Lige knap et år skulle der gå, før den ellers så hæderkronede italienske regering nu risikerer at briste.
Den 80-årige Sergio Mattarella har valgt at stoppe efter næsten syv år som præsident, og nu skal hans efterfølger udpeges. Og flere forhold gør præsidentvalget opsigtsvækkende.
Landets nuværende premierminister, Mario Draghi, er nemlig favorit til posten, som blandt andet giver magt til at blokere for udnævnelse af ministre. Men udsigten til Draghis potentielle jobskifte giver mange italienere hovedbrud. For efter at Italien i flere år har været præget af politisk tumult og økonomisk ustabilitet, var det en lettelse for mange, da den tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank trådte til som regeringsleder i februar 2021.
Det lykkedes den partipolitisk uafhængige Mario Draghi at danne en koalitionsregering med opbakning fra partier på hele det politiske spektrum. Bliver den 74-årige Draghi valgt, skal en ny premierminister findes, og der skal sandsynligvis også dannes en ny regering.
Kort fortalt er frygten således, at præsidentvalgets resultat risikerer at sende Italien ud i et nyt politisk kaos.
Samtidig stak en kulørt figur hoved et frem i ugerne op til valget. Den svindeldømte, tidligere premierminister Silvio Berlusconi fra centrum-højre-partiet Forza Italia bejlede nemlig til præsidentembedet. Det var, lige indtil den 85-årige EU-parlamentariker i lørdags meddelte, at han trækker sig fra valget for at vise ”national ansvarlighed”.
Kronen på værket
Når en ny pave skal vælges, står der sort røg ud af skorstenen på Det Sixtinske Kapel. Forhandlingerne foregår bag lukkede døre, og når den nye pave endelig er fundet, skifter røgen symbolsk farve til hvid.
En proces, som tit sammenlignes med det italienske præsidentvalg.
”Det er et obskurt forløb,” siger Francesco Clementi, som er lektor i forfatningsret på Perugias Universitet.
Parlamentsmedlemmer, senatorer og regionale repræsentanter skal gennem ofte adskillige afstemninger nå frem til en vinder. I de første tre runder gælder det for kandidaterne om at få to tredjedele af de i alt 1009 stemmer. Lykkes det ikke, går valget ud i en slags forlænget spilletid, hvor det gælder om at få absolut flertal.
”Allerede for en måned siden begyndte partierne at forhandle for at finde kandidater, som vil have en god chance for at vinde. Men alt foregår i det skjulte, og det fortsætter det med at gøre, indtil præsidenten er fundet,” siger Francesco Clementi.
Den italienske præsident har traditionelt ikke været kendt for sin politiske slagkraft, og embedet har mest været en ceremoniel post. Men under den nuværende præsident, Sergio Mattarella, er der sket noget nyt.
”Han har afvist en finansminister, fordi vedkommende var imod euroen. Og det var ham, der indstillede Mario Draghi som premierminister. Så præsidentens rolle er blevet mere politiseret, og i visse situationer kan han eller hun få stor indflydelse på udformningen af regeringer,” siger Filippo Tronconi, som er professor i politologi på Bolognas Universitet.
Det er dog ikke et krav, at præsidenten er politiker. Tidligere har skuespilleren Sophia Loren været nævnt som en mulig kandidat, og på rygtebørsen har lederen af mafiaorganisationen ’Ndrangheta også været nævnt.
Og i dette års præsidentvalg gjorde en velkendt figur altså også sin entré, nemlig Silvio Berlusconi, som er mangemiliardær, mediemogul, dømt for skattesvig og kendt for sine ”bunga bunga”-fester.
Normalt annoncerer man ikke sit kandidatur, men den tradition trodsede Berlusconi. For flere uger siden gjorde han i møder med italienske politikere det klart, at han ønskede at blive landets næste præsident.
”Berlusconi er kendt for aldrig nogensinde at give op og altid stræbe efter mere prestigefyldte og finere embeder. Så i hans øjne ville det være en fuldstændig naturlig afslutning på karrieren,” siger Alberte Bové Rud, som er ph.d. og forsker i den italienske højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
Hun fortæller, at Silvio Berlusconi til flere italienske medier ovenikøbet har fortalt om, hvordan hans mor spåede, at han vil ende som Italiens præsident.
Selvom Berlusconi i princippet stadig kan blive valgt, meddelte han altså i lørdags, at han trækker sig fra valgkampen. Det lykkedes ham ellers at få en vis politisk opbakning. For halvanden uge siden udtalte centrum-højre-partierne og højrefløjspolitikeren Matteo Salvini nemlig, at de ville støtte ham i præsidentvalget. Silvio Berlusconi har de seneste år haft helbredsproblemer, og i går skrev nyhedsbureauet Reuters så, at han er blevet indlagt på et hospital i Milano.
Tilbage til kaos?
Det gik ellers lige så godt. Med Mario Draghi, der aldrig havde været politiker før, fik italienerne en premierminister med bred opbakning. Og udadtil fik de en, som Europas ledere stolede på.
Mario Draghi blev betragtet som en upartisk, erfaren økonom, som havde vist vejen ud af eurokrisen og blev kendt for formuleringen ”whatever it takes”(hvad end det kræver) . En stil, som gav ham tilnavnet ”Super Mario”.
Undersøgelser viser også, at opbakningen til Draghis koalitionsregering, som blev etableret på den nuværende præsident Sergio Mattarellas initiativ, endnu er høj, fortæller Alberte Bové Rud fra Diis.
I sine 11 måneder som premierminister er det lykkedes at få andelen af færdigvaccinerede op på 75 procent i landet, som led hårdt under den første coronabølge. Og så har regeringen udformet en plan for, hvordan Italien skal bruge det milliardbeløb, som landet har fået af EU til at genoprette økonomien.
Derfor er det ikke alle, som er positivt stemt overfor ideen om, at Draghi måske flytter ind på præsidentpaladset, Quirinale. Ifølge Alberte Bové Rud ville det være ”den første dominobrik, der vælter”. Også Filippo Tronconi fra Bolognas Universitet vurderer, at det vil være svært at finde en erstatning for Mario Draghi som premierminister.
”Flere medlemmer af parlamentet er meget bekymrede for, at det ikke vil blive muligt at genskabe den nuværende regering, som jo lige nu har bred opbakning i både parlamentet og befolkningen,” siger han.
Francesco Clementi fra Perugias Universitet er enig og mener, at Mario Draghi risikerer at blive et ”offer for sin egen succes”.
”Mange ville ønske, at han både kunne sidde på posten som premierminister og præsident,” siger han.
Selvom den siddende præsident, Sergio Mattarella, har udtalt, at han ikke ønsker at blive genvalgt, peger flere på ham som en tredje kandidat.
”Mange håber på, at han vil acceptere at blive valgt, men det er ikke det mest sandsynlige udfald. Hvis det ikke bliver Draghi, kan alt ske. Og så vil andre kandidater blive overvejet,” siger Filippo Tronconi.