Svensk avis bryder tabu om kriminelles etniske herkomst

Kortlægning viser, at folk med indvandrerbaggrund står bag 90 af de seneste 100 skudepisoder i Sverige. Det sætter regeringen under pres for at indføre statistik over kriminalitet og oprindelse, mener kommentator

I weekenden offentliggjorde avisen Dagens Nyheter dog en kortlægning af de seneste 100 sager om skud-episoder i offentligheden. Den viser, at ud af de 53 dømte og 47 mistænkte gerningsmænd har 90 mindst en forælder, der er født i udlandet, og halvdelen af dem er selv indvandrere.
I weekenden offentliggjorde avisen Dagens Nyheter dog en kortlægning af de seneste 100 sager om skud-episoder i offentligheden. Den viser, at ud af de 53 dømte og 47 mistænkte gerningsmænd har 90 mindst en forælder, der er født i udlandet, og halvdelen af dem er selv indvandrere. Foto: TORBEN ÅNDAHL/Ritzau.

Svenske medier er længe blevet kritiseret for at tilbageholde information om kriminelles ophav af frygt for at stigmatisere og sprede modvilje mod indvandrere. Det samme er svensk politi og de øvrige myndigheder, der ikke siden 2005 har haft officielle opgørelser over kriminalitet og oprindelse.

I weekenden offentliggjorde avisen Dagens Nyheter dog en kortlægning af de seneste 100 sager om skud-episoder i offentligheden. Den viser, at ud af de 53 dømte og 47 mistænkte gerningsmænd har 90 mindst en forælder, der er født i udlandet, og halvdelen af dem er selv indvandrere. Af de 90 i gruppen med indvandrerbaggrund kommer 80 procent af dem fra Nordafrika og Mellemøsten. Oplysningerne har fået Sveriges kriminalitetsforebyggende myndighed, Brå, til at overveje at genindføre statistik over kriminelles baggrund.

”Vi forsøger at holde øje med, hvilke områder der er behov for at belyse, og det her kunne være et af dem,” siger generaldirektør Erik Wennerström til Dagens Nyheter.

Ifølge jurist Paulina Neuding markerer avisens kortlægning et skifte blandt de etablerede medier. Hun er kommentator og samfundsdebattør ved Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten.

”Man har i årevis neddysset kriminelles oprindelse, og dem, der har peget på, at fakta skulle på bordet, er ikke blevet anset som stuerene,” siger hun.

Paulina Neuding peger på, at netop Dagens Nyheter sidste år var centrum for en større mediestorm, da avisen blev anklaget for at have tilbageholdt oplysninger om, at en gruppe drenge, der formodedes at være migranter, havde generet piger ved en musikfestival i Stockholm.

”Det er meget interessant, at Dagens Nyheter selv har været med til at tabuisere kriminelles oprindelse, og at de så pludseligt vender på en tallerken,” siger hun.

At Brå nu overvejer at genindføre statistikken, vil lægge pres på den socialdemokratisk-ledede regering for at komme dem i forkøbet og selv foreslå en opgørelse af den omdiskuterede statistik, vurderer Paulina Neuding.

”Det er en opsigtsvækkende undersøgelse, Dagens Nyheter har lavet, og som både de øvrige medier og regeringen bliver nødt til at forholde sig til. Hvornår og hvordan er ikke til at sige, men det vil komme,” siger hun.

Torbjörn Forkby, docent og forsker i banderelateret kriminalitet ved Göteborgs universitet, er forbavset over den store overrepræsentation af folk med udenlandsk baggrund. Han er åben over for, at Sverige igen får statistik over kriminelles herkomst, så længe man også ser på andre dimensioner. 48 af de 100 episoder er foregået i forstæder til større byer, som er belastet af bandekriminalitet.

”Den svenske tradition har været tanken om, at man risikerer at stigmatisere hele befolkningsgrupper ved den type undersøgelser, mens andre har sagt, at man må indsamle al tilgængelig information for at kunne forebygge. Og hvis man skal gøre det, er man nødt til også at kigge på faktorer som fattigdom og segregering,” siger han.

Hvis Sverige igen skal til at lave nationale opgørelser, skal de ifølge Torbjörn Forkby være bredere og dække længere perioder, end den undersøgelse, Dagens Nyheter har foretaget. Her inkluderes skudepisoder i hjemmet eksempelvis ikke, og den dækker kun perioden fra 2013 indtil nu. Det taler dog hverken for eller imod, at samme billede skulle tegne sig, men man må have alle faktorer med for at fjerne risikoen for fejlagtige konklusioner, mener han.

”Det skal handle om, hvilke ting der kan forklare, at folk begår kriminalitet. Det hele skal med, hvis man skal kunne lave forebyggende arbejde,” siger han.