eller personer, der i sundhedsfaglig forstand er decideret fede.

Mens menneskerne vokser sig større og større, advarer eksperter om en fedmeepidemi, der risikerer at komme ud af kontrol og koste sundhedsvæsnet dyrt.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er over 30 procent af afrikanerne overvægtige. Selv i Sierra Leone og Liberia, der er nogle af kontinentets fattigste lande, nærmer det sig, at hver tiende har for meget fedt på kroppen.

Og udviklingen går stærkt, skriver The New York Times. Knap halvdelen af de 20 lande med den største vækst i andelen af overvægtige ligger i Afrika, og i flere lande er der tale om en mangedobling over de seneste 25 år.

Årsagerne til stigningen er der flere af, men de relaterer sig primært til økonomisk fremgang.

Det har gjort adgangen til fastfood lettere. Samtidig rykker flere og flere mod byerne, hvor de ikke får så meget motion, som de ville gøre på landet. Biler og knallerter er også blevet mere tilgængelige, hvilket betyder, at færre afrikanere kommer på arbejde på gåben.

Fedme kan føre til diabetes og hjertesygdomme, og det begynder at udfordre sundhedsvæsnet, der er bygget op om at tackle nogle af de traditionelt store dræbere som aids, malaria og andre tropiske sygdomme.

- Med fedme kommer vi formentlig til at opleve den værste epidemi i landet nogensinde, siger Anders Barasa, hjertelæge i Kenya, til The New York Times.

- Men at ændre sundhedssystemet så det geares til at behandle fedmerelaterede sygdomme er som at vende en supertanker, siger han.

I Kenya er problemet eksempelvis illustreret ved, at der kun er omkring 40 hjertelæger til de 48 millioner indbyggere i landet.

En anden problemstilling kan også være, at folk ikke er klar over, hvilken type mad der er usund. Samtidig er nogle måske også ligeglade, om de har for meget på sidebenene, siger Bruce Lee fra Global Obesity Prevention Center til nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis man har et land, hvor man historisk set har været bekymret for, om man kan skaffe nok mad, så kommer det til at tage noget tid, før folks opfattelse af fødevarer ændrer sig, siger han.

Særligt blandt børn og kvinder står det skidt til. Eksempelvis lever 10 af verdens i alt 41 millioner overvægtige børn i afrikanske lande.

Der er dog, bemærker nyhedsbureauet Reuters, fortsat seks gange så mange børn på kontinentet, hvis vækst er hæmmet af underernæring.

Tallene illustrerer det store paradoks og den ulige fordeling af fødevarer.

I tre afrikanske lande - Sydsudan, Somalia og Nigeria - er der i 2018 risiko for hungersnød, advarer Fews Net, som er finansieret af den amerikanske stat og har fokus på i tide at advare mod sultkatastrofer.

/ritzau/