De blå lamper blinker.
Overskrifter fra medierne i Europa og Nordamerika fortæller den enslydende historie – og selvsamme historie bliver bekræftet i rapporter fra sundhedstænketanke og selv den internationale økonomiske organisation OECD.
Den helt håndgribelige historie handler om ambulancer, som holder i kø foran den akutte modtagelse, fordi hospitalerne ikke har sengepladser til patienterne.
Sådan har situationen eksempelvis længe været i Storbritannien, hvor selv alvorligt syge patienter må vente timevis i ambulancer.
Adrian Boyle, der er formand for foreningen af akutlæger i den britiske lægeforening, anslår, at forsinkelser på skadestuerne koster mellem 300 og 500 liv om ugen.
”Vi har uden tvivl haft den værste december nogensinde,” siger han til avisen Daily Mail.
Men også fra Danmark er der beretninger om, hvordan akutmodtagelsen på det spritnye regionshospital i Gødstrup uden for Herning ikke er stand til at modtage alle nye patienter med det samme.
Billedet af et sundhedsvæsen i knæ er samtidig et paradoks. Som det økonomiske magasin The Economist illustrerer med tal fra OECD, så har lande i Vesten aldrig tidligere brugt så mange penge på sundhedssektoren.
Og som The Economist skriver, så går det desperate billede igen i lande fra stenrige Schweiz til USA og Canada, mens Danmark slipper mere nådigt.
”Vi drukner i vores egen succes, fordi folk lever længere. Selvom vi de seneste årtier har haft en vækst i sundhedssektoren, så kan den kun lige følge med den demografiske udvikling. Sundhed er blevet et luksusproblem,” fremhæver Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ældrebyrden vokser
En tilsvarende konklusion kommer fra den europæiske sundhedspolitiske tænketank European Policy Centre i Bruxelles, som mandag offentliggjorde en rapport om udfordringen for fremtiden for sundhedssektoren efter den pandemiske corona-krise.
”Pandemien har udstillet manglen på læger og sygeplejersker i mange lande. Data viser, at der i 2019 var i gennemsnit 3,9 læger og 8,4 sygeplejersker for hver 1000 borgere i EU. Selvom det var en vækst på 16 og 14 procent over det foregående årti, så er efterspørgslen på pleje vokset endnu mere takket være en ældre befolkning og en voksende byrde af kroniske sygdomme,” hedder det i rapporten.
Som Jakob Kjellberg fremhæver, så er der som sådan ikke færre hænder i den danske sundhedssektor.
”Der er kommet flere til. Men det er vagter i akutmodtagelsen, som det er svært at rekruttere til. Og vi har ikke redskaberne til at flytte personale,” forklarer han.
Han taler videre om en mentalitetsændring fra den gamle Florence Nightingale-ånd om at yde en ekstra indsats.
”Den ånd er forsvundet, og det gælder i hele sundhedsvæsenet. Der er en form for træthed,” siger Jakob Kjellberg.
Presset er voldsomt
Billedet af presset på vestlige hospitaler bliver forstærket af corona-krisen. Magasinet The Economist taler således om ”sundhedsvæsenets kollaps” som følge af de brutale effekter af corona.
Uanset om det er i Canada, Italien eller Storbritannien, så lyder vurderingen i befolkningen, at sundhedsvæsenet er blevet ringere.
Som politisk analytiker Danielle Brady fra European Policy Centre forklarer, så er det nuværende pres forstærket af patienter med covid samt af vækst i influenza og andre luftvejssygdomme.
”Sammen med personalemangel skaber det et voldsomt pres på sundhedssystemerne i hele EU. Covid-pandemien illustrerede de allerede eksisterende udfordringer i Europa med at rekruttere personale på grund af arbejdsforhold og uddannelse. Det er i de fleste tilfælde ikke nyt, men vi er nu i en tilstand af en permanent krise, som forstærker de problemer,” fremhæver Danielle Brady med tilføjelsen, at den økonomiske krise også gør det svært at rekruttere sundhedsmedarbejdere.
Som Danielle Brady forklarer, så er der fortsat en ubalance i EU, hvor sundhedspersonale fra Øst- og Sydeuropa forlader deres job til fordel for bedre betalte vilkår i Nord- og Vesteuropa. Også det britiske sundhedsvæsen er i høj grad afhængig af udenlandsk arbejdskraft.
Særligt britiske patienter oplever problemer ved akut sygdom. Før pandemien tog det i snit 20 minutter, før patienter kom fra ambulancen og ind på skadestuen. Nu er ventetiden over halvanden time, og det gælder også for patienter med alvorlige livstruende sygdomme som blodpropper og hjerneblødninger. Det er ikke usædvanligt, at folk venter i 12 timer for at få afklaret, om de skal indlægges.
I den sammenhæng er de ventetider, som er rapporteret på sygehuset i Gødstrup, småting.
”Når vi ser på normeringerne, så kan vi ikke sammenligne Danmark med forholdene i Storbritannien,” fremhæver Jakob Kjellberg.
Presset på sundhedsvæsenet findes også i Canada, hvor der er flere patienter end nogensinde. Et børnehospital i Ontario måtte således tidligere på vinteren indkalde Røde Kors for at få tingene til at hænge sammen. Og situationen er ikke enestående.
”Vi har over en kort tid set et stigende antal børn, som er alvorligt syge, og som skal indlægges. Det er flere, end vi har set nogensinde tidligere,” siger professor i børnemedicin Stephen Freedman fra universitetet i Calgary til nyhedsstationen CBC.
Overdødelighed
Forrige uge døde 17.381 i Storbritannien. Det er en overdødelighed på 3000 mennesker, hvis man ser på, hvor mange der gennemsnitligt døde samme uge over de fem år før corona ramte i 2020.
Overdødelighed er ikke kun et britisk problem. Eurostat har netop offentliggjort tallene for EU-landene.
I EU generelt var der en overdødelighed på 6,5 procent i november sidste år. Men såvel Cypern som Finland havde en høj overdødelighed på over 20 procent, mens det tilsvarende tal i Tyskland var 15,6 procent. Danmark lå ifølge Eurostat til gengæld i den lavere ende med en overdødelighed på 6,5 procent i november.