Svækket Erdogan spiller det antikristne kort

Den tyrkiske præsident bruger den tidligere ortodokse Hagia Sophia-kirke i Istanbul til at piske en antivestlig og antikristen stemning op i Tyrkiet for at undgå valgnederlag på søndag. Den strategi har han tidligere anvendt med succes, men denne gang kæmper Erdogan også med en svækket økonomi

Hele ugen har Erdogan gjort Hagia Sophia, den næsten 1500 år gamle, oprindeligt ortodokse kirke i hjertet af Istanbul, til hovedtema i sit kald til kamp for muslimske værdier. Kirken, som blev omdannet til moské efter osmannernes sejr over det kristne Konstantinopel i 1453, blev i 1935 til et museum, flittigt besøgt af både kristne og muslimske turister.
Hele ugen har Erdogan gjort Hagia Sophia, den næsten 1500 år gamle, oprindeligt ortodokse kirke i hjertet af Istanbul, til hovedtema i sit kald til kamp for muslimske værdier. Kirken, som blev omdannet til moské efter osmannernes sejr over det kristne Konstantinopel i 1453, blev i 1935 til et museum, flittigt besøgt af både kristne og muslimske turister. Foto: Murat Cetinmuhurdar/Reuters/Ritzau Scanpix.

Jo svagere præsident Recep Tayyip Erdogan står i meningsmålingerne op til det tyrkiske lokalvalg på søndag, desto stærkere appellerer han til antivestlige og anti-kristne følelser blandt vælgerne.

Hvert eneste valgmøde er en anledning til at puste til forestillingen om, at den tyrkiske nation og islam er truet, og hver eneste optræden i medierne bruges til at mane billedet frem af en identitetskrig mellem kristne og muslimer.

Hele ugen har Erdogan gjort Hagia Sophia, den næsten 1500 år gamle, oprindeligt ortodokse kirke i hjertet af Istanbul, til hovedtema i sit kald til kamp for muslimske værdier. Kirken, som blev omdannet til moské efter osmannernes sejr over det kristne Konstantinopel i 1453, blev i 1935 til et museum, flittigt besøgt af både kristne og muslimske turister.

Men det skal være slut, varslede den tyrkiske præsident tidligere på ugen.

”Turister skal fremover besøge en moské. Det var en fejltagelse at gøre Hagia Sophia til et museum,” sagde Recep Tayyip Erdogan til tv-stationen A-Haber.

Erdogan har også fremstillet de newzealandske og australske soldaters nederlag til Det Osmanniske Rige i slaget ved Gallipoli under Første Verdenskrig som et eksempel på kampen mellem islam og kristendom.

”Hvorfor kom de her? Fordi vi er muslimer, og de er kristne. Jeres bedstefædre kom her, og nogle rejste hjem, mens andre blev lagt i kister. I kan aldrig gøre Istanbul til Konstantinopel igen,” sagde Erdogan ved et valgmøde efter angrebet i New Zealand den 15. marts.

”Erdogan forsøger at polarisere debatten og puste til den tyrkiske nationalisme og tyrkernes religiøsitet for at sikre sig vælgeropbakning,” siger Didier Billion, lederen af det franske Institut for Internationale og Strategiske Relationer, Iris, i ugemagasinet Le Point.

For hvis nogen er truet i netop Istanbul, er det Erdogan selv. Søndagens lokalvalg tegner til at blive et markant nederlag for den tyrkiske præsident, som så sent som sidste sommer sikrede sig næsten uindskrænket magt ved at vinde præsidentvalget.

Men nu er hans konservative, islamiske regeringsparti AKP i modvind. Efter at have baseret en del af sin succes på større velstand for tyrkerne, må Erdogan se sin popularitet slå revner. Over 12 procent af befolkningen er arbejdsløs, og inflationen galopperer som følge af en valutakrise, udløst af amerikanske sank-tioner efter Tyrkiets tilbageholdelse af en amerikansk præst.

Erdogans parti ventes at lide et symbolsk nederlag i landets største by og økonomiske centrum, Istanbul, samt i hovedstaden, Ankara, der tilsammen tegner sig for en femtedel af Tyrkiets befolkning, påpeger Deniz Serinci, journalist og forfatter til bogen ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan”.

”Derfor forsøger han at flytte fokus væk fra økonomien og i stedet gøre valget til et spørgsmål om identitet, religion og selve Tyrkiets eksistens. Han vil fremstå som den, der tør sige Vesten imod. Og det har en vis effekt, da mange tyrkere er enige i, at Tyrkiet behandles dårligt af EU, som modsætter sig landets optagelse i EU,” siger Deniz Serinci.

Erdogan har tidligere anvendt denne strategi med succes. Op til folkeafstemningen i 2017 om en forfatningsændring kaldte han tyskere og hollændere for nazister. Forud for præsidentvalget sidste år lod han den israelske ambassadør udvise, ligesom han brugte en kontrovers om den tyske fodboldspiller Mesut Özils loyalitet over for sine bedsteforældres fødeland til at beskylde tyskere for at være fjendske mod Tyrkiet.

”Nu har han fordømt USA’s anerkendelse af den israelske annektering af Golanhøjderne, til trods for at Syriens præsident er hans fjende. Erdogan vil fremstå som den muslimske verdens leder,” siger Deniz Serinici.

Og Hagia Sophia egner sig godt til at illustrere den kamp mellem ”dem og os”, som Erdogan udkæmper, mener han.

”Alle kender Hagia Sophia, og Erdogan ved, at det vil udløse europæiske protester, især fra Grækenland,” siger Deniz Serinci.