I ugevis har Aung San Suu Kyis tavshed været mål for voksende international kritik. I dag valgte Myanmars leder og fredsikon for første gang offentligt at sætte ord på sin holdning til den konflikt, der har sendt 410.000 muslimer på flugt over grænsen til Bangladesh.
”Vi er også bekymrede,” forsikrede hun fra talerstolen i en konferencesal fyldt med regeringsansatte og militærfolk i hovedstaden Naypyidaw. I sin tale til nationen fordømte hun alle krænkelser mod menneskerettigheder, der måtte have fundet sted, siden de første rohingya-muslimer begyndte at søge tilflugt i nabolandet.
De fleste rohingyaer bor i det vestlige Myanmar tæt ved Bangladesh i delstaten Rakhine, hvor de ofte lever i ekstrem fattigdom.
Myanmars militær indledte sidst i august en offensiv i delstaten. Det skete, efter at militante muslimer fra Arakan Rohingya Frelser Hær, Arsa, angreb politi og grænseposter med mange dræbte til følge.
”Vi vil gerne finde ud af, hvad de reelle problemer er. Der har været påstande og modsigelser. Vi skal lytte til dem alle. Vi må sørge for, at disse påstande er baseret på solide beviser, før vi træffer foranstaltninger,” sagde den 72-årige Suu Kyi, som har tilbragt 15 år af sit liv i husarrest under den tidligere militærjunta.
Øjenvidneberetninger om overgreb på civile og afbrændinger af landsbyer har fået FN’s menneskerettighedschef, Zeid Ra’ad al-Hussein, til at beskrive militærets aktion i regionen som et ”skoleeksempel på etnisk udrensning”. Men i sin tale valgte Aung San Suu Kyi at undlade at komme ind på militærets rolle. Hun nøjedes med at understrege, at de militære handlinger er ovre, og at sikkerhedsstyrkerne fik til opgave at handle ud fra et adfærdskodeks, der pålagde dem at udvise tilbageholdenhed for at undgå at forvolde skade på uskyldige civile.
Ifølge Amnesty International er beviserne på etnisk udrensning mange og overvældende. Menneskerettighedsorganisationen var da også hurtigt ude med en hård kritik af den tidligere modtager af Nobels fredspris.
”Aung San Suu Kyi demonstrerede i dag, at hun og hendes regering stadig begraver deres hoveder i sandet over de rædsler, der udfolder sig i Rakhine. I perioder var hendes tale ikke meget mere end en blanding af usandheder og bebrejdelser rettet mod ofrene,” lød det fra Amnestys direktør i Sydøstasien, James Gomez.
Egentlig skulle Aung San Suu Kyi have talt i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Turen til FN’s hovedkvarter i New York aflyste hun i sidste uge med den begrundelse, at hun var nødt til at fokusere på rohingya-krisen. Talen, der blev holdt på engelsk, var et forsøg på at komme på god fod med det internationale samfund igen, forklarer Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med speciale i fred og konfliktløsning i Myanmar.
”Hun starter med at sige, at demokratisering tager lang tid, og at det internationale samfund skal have mere tålmodighed. Hun opfordrer til at hjælpe og støtte Myanmar og forsikrer om, at hendes parti og regering respekterer menneskerettighederne,” siger hun.
Aung San Suu Kyi har titel af udenrigsminister og statsrådgiver, men er de facto landets leder. Det blev hun efter en valgsejr i 2015, hvor militærjuntaen tabte stort. Hun overtog den politiske ledelse af et af Asiens fattigste lande, der kæmper med intern splittelse mellem religiøse og etniske mindretal.
En af de svageste grupper er rohingya-folket, der lever som statsløse. Både den militære og politiske ledelse samt store dele af den buddhistiske befolkning opfatter dem som bengalske indvandrere. Så selvom Myanmar har hele 135 officielle etniske grupper, er rohingyaerne ikke anerkendt som en af dem. Og fordi store dele af befolkningen er imod at give dem flere rettigheder, er det politisk svært at forsvare den muslimske minoritet. Og det er militæret fuldt ud klar over.
Talen er sigende for den svære magtbalance mellem militæret og Aung San Suu Kyis regeringsparti, hvor militæret stadig har stor indflydelse i parlamentet og kontrol over forskellige ministerier, der har med forsvar og sikkerhed at gøre, forklarer Helene Maria Kyed. Derfor har regeringen fortsat brug for militærets støtte til at få gennemført sin politik på en række vigtige områder.
”Jeg tror ikke, at det vil føre til et militærkup, hvis hun kritiserer militæret, eftersom militæret selv har stået for den delvise demokratisering af Myanmar. Men det gør ikke militæret noget, hvis Aung San Suu Kyi kommer til at stå svagt politisk. Det er vigtigt for dem, at holde hende i skak,” siger hun.
Mens FN’s menneskerettighedsråd i dag bad om uhindret adgang til landet for at undersøge konflikten til bunds, vurderede også Human Rights Watchs’vicedirektør for Asien, Phil Robertson, at Suu Kyi med sin tale balancerede på en knivsæg.
”Hun forsøger at genvinde en smule troværdighed i det internationale samfund uden at sige for meget, så hun falder i unåde hos militæret og folket i Myanmar, der ikke kan lide rohingyaerne,” siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.